Henrik Ibsens skrifter: De unges Forbund

Lundestad

.

– – Og derfor, ærede Sognefolk, – en Skaal for vor
Frihed! Saaledes, som vi har taget den i Arv, saa-
ledes vil vi bevare den! Hurra for Dagen! Hurra
for 17de Maj!

Tillhørerne

Hurra, Hurra, Hurra!

Fuldmægtig Ringdal

(idet Lundestad stiger ned.)

Og Hurra for gamle Lundestad!

Enkelte Stemmer

.

Hyss! Hyss!

Mange Stemmer

(overdøvende)

Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve! Hurra!

Monsen

.

Ja min Sæl blir han aflægs nu!

Aslaksen

.

Det var vore lokale Forholde han snakkede for! Ho, ho!

Monsen

.

Den Tale har han nu holdt i alle de Aar, jeg
kan mindes. Kom saa her –!

Stenborg

.

Nej-nej-nej! Ikke den Vej, Herr Monsen! Nu kom-
mer vi jo rent bort fra Deres Datter!

Monsen

.

Aa, Ragna finder os nok igjen.

Bastian

.

Hun har ingen Nød. Kandidat Helle er med
hende.

Stenborg

.

Helle?

Monsen

.

Ja, Helle. (puffer ham venskabeligt) Men jeg er med
Dem, ser De! – Og det er vi da allesammen. – Kom
saa! Her sidder vi i Ly for Kreti og Pleti; her
kan vi snakke lidt nærmere om det, som –

(har imidlertid sat sig ved Bordet tillvenstre.)

Ringdal

(træder till)

Undskyld, Herr Monsen, – det Bord er forbeholdt –

Stenborg

.

Forbeholdt? For hvem?

Ringdal

.

For Kammerherrens.

Stenborg

.

Aa hvad! Kammerherrens! Her er jo ingen af dem till-
stede.

Ringdal

.

Nej, men vi kan vente dem hvert Øjeblik.

Stenborg

.

Saa kan lad de{n}m sætte sig et andet Steds.

(tager en Stol.)

Gaardbruger Lundestad

.
(lægger Haanden paa Stolen)

Nej, Bordet faar nu staa, som sagt er.

Monsen

.
(rejser sig.)

Kom, Herr Stenborg, der er ligesaa god Plads derborte.

(gaar over tillhøjre.)

Oppvarter! Hm, ingen Oppvarter heller! Det skulde nu

Faksimile

legg: 1, blad: [2]v

Festkomitéen sørget for itide. Aa, Aslaksen, gaa ind
og hent os fire Flasker Champagne. Sig, det er for
min Regning. Sig, Monsen betaler!

Lundestad

(gaar stillfærdigt over till dem og vender sig till Stenborg.)

De faar nu endelig ikke tage det fortrydeligt opp –

Monsen

.

Nej, fortrydeligt –! Gudbevares! Langtfra det!

Lundestad

(fremdeles till Stenborg.)

For det er jo slettikke mig personligt; det er Festkomitéen,
som har besluttet –

Monsen

.

Forstaar sig. Festkomitéen har at befale og vi skal
lystre –

Lundestad

(som før.)

Vi er jo her paa Kammerherrens Grund. Han har
velvilligt overladt os baade Lunden og Haven for
ikveld; og saa mente vi –

Stenborg

.

Vi sidder fortræffeligt her, Herr Lundestad, – naar
vi blot faar sidde i Ro, – jeg mener, for Folkesværmen.

Lundestad

(venligt.)

Ja-ja; saa er det jo godt og vel altsammen.

(gaar mod Baggrunden.)

Aslaksen

(fra Teltet.)

Faksimile

legg: 1, blad: [3]r

Nu kommer Oppvarteren strax med Vinen.

(sætter sig.)

Monsen

.

Eget Bord! Under særligt Tillsyn af Festkomitéen.
Og det paa selve Frihedsdagen! Der H har De en
Prøve paa det hele Stell.

Stenborg

.

Men Herregud, I gode, skikkelige Mennesker, hvorfor
finder I jer i sligt?

Monsen

.

Gammel nedarvet Slendrian, ser De –!

Aslaksen

.

De er ny her i Egnen, Herr Sagfører Stenborg. Men kjendte
De bare en liden Smule till vore lokale Forholde, – saa –

Oppvarteren

(bringer Champagne.)

Det var jo her, der blev bestillt –

Aslaksen

.

Ja visst. Se saa; skjænk i!

Oppvarteren

.
(skjænker i.)

Ja, det var jo for Deres Regning, Herr Monsen?

Monsen

.

Altsammen; vær ganske rolig.

Monsen

.
(klinker.)

Naa, velkommen iblandt os, Herr Overrettsagfører!
Det er jo en Ære for Distriktet at De vilde slaa Dem

Faksimile

legg: 1, blad: [3]v

ned her. Vi har læst saa meget om Dem i Aviserne,
baade ved Sangermøder og andre Møder; De er en
Mand, s{ <...> }om har baade Forstand og Hjerte for det
almindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og
Lyst maatte gribe ind i, – gribe ind i – –

Aslaksen

.

I de lokale Forholde.

Monsen

.

Aa ja; i de lokale Forholde. Skaal for det!

(de drikker.)

Stenborg

.

Liv og Lyst skal det ikke skorte paa!

Monsen

.

Bravo! Hør! Et Glas till for det Løfte!

Stenborg

.

Nej stopp; jeg har allerede i Forvejen –

Monsen

.

Aa Snak! Et Glas till siger jeg! Det er et Løftets
Bæger!

(de drikker; Monsen vedbliver flittigt at fylde Glassene)

Monsen

.

{M}Forresten maa jeg sige at det egentlig ikke er Kam-
merherren som holder alting under Aaget. Nej, den, som
staar bagved, og som holder Tømmerne og har Magten,
det er gamle Lundestad, Faer!

Stenborg

.

Ja, det har jeg hørt fra flere Kanter. og det har
undret mig at slig en Frihedsmand –

Monsen

.

Lundestad? Kalder De Anders Lundestad Friheds-
mand? Ja, han havde rigtignok Ord for det i
sine yngre Dage, da det gjaldt at svinge sig opp.
Storthingshvervet tog han nu i Arv efter Faderen.
Gudbevars; alting gaar nu i Arv her!

Stenborg

.

Men sligt Uvæsen maatte da kunne gjøres en Ende
paa –

Aslaksen

.

Ja, Død og Pine, Herr Sagfører, – bare gjør Ende paa!

Stenborg

.

Jeg siger jo ikke at jeg –

Aslaksen

.

Jo, netopp De! De er Manden. De er ung og uaf-
hængig; De har Snakketøj, som man siger; og De
har det, som mere er, De har Handlekraft og Vilje.
Min Avis staar ganske till Tjeneste.

Monsen

.

Men skulde noget ske, saa maatte det rigtignok ske
snart. {–}Valgdagen staar for Døren –

Stenborg

.

Og Deres m mange private Affærer vilde ikke være till
Hinder, dersom Valget nu faldt paa Dem?

Monsen

(trækker paa Skuldrene)

Mine mange private Affærer vilde visstnok lide der-
under; men dersom Kommunens Tarv absolut skulde
fordre det, saa fik jeg naturligvis finde mig i at

Faksimile

legg: 1, blad: [4]v

sætte personlige Hensyn tillside.

Stenborg

.

Det er talt som en brav Mand. Og et Parti har De alle-
rede, det har jeg godt mærket.

Monsen

.

Jeg smigrer mig med at Flertallet af den unge virke-
lystne Generation –

Aslaksen

.

Hm, hm; der er Snushaner ude!

Daniel Hejre

.
(fra Teltet.)

Aa, turde jeg ikke bede om at faa laane en ledig
Stol; jeg vilde gjerne sætte mig derborte –

Monsen

.

Kan De ikke ligesaa gjerne sidde her ved Bor-
det? Her er faste Bænke, som De ser; men kan De ikke sidde her
ved Bordet?

Daniel Hejre

.

˹Der? Ved det Bord?˺ Her ved Bordet? Aa jo saamæn – (sætter sig) Se, se, –
Champagne tror jeg.

Monsen

.

Ja. – De drikker kanske et Glas med?

Daniel Hejre

.

Nej Takk! Den Champagne, man faar her, den –
naa ja, et lidet Glas kan jeg jo sagtens for godt Sel-
skabs Skyld –, ja, den som nu bare havde et Glas.

Monsen

.

Bastian, gaa ind og hent et.

Bastian

.

Aa, Aslaksen, gaa ind og hent et Glas.

Daniel Hejre

.

Herrerne generer sig da vel ikke for mig? Lad
mig endelig ikke –! Takk, Aslaksen! (hilser paa Sten-
borg) Fremmed Ansigt. Nylig ankommen? Formo-
dentlig Overrettssagfører Stenborg, hvis jeg ikke
fejler.

Monsen

.

Ganske rigtig. (præsenterer.) Herr Overrettssagfører Sten-
borg, Herr Daniel Hejre –

Bastian

.

Skogejer.

Daniel Hejre

.

Forhenværende, rettere sagt. Nu har {s}jeg skillt mig
ved det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige.
Ja, ikke Fallit! Det maa De Død og Pine ikke tro.

Monsen

.

Drik, drik nu mens det skummer.

Daniel Hejre

.

Men Kjæltringstreger, ser De; Kneb og sligt noget, – nok-
sagt. Naa ja, jeg vil haabe det blot er forbigaaende.
Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre
Affærer fra Haanden, saa skal min Sæl den højvelbaarne
Herr Mikkel for en Dag. Skaal! Drikker De ikke paa
det? Hvad?

Stenborg

.

Ja maatte jeg ikke først spørge, hvem den højvelbaar-
ne Herr Mikkel er?

Daniel Hejre

.

De tror da vel aldrig jeg sigter till Herr Monsen?

Faksimile

legg: 2, blad: [1]v

Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbaaren ialfald.
Nej, det er Kammerherre Brattsberg, min kjære unge
Ven!

Stenborg

.

Hvad for noget? I Forrettningssager er j da vel Kam-
merherren en hæderlig Mand!

Daniel Hejre

.

Siger De det, unge Menneske? Hm; noksagt! (rykker
nærmere.) For en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde Guld.
Fik stor Formue efter min Fader. De har vel hørt tale
om min Fader? Ikke det? Gamle Mads Hejre? De
kaldte ham Guld-Mads. Han var Skibsrheder; tjente
ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine Vindues-
poster og Dørstolper forgylde; havde Raad till det; –
noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.

Aslaksen

.

Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa?

Daniel Hejre

.

Nej, det er bare en Avisløgn; – den oppstod længe
forinden Deres Tid forresten. Men Penge brugte han;
og det har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till
London –; har De ikke hørt Tale om min Rejse
till London? Førte formelig Hofstat med mig; –
har De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? –
Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og
Videnskaber? Og hvorledes har jeg ikke holdt unge
Talenter frem!

Aslaksen

(rejser sig.)

Faksimile

legg: 2, blad: [2]r

Takk for mig, mine Herrer!

Monsen

.

Naa? Vil De gaa fra os?

Aslaksen

.

Ja, jeg vil røre lidt paa mig.

(gaar.)

Daniel Hejre

.
(dæmpet.)

Han er ogsaa en af dem. Lønner som alle de andre.
Ved De vel, jeg har holdt ham et helt Aar till Stu-
deringer?

Stenborg

.

Virkelig? Har Aslaksen studeret?

Daniel Hejre

.

Ligesom den unge Monsen; – blev aldrig till noget;
ogsaa ligesom, – noksagt, – hvad jeg vilde sige; maatte
oppgive ham; mærkede allerede dengang denne usalige
Hang till Spirituosa –

Monsen

.

Men De kom rent bort fra hvad De vilde fortalt
Herr Stenborg om Kammerherren.

Daniel Hejre

.

Ej, det er en vidtløftig Historie. Da min Fader
stod paa sit højeste, saa gik det nedad for den gam-
le Kammerherre, – den nuværendes Fader, forstaar De;
for han var ogsaa Kammerherre –

MonsenBastian

.

Naturligvis; alting gaar i Arv her.

Daniel Hejre

.

Alle tækkelige Egenskaber iberegnet. Noksagt. Pen-
gereduktionen, – Uforsigtigheder, Vidtløftigheder, som
han rodede sig ind i Anno 1816 og derudover – tvang
ham till at sælge af Jordegodset –

Stenborg

.

Og Deres Fader kjøbte?

Daniel Hejre

.

Baade kjøbte og betalte. Nu! Hvad skeer? Jeg till-
træder Arven; jeg gjør Forbedringer i Tusendtal –

Bastian

.

Naturligvis.

Daniel Hejre

.

Skaal! – Forbedringer i Tusendtal, som sagt; jeg luf-
ter ud i Skogene; en Aarrække gaar, – saa kommer
min Herr Urian, – jeg mener den nuværende, – og
laer Handelen gaa om igjen! –

Stenborg

.

Ja, men, højstærede Herr Hejre, det maatte De da
kunnet forhindre –

Daniel Hejre

.

Ikke saa lett. Nogle smaa Formaliteter var for-
glemte, paastod han. Jeg befandt mig desuden
dengang i en momentan Pengeforlegenhed, som ef-
terhaanden gik over till at blive permanent. Og
hvor langt rækker man vel nutilldags uden Kapitaler!

Monsen

.

Nej, det er saa Gud et sandt Ord! Ja i visse Maa-
der rækker man ikke langt med Kapitaler heller. Det

Faksimile

legg: 2, blad: [3]r

har jeg faaet føle. Ja, selv mine uskyldige Børn –

Bastian

(dunker i Bordet.)

Uf, Faer, – havde jeg visse Folk her –!

Stenborg

.

Deres Børn, siger De?

Monsen

.

Naa ja; se for Exempel Bastian der. Er han ikke
bleven vel opplært kanske –?

Daniel Hejre

.

Trefold! Først i Rettning henimod Student; saa i
Rettning henimod Maler; og saa i Rettning –, nej, det
er sandt, – Civilingenieur, det er han da.

Bastian

.

Ja, det er jeg, Død og Pine!

Monsen

.

Ja, det er han; det kan jeg bevise baade med Reg-
ninger og med Examensattester! Men hvem har faaet
Kommunalarbejdet? Hvem har faaet Vejanlæggene her –
især i de to sidste Aar? Det har Udlændinger faaet, –
eller ialfald Fremmede, Folk, kortsagt, om hvem man
ingenting ved!

Daniel Hejre

.

Ja, det gaar skammeligt till i det hele. Da man till
Nytaar skulde have en Sparebankforstander, gik man
Herr Monsen forbi og valgte et Subjekt med Forstand –
(hoster) ˹ med Forstandsdygtighed ˺ med Forstand paa at holde Pungen lukket, – hvilket
vor splendide Vært aabenbart ikke har. – Gjælder det et
Tillidshverv, – ligedan, – aldrig Monsen, – altid en der ny-

Faksimile

legg: 2, blad: [3]v

der Tillid – hos Magthaverne. ˹Der er en mærkværdig Eninghed i saa Henseende;˺ Noksagt! Fy for Pok-
ker! Skaal! ˹Og jeg spaaer det vil komme till at gaa Dem ligedan, Hr. Stensgaard;
naa; hvad commune suffragium, som der staar i Romerretten; det vil sige man lider
Skibbrud i Kommunalfaget – Faer; fy for Pokker,
Skaal.˺

Monsen

.

Takk! Men for at komme till noget andet; hvorledes gaar
det nu med Deres mange P{ or }rocesser?

Daniel Hejre

.

De er fremdeles under Forberedelse; jeg kan ikke
sige Dem mere for Øjeblikket. Ja, hvilke Chikaner er
jeg ikke udsatt for i den Anledning? I næste Uge blir
jeg desværre nødt till at indkalde hele Formandska-
bet for Forligelseskommissionen.

Bastian

.

Er det sandt, som Folk siger, – at De engang har ind-
kaldt Dem selv for Forligelseskommissionen?

Daniel Hejre

.

Mig selv? Ja, men jeg mødte ikke.

Monsen

.

He-he! Ikke det, naa?

Daniel Hejre

.

Havde lovligt Forfald; – skulde over Grønsund; og saa
var det uheldigvis det Aar, Bastian havde bygget Broen; –
plump! De ved, det gik uheldigt –

Bastian

.

Naa, saa skulde da Fanden –!

Daniel Hejre

.

Besindighed, unge Mand! Her er saa mange, som
spænder Buen till den brister –; Brobuen mener jeg; –
alting er jo arveligt –; noksagt!

Monsen

.

Haa-haa-haa! Noksagt, ja! Drik nu De, noksagt. –
(till Stenborg.) De hører, Herr Hejre har Fribrev paa at
yttre sig som han lyster.

Daniel Hejre

.

Ja, Yttringsfriheden er ogsaa den eneste statsborgerlige
Rettighed, jeg sætter Pris paa.

Stenborg

.

Kun Skade at den Rettighed er begrænset af Lovene.

Daniel Hejre

.

He-he! Herr Overrettssagførerens Tænder løber i Vand
efter en Injurieprocess? Hvad? Lægg endelig ikke Haan-
den imellem. Jeg er en gammel Praktikus.

Stenborg

.

Med Hensyn till Injurier?

Daniel Hejre

.

Deres Tillgivelse, unge Mand! Den Harme De føler, den
gjør isandhed Deres Hjerte Ære. Jeg beder Dem glemme
at en Olding har siddet her og talt frimodigt om Deres
fraværende Venner? ˹.˺

Stenborg

.

Fraværende Venner?

Daniel Hejre

.

Sønnen er visst al Ære værd; noksagt! Datteren ligesaa. Og
naar jeg i Forbigaaende kom till at kaste et Stænk
paa Kammerherrens Karaktér –

Stenborg

.

Kammerherrens? Er det Kammerherrens, De kalder
mine Venner?

Daniel Hejre

.

Ja, man gjør da ikke Visiter hos sine Uvenner, ved jeg?

Bastian

.

Visiter?

Monsen

.

Hvad for noget?

Daniel Hejre

.

Au, au, au! Her har jeg visst røbet noget, som –!

Monsen

.
(till Stenborg)

Har De gjort Visiter hos Kammerherrens?

Stenborg

.

Sniksnak! Forvanskninger!

Daniel Hejre

.

Sandelig, højst fatalt! Men hvor kunde jeg ogsaa tænke
at det var en Hemmelighed? (till Monsen.) Forresten maa
De ikke tage mine Ord altfor bogstaveligt. Naar jeg siger
Visit, saa mener jeg kun saadant et formelt Besøg, rigtignok
i Livkjole og gule Handsker – men hvad –

Stenborg

.

Og jeg siger Dem, jeg har ikke talt et levende Ord med
den Familje!

Daniel Hejre

.

Hvad for noget? Blev De ikke modtagen andengang heller?
Ja, for første Gang nægtede man sig hjemme, det ved jeg
nok.

Stenborg

(till Monsen)

Jeg havde noget Skriftligt at overbringe fra Tredjemand

Faksimile

legg: 3, blad: [1]r

3.

i Kristiania; det er det hele.

Daniel Hejre

.
(rejser sig.)

Der er Gud døde mig noget opprørende i sligt! Der
kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne paa Livets Bane;
oppsøger den prøvede Verdensmand i hans Hus; tyr till
ham, der har sit paa det tørre, for at begjære, – noksa{ <...> }gt. –
Verdensmanden slaar Døren i; man er ikke hjemme; –
nej, man er aldrig hjemme, naar det gjælder – noksagt –
(udbrydende) Men det er jo den skammeligste Grov-
hed ovenikjøbet!

Stenborg

.

Aa lad nu den kjedelige Sag fare.

Daniel Hejre

.

Ikke hjemme! Han, som gaar der og siger: jeg er altid
hjemme for skikkelige Mennesker!

Stenborg

.

Siger han det?

Daniel Hejre

.

Saadant et Mundheld! Herr Monsen blir heller aldrig
modtaget. Naa; commune suffragium, som der
staar i Romerretten. Men jeg begriber ikke hvorfor
han har lagt Dem for Had! Ja, jeg siger Had; for ved
De, hvad jeg hørte igaar?

Stenborg

.

Jeg vil ikke vide, hvad De hørte igaar.

Daniel Hejre

.

Punktum altsaa. Yttringen var mig forresten ikke
paafaldende; – i Kammerherre Brattsbergs Mund da!

Faksimile

legg: 3, blad: [1]v

Jeg kan blot ikke forstaa, hvorfor han skulde lægge
«Rodhugger» till.

Stenborg

.

Rodhugger?

Daniel Hejre

.

Naar De absolut tvinger mig, saa maa jeg indrøm-
me at Kammerherren har kaldt Dem en Rodhugger
og en Lykkejæger.

Stenborg

.
(springer opp)

Hvad for noget?

Daniel Hejre

.

Rodhugger og Lykkejæger, – eller Lykkejæger og Rodhugger,
jeg tør ikke indestaa for hvorledes Ordene faldt.

Stenborg

.

Og det har De hørt paa?

Daniel Hejre

.

Jeg? Havde jeg været tillstede, Herr Sagfører Stenborg, saa
skulde De visselig ikke savnet det Forsvar, som De ˹utvivlsomt tilltrænger og˺ fortjener.

Monsen

.

Der ser De, hvad der kommer ud af at –

Daniel Stenborg

.

Hvor tør den uforskammede Person understaa sig –?

Daniel Hejre

.

Naa naa naa! Ikke saa ivrig! Det har været figurligt
ment, det gier jeg min Hals paa. Kanske blot en spøge-
fuld Vending. Imorgen kan De jo bede om en Forkla-
ring. Ja, for De skal da vel i den store Middag?
Hvad?

Stenborg

.

Jeg skal ikke i nogen Middag!

Daniel Hejre

.

To Visiter og dog ingen endda ingen Indbydelse –!

Stenborg

.

Rodhugger og Lykkejæger! Hvad skulde det sigte till?

Monsen

.

Se derborte! Naar man taler om Fanden, saa er han
nærmest. Kom, Bastian!

(Monsen og Bastian bort.)

Stenborg

.

Hvad skulde det betyde, Herr Hejre?

Daniel Hejre

.

Kan virkelig ikke tjene Dem med noget Svar. – De lider?
Deres Haand, unge Mand{?}! Tillgiv, om jeg ved min Fri-
modighed har saaret {d}Dem. Tro mig, De har endnu
mange bittre Erfaringer at gjøre paa Livets Bane.
De er ung, De er tillidsfuld og godtroende. Det er smukt;
det er godt; men, men, – Godtroenhed er Sølv, Verdenser-
faring er Guld, – det er et Ordsprog af min egen Oppfin-
delse, Faer! Gud være med Dem!

Anders Lundestad

(ved Talerstolen, slaar till Lyd.)

Herr Værksfuldm Værksforvalter Ringdal har Ordet!

Stenborg

(paa samme Tid, raaber)

Herr Lundestad, jeg forlanger Ordet!

Lundestad

.

Siden!

Stenborg

.

Nej, nu! Strax!

Lundestad

.

De faar ikke Ordet nu. Herr Ringdal har det.

Ringdal

(paa Talerstolen)

Ærede Forsamling, i dette Øjeblik har vi den Ære at
se i vor Midte Manden med det varme Hjerte og den
aabne Haand, han, som vi i en lang Aarrække har vant
os till at se opp till, som en Fader; han, som altid er rede
till Raad som till Daad; han, hvis Dør aldrig er stængt for
noget hæderligt Medlem af vort Samfund; han – han – vor
ærede Gjæst ynder ikke lange Taler, og derfor – e{t}n Skaal
og et Hurra for Kammerherre Brattsberg og hans Fa-
milje! De leve! Hurra!

Mængden

.

Hurra! Hurra! Hurra!

(stormende Jubel; man omringer Kammerherren,
som takker og trykker de nærmestes Hænder.)

Stenborg

.

Faar jeg nu Ordet?

Lundestad

.

Vær saa god. Talerstolen er till Tjeneste.

Stenborg

.

Jeg bygger min egen Talerstol! (springer opp
paa Bordet.)

De unge

Hurra! (stimler om ham.)

Kammerherren

(till Doktoren)

Hvem er det balstyrige Menneske?

Doktor Fjeldbo

.

Sagfører Stenborg.

Kammerherren

.

Naa han!

Stenborg

.

Hør mig, I feststemte Brødre og Søstre! Hør mig,
I, som har Frihedsdagens Jubel og Sang i eders Hjer-
ter, selv om den ligger Bun bunden. Jeg er en frem-
med iblandt jer –

Bogtrykker Aslaksen

.

Nej!

Stenborg

.

Takk for det Nej; det var et Længselens og Trangens Vid-
nesbyrd. Dog, fremmed er jeg; men det sværger jeg
at her staar jeg med stort og friskt Hjertelag for
eders Sorg og Glæde, hav<...> for eders Vel og Ve; havde
jeg saasandt derover nogen Magt, – da – da –

Aslaksen

.

Det har De, Herr Overrettssagfører!

Lundestad

.

Ingen Afbrydelse! De har ikke Ordet!

Stenborg

.

De endnu mindre! Festkomitteen er afsatt! Den
skal være afsatt! Frihed paa Frihedsdagen, Gutter!

De unge

.

Hurra for Friheden!

Stenborg

.

Man vil nægte jer Mælets Brug! I hørte det. Man
vil gjøre jer till umælende! Væk med sligt Voldsherre-
dømme! Jeg vil ikke staa her og holde Tale for
en stumhedsbunden Kreds; – snakke vil jeg; og I
skal snakke med! Vi vil snakke fra Leveren!

Mængden

(under stigende Jubel.)

Hurra!

Stenborg

.

Ikke mere disse golde kisteklædte Festmøder, der
er ligesom ˹Uaar med svajende Ax uden Kjerne˺ ufrugtbare Kvinder . En gylden, en daads-
tung Grøde skal skyde frem af vore Syttende-Maj-
Lag herefter! Maj! Det er jo Spiretiden. Det er Aarets
friske længselssvangre Jomfrumaaned. – Till 1ste Ju-
ni bliver det netopp to Maaneder siden jeg satte
mig ned her iblandt jer. Og hvad har jeg ikke
set af Storhed og af Smaahed, af styggt og af
vakkert her!

Kammerherren

.

Hvad er det egentlig han taler om, Doktor?

Fjeldbo

.

Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale For-
holde.

Stenborg

.

Jeg har set Evner glimte og glittre nede i Folket.
Men jeg har ogsaa set den Fordærvelsens Aand, som

Faksimile

legg: 3, blad: [4]r

som her ligger knugende over Evnerne og holder
dem nede i det lave. Jeg har set Dygtighed, som vil
frem; men ogsaa den Magt, som stænger hver en
Grind og hver en Bro. Ja, jeg har set unge, varme
tillidsfulde Hjerter storme till Møde; men ogsaa dem,
som stænger Døren for sig!

Thora

.

O, Gud!

Kammerherren

.

Hvad mener han med det?

Stenborg

.

Ja, Brødre og Søstre i Frejdighed! Der er i Vejret,
i Luften, en Magt, et Spøgelse fra raadne Dage,
som lægger Tyngsel og Mørke udover der, hvor der
skulde være Lys og Flugt. I Jorden igjen med
dette Spøgelse!

Mængden

.

Hurra! Hurra for 17de Maj!

Thora

.

Kom, Faer –!

Kammerherren

.

Hvad Pokker er det for Spøgelse? Doktor, hvem taler
han om?

Fjeldbo

(hurtigt.)

Aa, det er om. –

(hvisker et Par Ord.)

Kammerherren

.

Aha! Nej, gjør han virkelig?

Thora

(sagte)

Takk!

Stenborg

.

Vil ingen anden knuse Dragen, saa vil jeg! Men
vi maa holde sammen, Gutter!

Mange Stemmer

.

Ja! Ja!

Stenborg

.

Vi er de unge! Vi ejer Tiden; – men Tiden ejer og-
saa os. Vor Rett er vor Pligt! Frihed for enhver stor
Stræben! Albuerum for enhver Daadskraft, for en-
hver Vilje, som er af det gode! Hør mig; vi vil
stifte en Forening! Pengesækken har opphørt at
regjere i Sognet!

Kammerherren

.

Bravo! (till Doktoren) Pengesækken, sagde han, – altsaa
dog virkelig –!

Stenborg

.

Ja, Gutter; vi, vi er Valutaen, saa sandt der er Malm
i os. Vore Viljer, det er det klingende Sølv, som skal
gjælde Mand og Mand imellem. Krig og Nederlag
for hver den, som vil hindre os i at udmynte
os!

Mængden

.

Hurra!

Stenborg

.

Man har slængt mig et haanligt Bravo i Ansigtet her
ikveld –

Kammerherren

.

Nej!

Stenborg

.

Ligemeget. Hverken Takk eller Trusel gjælder for

Faksimile

legg: 4, blad: [1]r

4.

den, der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet!
Ja, han, Forsynet; thi det er dog hans Ærinder vi gaar
i vor unge tillidsfulde Gjerning. Leve de unges
Forening! Naar vi blot vil, saa kan vi alting.
Og nu ind till Restauratøren! I denne Time vil
vi stifte vort Forbund!

Md R.

Aa nej, for en Mund der sidder paa det
Menneske! Kunde en ikke gjerne kysse
ham, Herr Hejre!

D. H.

Nej, det vilde jeg dog ikke –

Md. R.

Nej De! Det tror jeg nok –

D. H.

Vilde De kanske kysse ham, Md R.?

Md R.

Uf hvor fæl De er –

Mængden

.

Hurra! Bær ham! Bær ham!

(han løftes paa {F}Guldstol.)

Stemmer

.

Tal! Mere! Mere!

Stenborg

.

Samhold, siger jeg! Det er mit første og sidste Ord!
Det staar till os, om vi vil styre Verden – her i Di-
striktet!

(han bæres ind i Teltet under stormende Jubel.)

Kammerherren

.

Spøgelse, – og Drage, – og Pengesækk –! Det er forskrækkelig
grovt; men vel tillpass! Vel tillpass!

Lundestad

.
(nærmer sig.)

Det gjør mig rigtig inderlig ondt, Herr Kammer-
herre –

Kammerherren

.

Ja, hvor har De havt Deres Menneskekundskab
henne? Naa, naa; det kan hæn{g}de enhver. Godnatt,
Herr Lundestad, og mange Takk for iaften! (gaar
over till Doktor Fjeldbo.) Se saa; nu tænker jeg
at denne herr Monsen og hans Slæng vises indenfor

Faksimile

legg: 4, blad: [1]v

sine rette Grænser.

Doktor Fjeldbo

.

Men Herr Monsen er allerede temmelig begrænset.

Kammerherren

.

Aa, De har nu aldrig Alvor for nogenting. Ja,
jeg siger for nogenting! Men fy for Pokker; dette
prægtige unge Menneske har jeg jo været grov
imod!

Fjeldbo

.

Ja saa?

Thora

.

Visiten, mener Du –?

Kammerherren

.

To Visiter. Det er sandelig Lundestads Skyld; han
har skildret mig ham som en Lykkejæger og som, som
noget jeg ikke husker. – Naa, heldigvis kan jeg bø-
de paa det.

Thora

.

Hvorledes –?

Kammerherren

.

Kom, Thora; vi vil endnu iaften –

Fjeldbo

.

Aa, nej, Herr Kammerherre, – det er ikke værd at –

Thora

(sagte)

Hyss!

Kammerherren

.

Har man forløbet sig, saa faar man gjøre det godt
igjen; det er simpel Skyldighed. Godnatt, Herr

Faksimile

legg: 4, blad: [2]r

Doktor! Saa fik jeg dog en fornøjelig Stund. Det
er mere, end De har beredt mig idag.

Fjeldbo

.

Jeg, Herr Kammerherre?

Kammerherren

.

Aa ja, ja, ja! Baade De og Andre.

Fjeldbo

.

Men maatte jeg ikke spørge, hvad jeg –?

Kammerherren

.

Herr Værkslæge, – ingen Paatrængenhed. Jeg er aldrig
paatrængende. Naa, i Guds Navn forresten, – Godnatt!

(han og Thora gaar.)

Bogtrykker Aslaksen

(fra Teltet.)

Hej, Oppvarter! Blæk og Pen <...> ! Jo, nu gaar det løs,
Herr Doktor!

Fjeldbo

.

Hvad gaar løs?

Aslaksen

.

Han stifter Forbundet! Det er næsten stiftet!

Lundestad

(har nærmet sig, sagte.)

Skriver der sig mange ind?

Aslaksen

.

Vi har nu omkring 67 foruden Kvinder og Børn.
Pen og Blæk, siger jeg! Ingen Oppvarter tillstede;
det er de lokale Forholdes Skyld!

(bort.)

Lundestad

.

Puh! Dette her har været en varm Dag.

{L}F Fjeldbo

.

Jeg er bange, vi faar varmere Dage herefter.

Lundestad

.

Tror De, Kammerherren blev meget vred?

Fjeldbo

.

Aa slettikke; det saa De jo. Men hvad siger De
om det nye Forbund?

Lundestad

.

Det nye Forbund?

Fjeldbo

.

Ja, har De ikke hørt –?

Lundestad

.

Nej! Ja, lidt har jeg rigtignok hørt –

Fjeldbo

.

Og hvad siger De saa till det?

Lundestad

.

Hm, jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige?

Fjeldbo

.

Men det er jo Begyndelsen till en Kamp om Mag-
ten her i Distriktet.

Lundestad

.

Ja-ja! Kamp er god. Han er en Mand med
store Gaver, han, Stenborg.

Fjeldbo

.

Og en Mand, som vil frem.

Lundestad

.

Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde ogsaa frem
da jeg var ung; – der er ingenting at sige paa
det. – Men en kunde kanske gaa indenfor Døren –

Fjeldbo

.

De melder Dem da vel ikke ind?

Lundestad

.

Aa nej, Gud bedre os, – hvad skulde de bruge mig
till der?

Daniel Hejre

(fra Teltet.)

Naa, Herr Lundestad, skal De ind og interpellere?
Hvad? Gjøre Opposition? He-he! For saa maa De
skynde Dem.

Lundestad

.

Aa, jeg kommer vel altid tidsnok.

Daniel Hejre

.

Forsent, Faer! Medmindre De vil staa Fadder.
Nu døber de Foreningen:

Fjeldbo

.

Og hvad skal den saa hede?

Daniel Hejre

.

Den skal nok ha'e to Navne, tror jeg; – ligesom
Komedierne havde i min Ungdom. Det er det, man
kalder en bred Basis. Den skal hede: Det un De
unges Forbund eller Vorherre & Comp:

Fjeldbo

.

Det er et soli{g}d Firma.

Daniel Hejre

.

Det er Viljerne, som regjerer Verden, siger Sagfører
Stenborg; og da nu Vorherre ogsaa driver den For-
rettning, saa har man indgaaet saadan et Slags
Kompagniskab, ser De.

Der synger Degnene Amen; – nu er Daabsakten over.

Lundestad

.

En faar vel Lov at høre. Jeg skal holde mig stille.

(gaar ind.)

Daniel Hejre

.

Det er ogsaa e{n}t af de faldende Træer! Mangt og
Mange vil komme till at falde nu! Her vil kom-
me till at se ud som en Skog efter Storm.

Fjeldbo

.

Men sig mig, Herr Hejre, hvad kan det egentlig
interessere Dem?

Daniel Hejre

.

Interessere mig? Jeg er ingen interesseret Mand,
Herr Doktor! Naar jeg fryder mig, saa er det paa
mine Medborgeres Vegne. Her vil blive Liv, Indhold,
Stoff! For mig personligt, Gudbevares, – for mig kan
det være ligegyldigt; – jeg siger, som Stortyrken
sagde om Kejseren af Østerrig og Kongen af Frank-
rig: Det er mig det samme enten Svinet æder
Hunden eller Hunden Svinet!

(gaar.)

Mængden

(indenfor.)

Sagfører Stenborg leve! Han leve! Hurra! Hur-
ra for de unges Forbund! Vin; Punsch! Hej, hej!
Øl! Hurra!

Bastian Monsen

(fra Teltet.)

Gud velsigne Dem og alle Mennesker! (med

Faksimile

legg: 4, blad: [4]r

taarekvalt Stemme.) Uf, Doktor, jeg kjender mig
saa stærk ikveld! Jeg maa gjøre noget!

Fjeldbo

.

Genér Dem ikke. Men hvad vil De gjøre?

Bastian

.

Jeg tror jeg gaar ned paa Dansesalen og prygler
et Par af mine Venner.

(gaar.)

Fjeldbo

.

Naa; se, der har vi jo Chefen for Firmaet.

Stenborg

.

Kjære Fjeldbo, er det dig?

Fjeldbo

.

Ja, for du er da vel udnævnt?

Stenborg

.

Udnævnt? Till hvad?

Fjeldbo

.

Till Samfundets Vor – hm; till Formand, mener
jeg.

Stenborg

.

Ja, naturligvis; men –

Fjeldbo

.

Og hvad skal det saa vidre kaste af sig? Hvil-
ke Tillidshverv i Kommunen? En Bankbesty-
rerpost? Eller kanske en Storthingsplads?

Stenborg

.

Aa, snak ikke till mig om sligt! Du mener
det heller ikke. Du er ikke saa flad og tom

Faksimile

legg: 4, blad: [4]v

i Brystet, som du gjerne vil synes.

Fjeldbo

.

Nu skal vi høre!

Stenborg

.

Fjeldbo! Vær mig en Ven! Vi er aldrig kommet hin-
anden paa Livet før. Der var saa meget uhygge-
ligt hos dig, Spas og Spott, som stødte mig tillba-
ge. Aa, det var dog Urett af mig! (slaar Armene
om ham.) O, du evige Gud, hvor jeg er lykkelig!

Fjeldbo

.

Du ogsaa! Jeg med! Jeg med!

Stenborg

.

Ja, maatte jeg ikke være den ussleste Usling
paa Jorden, hvis ikke al denne Velsignelse
gjorde mig god og brav? Hvormed har jeg
fortjent det, du? Hvad har jeg syndige Skabhals
gjort, at jeg blev saa rigt begavet!

Fjeldbo

.

Her er min Haand! Ikveld holder jeg minsæl
af dig.

Stenborg

.

Takk! Vær trofast og sand! Jeg skal være det. –
Ja, er det ikke en usigelig Lykke, saaledes at
kunne rive dem med sig, alle de mange?
Maa en ikke blive god af Takknemmelighed?
Og hvorledes maa en ikke elske alle Mennesker?
Jeg synes, jeg kunde kryste dem i Favn, alle-
sammen, græde, og bede dem om Forladelse
fordi Gud har været saa partisk at give mig
mere end dem!

Fjeldbo

.

Ja; saa usigelig meget kan den enkelte faa.
Ikke et Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen kunde
jeg træde paa ikveld.

Stenborg

.

Du!?

Fjeldbo

.

Punktum! Derom er ikke Talen. Jeg vilde kun
sige at jeg forstod dig.

Stenborg

.

Hvad for en dejlig Natt! Musiken og Jubelen
klinger langt ud over Engene. Dernede er
det stille. – Ja, den Mand, hvis Liv ikke taer
sin Daab af slig en Time, han fortjener ikke
at leve paa Guds Jord.

Fjeldbo

.

Ja, men sig mig nu, – hvad skal saa videre
bygges – imorgen, og alle Ugedage?

Stenborg

.

Bygges? Først gjælder det at rive ned. – Du,
Fjeldbo, – jeg har engang drømt, – eller kanske jeg
saa det, – dog nej, – jeg drømte, men saa levende!
Jeg syntes der var kommet Dommedag over
Jorden. Jeg kunde se hele Rundingen af den.
Det var som en mørk umaadelig Lyngmark.
Ingen Sol var der; kun et gult Uvejrslys. Der
gik en Storm. Den strøg fra Vest og strøg al-
ting med sig. Først strøg den vissent Løv; saa
strøg den Mennesker. Men de holdt sig paa

Faksimile

legg: 5, blad: [1]v

Benene endda. Kapperne slog tætt ind om dem, saa
de næsten foer som siddende i Flugten. Først saa
de ud som Borgerfolk, der løber efter sine Hatte
i Blæst; men da de kom nærmere, saa var det
Kejsere og Konger; og det, de løb efter og greb efter,
og som de altid var nærved at naa, men aldrig
naaede, – det var Kroner og Rigsæbler. Aa, der
kom Hundreder efter Hundreder af alle Slags, og
ingen vidste, hvad det gjaldt; men mange jam-
rede og spurgte: hvorfra er den dog kommen, den-
ne forfærdelige Storm? Da blev der svaret: en
Røst talte, og denne ene Røst gav slig Gjenlyd
at Stormen vaktes!

Fjeldbo

.

Naar drømte du dette?

Stenborg

.

Aa, engang, – f jeg erindrer ikke; for flere Aar
siden.

Fjeldbo

.

Der har formodentlig været Opprør etsteds i Europa;
og saa har du spist tungt till Aften og læst Avi-
ser ovenpaa –

Stenborg

.

Den samme Isnen, den samme Risslen nedad
Ryggen har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal gjøre
Fyldest for mig! Jeg vil være Røsten –!

Fjeldbo

.

Hør, kjære Stenborg, du skal standse og tænke
dig om. Du vil være Røsten, siger du.
Godt! Men hvor vil du være Røsten? Her

Faksimile

legg: 5, blad: [2]r

i Fogderiet? Eller, hvis det kommer højt, her i Am-
tet! Og hvem skal være Gjenlyden, der slaar, saa Stor-
men vækkes? Jo, Folk som Proprietær Monsen og Bog-
trykker Aslaksen og det fedryggede Geni, Herr Bas-
tian. Og istedet for de flygtende Kejsere og Konger
vil vi faa se Jernværksejer Brattsberg, som løber
efter sin tabte Indflydelse i Kommunalsager, og
Gaardbruger Lundestad, som ˹løber efter˺ har mistet sin Stor-
thingsfuldmagt. Hvad blir saa det hele? Det blir
hvad du syntes i Førstningen i Drømmen, – Spids-
borgere i Blæst –

Stenborg

.

I den nærmeste Nærhed, – ja! Men ingen ved, hvor
langt et Uvejr kan række.

Fjeldbo

.

Sniksnak med dig og dit Uvejr! Og naar saa der-
till kommer, at du, blind og besnakket og forlokket,
som du er, vender dine Vaaben netopp mod det
hæderlige og det dygtige iblandt os –

Stenborg

.

Det er ikke sandt!

Fjeldbo

.

Det er sandt! Monsen paa Storli fik Tag i dig
strax du kom her till Byggden; og gjør du dig ikke
fri for ham, saa blir det din Ulykke! Kammer-
herre Brattsberg er en Hædersmand; det kan du
stole paa. Ved du, hvorfor Herr Proprietæren har
lagt ham for Had? Jo fordi –

Stenborg

.

Jeg taaler ikke et Ord mere! Ikke et eneste Ord,

Faksimile

legg: 5, blad: [2]v

som fornærmer mine Venner!

Fjeldbo

.

Se tillbunds i dig selv, Stenborg! Er Herr Mons Monsen
virkelig din Ven?

Stenborg

.

Proprietær Monsen har aabnet sit Hus for mig med al
Velvilje strax jeg kom hertill.

Fjeldbo

.

Han aabner forgjæves sit Hus for de bedre her.

Stenborg

.

Aa, hvem kalder du de bedre? Nogle storsnudede
Embedsmænd! Jeg ved det nok. Men hvad mig angaar,
saa har han modtaget mig med en Forekommen-
hed og en Anerkjendelse, – som –

Fjeldbo

.

Anerkjendelse; ja, desværre, – der er vi ved Kjærne-
punktet.

Stenborg

.

Aldeles ikke. Jeg er Mand for at se uhildet. Proprie-
tær Monsen har Evner, han har Læsning, han har Sans
for de offentlige Anliggender.

Fjeldbo

.

Evner{,}? Aa ja, paa sin Vis. Læsning ogsaa; jeg er viss
paa at han, før han oppsøgte dig, har gaaet ˹gamle˺ hele Bun-
ker Aviser˹bunker˺ igjennem og mærket sig, hvilke Taler du
har holdt og hvilke Artikler du har skrevet. Og
at han har Sans for de offentlige Anliggender, det
har han naturligvis lagt for Dagen ved at samstemme
baade i dine Taler og i dine Avisartikler.

Stenborg

.

Hør, Fjeldbo, nu kommer igjen Bundfaldet opp i dig.
Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfær-
dige i Tankegangen? Hvorfor altid forudsætte enten
ussle eller latterlige Bevæggrunde? Aa, du mener det
ikke! Nu ser du saa trofast ud igjen. Hør; jeg vil
sige dig det bedste; det rette Kjærnepunkt. Kjender
du Ragna?

Fjeldbo

.

Ragna Monsen? Ja; – det vil sige, saadan paa anden
Haand.

Stenborg

.

Ja, hun kommer undertiden till Kammerherrens –

Fjeldbo

I al Stillhed. Hun og Frøken Brattsberg ere Veninder
fra Konfirmationstiden –

Stenborg

.

Og hvad siger du saa om hende?

Fjeldbo

.

Jo, efter alt hvad jeg har hørt, saa maa hun være
en meget fortræffelig Pige –

Stenborg

.

Aa, du skulde se hende i Hjemmet. Hun er som en
Moder for de to smaa Søskende. Og hvorledes skal hun
ikke have plejet sin Moder{;}? {d}Du ved, Moderen var
sindssyg de sidste Aar, hun levede? ˹.˺

Fjeldbo

.

Ja-visst; jeg var selv Læge der en Tid. Men sig mig, –
kjære Ven –; jeg skulde dog vel ikke tro at –?

Stenborg

.

Hvorfor den tvivlsomme Tone? Jo, Fjeldbo, till dig kan
jeg elsker hende virkelig; till dig kan jeg sige det –
Ja, jeg skjønner godt, hvad der undrer dig; du finder
det paafaldende at jeg saa hurtigt ovenpaa –. Ja, du ved
jo jeg har været forlovet i Kristiania?

Fjeldbo

.

Ja, man har fortalt det.

Stenborg

.

Det hele Forhold var en Skuffelse. Jeg maatte bryde
det; det var bedst for alle Parter. Du kan tro, jeg har
lidt nok under den Sag; jeg har følt mig pint og knuget –
Naa, Gudskelov, nu er jeg ude af det; det var ogsaa
min Grund till at flytte bort.

Fjeldbo

.

Og ligeover for Ragna Monsen er du sikker paa dig
selv?

Stenborg

.

Ja, det er jeg, du! Her er ingen Fejltagelse mulig.

Fjeldbo

.

˹Naa,˺ Men saa i Guds Navn, forlov dig, Menneske! Eller
ialfald, gaa ikke her og smuds dine dejlige Kjærligheds-
dage med Bygdekjævlerier og sligt Vaas –

Stenborg

.

Ja, d Se, se! Nu begynder ˹Landevejstraveren˺ Prosaisten at blive varm,
tror jeg!

Fjeldbo

.

Ja, det gjør han! Elsker du hende, saa hold fast
ved hende! ※ Det er en stor Lykke! O, jeg kunde
sige dig saa meget –
※ ˹ bliv viss i din Sag; gjør Alvor af det –˺

Stenborg

.

Kan du virkelig det? Har hun yttret noget? Till
Frøken Brattsberg kanske?

Fjeldbo

.

Du forstaar mig ikke. Men hvor er det muligt at
du midt under alt dette kan gaa her og svire i
politiske Orgier? At Kommunalforholdene kan
begejstre dig? At – at?

Stenborg

.

Og hvorfor ikke? Mennesket er da ikke en saa al-
deles enkelt Maskine heller. Jeg er det et ialfald
ikke. Desuden, derigjennem gaar netopp Vejen
till hende.

Fjeldbo

.

En forbandet triviel Vej.

Stenborg

.

Fjeldbo, jeg er ærgjærrig. Det ved du godt. Jeg maa
frem i Verden. Naar jeg tænker paa at jeg er tredive
Aar og endnu staar ved Begyndelsen, saa kjender jeg
Samvittighedens Tænder i mig.

Fjeldbo

.

Ja, men det er ikke dens Visdomstænder.

Stenbo

.

Saa?

Fjeldbo

.

Nej; for dem bider man ikke med.

Stenborg

.

Det kan ikke nytte at snakke till dig. Du har
aldrig kjendt denne jagende og æggende Trang. Du

Faksimile

legg: 5, blad: [4]v

har drevet og dovnet alle dine Dage, – som Student, till
Examen, i Udlandet, og nu her –

Fjeldbo

.

Aa ja, kanske; men det har ialfald været dejligt.
Og der følger ingen Slappelse efter, som den man føler
naar man stiger ned af Bordet, efterat –

Stenborg

.

Alt andet; men dette taaler jeg minsæl ikke. Du gjør
en ond Gjerning med sligt. Du tager Løftelsen og Glæden
fra mig –

Fjeldbo

.

Ja, men ved du hvad; – naar den sidder saa løst –

Stenborg

.

Lad være, siger jeg! Hvad Rett har du till at
bryde ind i min Lykke? Tror du ikke jeg er
ærlig kanske?

Fjeldbo

.

Jo, det ved Himlen jeg tror!

Stenborg

.

Naa, hvad skal det saa till at gjøre mig slapp
og ækkel ˹og mistroisk mod mig selv˺ –? Jeg skal huske dig det, du, – dersom du –!
Hør, hør! De drikker min Skaal! Hvad der kan
gribe saa mange, – ved den evige Gud, det har
Sandhed i sig!

Kandidat Helle

(till Frøken Brattsberg.)

Se der, Frøken, der staar netopp Sagfører Stenborg.

Thora

.

Ja, saa følger jeg ikke længer. Godnatt, Ragna;
Godnatt, Godnatt!

Helle

og

Frøken Monsen

.

Godnatt, Godnatt!

(de gaar.)

Thora

(nærmere)

Jeg er Jernværksejer Brattsbergs Datter. Jeg har
et Brev till Dem fra Faer.

Stenborg

.

Till mig?

Thora

.

Vær saa god; her er det.

(vil gaa.)

Fjeldbo

.

Faar jeg ikke Lov at følge?

Thora

.

Nej Takk; følg ikke. Godnatt!

(gaar.)

Stenborg

(læser ved en Papirlygte.)

Hvad for noget?

Fjeldbo

.

Men, kjære, – hvad skriver Kammerherren?

Stenborg

(brister i Latter.)

Det havde jeg dog ikke ventet!

Fjeldbo

.

Men sig mig da –?

Stenborg

.

Kammerherre Brattsberg er en ynkelig Karl!

Fjeldbo

.

Og det vover du –!

Stenborg

.

Ussel; ussel! Sig det igjen till hvem du vil.
Naa; lad forresten være. (gjemmer Brevet.) Det
blir imellem os!

Proprietær Monsen

.

Herr Formand! Hvor er Herr Stenborg?

Mængden

.

Der staar han! Hurra!

Gaardbruger Lundestad

.

Herr Overrettssagføreren har glemt sin Hatt.

(rækker ham den.)

Bogtrykker Aslaksen

.

Værsaagod, her er Punsch! En hel Bolle!

Stenborg

.

Takk; ikke mere.

Monsen

.

Og glem saa ikke, Godtfolk, – imorgen samles vi
paa Storli for at –

Stenborg

.

Imorgen? Nej, det var jo ikke imorgen –!

Monsen

.

Jo visst; for at vedtage den Rundskrivelse, som –

Stenborg

.

Nej, imorgen kan jeg sandelig ikke godt –. Jeg

Faksimile

legg: 6, blad: [2]r

skal se i overmorgen, eller Dagen derefter. Naa{;},
Godnatt, mine Herrer; hjertelig Takk for idag – og
Hurra for Fremtiden!

Mængden

.

Hurra! Vi følger ham hjem!

Stenborg

.

Takk, Takk; De maa endelig ikke –

Bogtrykker Aslaksen

.

Vi følger Dem allesammen.

Stenborg

.

Lad gaa. Godnatt, Fjeldbo; og Takk for vor Samtale –

Fjeldbo

.

Selv Takk. Men det vil jeg sige dig{;}, – hvad du yttrede
om Kammerherre Brattsberg –

Stenborg

.

Hyss; hyss; det var overdrevet i Udtrykket. En Streg
over det! – Naa ja, mine ærede Venner; vil I være med,
saa kom; jeg gaar i Spidsen!

Monsen

.

Deres Arm, Herr Formand!

Bastian

.

Sangere! Stem i! Noget rigtig fædrelandsk!

Mængden

.

Sang! M Sang! Musik!

Fjeldbo

.
(till Lundestad som er bleven tillbage)

Et stadseligt Følge!

Lundestad

.

Aa ja. Men en stadselig Fører ogsaa.

Fjeldbo

.

Og hvor gaar saa De, Herr Lundestad?

Lundestad

.

Jeg? Jeg gaar hjem og lægger mig.

(han hilser og gaar; Doktor Fjeldbo bliver alene
tillbage.)

Stuepigen

.

Ja, men De hører jo Selskabet sidder tillbords
endnu. De maa komme igjen siden.

Aslaksen

.

Nej, saa faar jeg heller faa Lov till at vente.

Stuepigen

.

Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem
der saalænge.

(hun gaar ind i Spisesalen. Aslaksen sætter sig
ved Døren. Opphold. Doktor Fjeldbo kommer
fra Baggrunden.)

Fjeldbo

.

Naa, Goddag, Aslaksen; – er De her?

Stuepigen

(kommer tillbage)

Aa, hvor sent Doktoren kommer!

Fjeldbo

.

Jeg blev kaldt ud i Sygebesøg.

Stuepigen

.

Baade Kammerherren og Frøkenen har spurgt saa
meget efter Dem.

Fjeldbo

.

Saa de har det?

Stuepigen

.

Ja, Doktoren maa endelig gaa ind; – eller skal jeg
kanske sige till at –?

Fjeldbo

.

Nej, nej; lad være. Jeg skal altid faa en Bid Mad siden-
efter; nu venter jeg her saalænge.

Stuepigen

.

Ja, de er snart færdige.

(hun gaar ud i Baggrunden.)

Aslaksen

(lidt efter.)

Og De kan lade sligt Gjestebudsmaaltid gaa fra
Dem, – med Kage og fin Vin og alt godt?

Fjeldbo

.

Ja for Pokker; man faar snarere formeget end forlidt
af det gode her i Egnen.

Aslaksen

.

Det kan jeg ikke være enig med Dem i.

Fjeldbo

.

Hm. Men sig mig, – det er nogen, De venter paa?

Aslaksen

.

Det er nogen jeg venter paa, ja!

Fjeldbo

.

Og hjemme staar det taaleligt till? Deres Kone –?

Aslaksen

.

Ligger tillsengs som sædvanligt; hoster og tæres væk.

Fjeldbo

.

Og den næstældste?

Aslaksen

.

Aa, han er og blir nu vanfør; det ved De jo. Det
skal saa være for os; – hvad Fanden kan det nytte at
snakke om sligt!

Fjeldbo

.

Lad mig se paa Dem, Aslaksen!

Aslaksen

.

Naa; hvad vil De se?

Fjeldbo

.

Idag har De drukket.

Aslaksen

.

Det gjorde jeg igaar ogsaa.

Fjeldbo

.

Igaar; ja, det fik endda saa være; men idag og –

Aslaksen

.

End de derinde da? Jeg synes de ogsaa drikker.

Fjeldbo

.

Ja, kjære Aslaksen, De har Rett paa en Maade; men
Vilkaarene er nu saa forskjellige her i Verden.

Aslaksen

.

Jeg har ikke valgt mine Vilkaar.

Fjeldbo

.

Nej, Vorherre har valgt for Dem.

Aslaksen

.

Nej, det har han ikke. Det er Mennesker, som har valgt.
Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af Trykkeriet og
satte mig till at studere. Og Kammerherre Brattsberg valgte,
da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte gaa tillbage
till Trykkeriet igjen.

Fjeldbo

.

Nu taler De mod bedre Vidende. Kammerherre Bratts-
berg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre
ruinerte sig selv.

Aslaksen

.

Lad gaa! Men hvor turde Daniel Hejre ruinere sig
selv, naar han havde sligt Ansvar mod mig? Vor-
herre har ogsaa sin Skyld, forstaar sig. Hvorfor skulde
han give mig Evner og Anlægg? Naa, dem kunde jeg
da endelig brugt som en skikkelig Haandværksmand;
men saa kommer den gamle Sludderbøtte –

Fjeldbo

.

Det er styggt, hvad De der siger. Daniel Hejre tog
sig dog visst af Dem i den bedste Mening.

Aslaksen

.

Ja, hans gode Mening kan sgu' lidt lidet hjælpe mig. –
Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker Skaaler,
der sad jeg ogsaa; var som en af de andre; var fint opp<...>
klædt –! Det var vel noget for mig, det; for mig, som havde
læst saa mangt, og som havde tørstet saa længe efter at
faa Del i alt det, som herligt er i Verden. Jo, Pytt!
Hvor længe var Jeppe i Paradis? Knald og Fald; ud
af det igjen; – hele Herligheden faldt i Fisk, som vi
siger i Trykkeriet.

Fjeldbo

.

Ja-ja; men De var jo dog ikke saa slemt stillet;
De havde jo Deres Haandværk at ty till.

Aslaksen

.

Det er en god Snak, det. Efter sligt noget er ens
Stand ikke længere ens Stand. Jeg giftede mig i
min Stand, – og giftede mig altsaa under min
Stand. De fornemmes Stand, det var blevet min
Stand; men nu var jeg ikke fornem længere, og
det var altsaa dog ikke min Stand. De tog
Fodfæstet væk under mig og satte mig ud paa en
glatt Is, – og saa maa jeg endda høre Slængord, fordi
jeg snubler.

Fjeldbo

.

Naa, jeg vil visselig ikke gaa haardt irette med
Dem –

Aslaksen

.

Nej, det gjør De ogsaa Rett i. – Det er et underligt
Røre! Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren
og Skjæbnen og Omstændighederne – og jeg selv ogsaa –!
Det kan de kalde Vorherre & Comp:, det. Jeg har tidt
tænkt paa at klare det ud fra hinanden og skri-
ve en Bog om det; men det er saa forbandet ind-
filtret at – (skotter mod Døren tillvenstre) Se saa;
nu gaar de fra Bordet.

Stenborg

.

Ja, jeg er jo fremmed her; – Damerne faar sige, hvor
jeg skal føre Dem hen.

MargreteSelma

.

Ud i det fri; De maa se Haven.

Stenborg

.

O ja, det skulde være dejligt!

(de gaar ud tillhøjre.)

Fjeldbo

.

Men i Guds Navn, – det var jo Stenborg!

Aslaksen

.

Ja, det er ham jeg skal have fatt i. Jeg har rendt
længe nok efter ham; først hvor han boer; der var han
ikke; {p}saa till Storli; der vidste de ingen Besked.
Heldigvis traf jeg d{ <...> }a Daniel Hejre –

Daniel Hejre

.

He-he; det var minsæl en excellent Sherry! Jeg har
ikke smagt Magen, siden jeg var v i London.

Erik Brattsberg

.

Ja ikke sandt? Den kan live et Menneske opp!

Daniel Hejre

.

Ak, ak; de{n}t er en sand Fryd at se en sine Penge saa
vel anvendte.

Erik Brattsberg

.

Hvorledes? (leende) Naa; ja, ja vel, ja!

(de gaar ud i Haven.)

Fjeldbo

.

De skal tale med Stenborg, siger De?

Aslaksen

.

Jeg skal saa.

Fjeldbo

.

I Forrettninger?

Aslaksen

.

Forstaar sig; Festberettningen i Bladet –

Fjeldbo

.

Ja, ved De hvad, – saa maa De vente derude saa-
længe.

Aslaksen

.

Ude i Gangen?

Fjeldbo

.

I Forstuen, ja! Her er hverken Tid eller Sted –; jeg
skal passe paa naar Stenborg blir et Øjeblik alene;
hører De –!

Aslaksen

.

Bevares vel; jeg skal vente till min Tid kommer.

(gaar ud i Baggrunden.)

Kammerherren

(i Samtale, till Lundestad.)

Uvorrent, siger De? Jo Nu, Formen vil jeg ikke vidre
oppholde mig ved; men der var Guldkorn i den Tale;
det kan jeg forsikkre Dem.

Lundestad

.

Ja-ja; t naar Kammerherren er fornøjet; saa kan
sagtens jeg være det.

Kammerherren

.

Det skulde jeg ogsaa mene. Naa, der har vi da

Faksimile

legg: 7, blad: [2]v

Doktoren! Og med en tom Mave sandsynligvis?

Fjeldbo

.

Siger intet, Herr Kammerherre; her er ikke langt till
Spisekammeret; – jeg betragter mig halvvejs som hjemme
i Huset.

Kammerherren

.

Se, se; gjør De det? Det skulde De dog ikke gjøre før
Tiden.

Fjeldbo

.

Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde opp? De
har jo selv tilladt mig –

Kammerherren

.

Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. – Naa, naa;
betragt De Dem som hjemme, og se De kan finde Vejen
till Spisekammeret. (slaar ham lett paa Skuldren og ven-
der sig till Lundestad) Se, det er en; ham kan De
kalde en Lykkejæger og – og det andet, som jeg ikke
husker.

Fjeldbo

.

Men, Herr Kammerherre!

Lundestad

.

Nej, jeg forsikkrer –

Kammerherren

.

Ingen Disputer ovenpaa Maden; det er ikke tjenligt.
Nu faar vi snart Kaffeen derud.

(gaar ned i Haven.)

Lundestad

(till Fjeldbo.)

Skulde De hørt saa underlig, som Kammerherren er
idag?

Fjeldbo

.

Det mærkede jeg allerede igaar Aftes.

Lundestad

.

Tænk, han vil endelig at jeg skal have kaldt
Herr Stenborg for en Lykkejæger og sligt noget!

Fjeldbo

.

Naa saa?

Lundestad

.

De maa nu endelig ikke tro det. Jeg har kanske
snakket om Rodhuggere og Lykkejægere ialminde-
lighed; men nævnt Herr Stenborgs Navn; nej,
Gud bevare mig for det!

Fjeldbo

.

Aaa pytt, Herr Lundestad; om nu saa var? Men
undskyld; jeg maa ned og hilse paa Husets Da-
mer.

(gaar ud i Haven.)

Lundestad

(till Ringdal, som ordner et Spillebord tillhøjre.)

Hvorledes hænger det dog sammen at Sagfører Stenborg
kommer her?

Ringdal

.

Ja, sig De mig det. Han stod ikke paa Listen fra
først af.

Lundestad

.

Altsaa bagefter? Efter den Tilltale, Kammerherren fik
igaar –?

Ringdal

.

Ja, kan De skjønne sligt?

Lundestad

.

Skjønne det? Aa jo; aa jo.

Ringdal

.
(sagte.)

Mener De, Kammerherren er rædd for ham?

Lundestad

.

Jeg mener han er varsom, – mener jeg.

Selma

.

Jo, vil De nu se; der borte over Trætoppene har vi
baade Kirketaarnet og hele den øvre Del af Byen.

Stenborg

.

Ja, virkelig; – det havde jeg ikke troet.

Selma

.

Ikke sandt, – Udsigten heroppefra er dejlig?

Stenborg

.

Alting er dejligt her. Haven og Udsigten og Solskin-
net og Menneskene! O, du gode Gud hvor det altsam-
men er dejligt! Og her boer De hele Sommeren?

Selma

.

Nej, ikke jeg og min Mand; vi kommer og gaar. Vi
har et stort præ{t}gtigt Hus inde i Byen, meget prægtigere
end her; ja, De skal nok faa se det.

Stenborg

.

Og Deres Familie boer kanske ogsaa i Byen?

Selma

.

Familje? Hvem skulde den Familje være?

Stenborg

.

Ja, jeg vidste ikke –

Selma

.

Vi Eventyrprinsesser har ingen Familje.

Stenborg

.

Eventyrprinsesser?

S{t}elma

.

Idethøjeste har vi kun saadan en ond Stedmoder –

Stenborg

.

En Hex, ja; – og De er altsaa Prinsessen?

Selma

.

Prinsesse over Vorthefjeld og Huldrekollen og alle de
sunkne Slotte, hvor det spiller om Thorsdagsnatten. – Dok-
tor Fjeldbo siger, det maa være en meget behagelig Livs-
stilling, men, – ja, nu skal De høre –

Erik Brattsberg

(fra Haven.)

Naa, endelig finder man da den lille Frue!

Selma

.

Ja, Fruen fortæller Herr Stenborg sit Levnetsløb.

Erik Brattsberg

.

Se, se; og hvad Figur spiller Ægtemanden i Fruens
Levnetsløb?

Selma

.

Ægtemanden spiller naturligvis Prins. (till Stenborg)
De ved, der kommer altid en Prins og løser Trolddom-
men, og saa er alting godt og vel, og saa er der Glæde
og Gratulation i Verden, og saa er Eventyret ude.

Stenborg

.

Ude? Aa, det var Skade; – det var for kort.

Selma

.

Ja kanske, – paa en Maade.

Erik Brattsberg

(slaar Armen om hende.)

Men ud af det Eventyr spandt der sig et nyt, og der blev
Prinsesen Dronning!

Selma

.

Paa samme Vilkaar, som de andre Prinse en rigtig Prinsesse?

Erik Brattsberg

.

Hvilke Vilkaar?

Selma

.

Prinsesen maa udenlands. Bort till et fremmed Rige.

Erik Brattsberg

.

En Cigar, Herr Stenborg?

Stenborg

.

Takk, ikke nu.

Selma

.

Kjære Thora, er du der! Du er da vel ikke syg?

Thora

.

Jeg? Nej.

Selma

.

Jo, jo, det er du visst; jeg syntes du konsulerte Doktoren
saa ivrigt.

Thora

.

Nej, jeg forsikkrer dig –

Selma

.

Snakk; lad mig føle –! Du brænder. Kjære Doktor,
tror De ikke den Hede gaar over?

Fjeldbo

.

Alting skal have sin Tid.

Thora

.

Frost er da heller ikke bedre –

Selma

.

Nej, den jævne Middelvarme, – saa siger min Mand
ogsaa.

Kammerherren

(kommer fra Haven.)

Hele Familjen samlet i fortrolig Klynge? Det er
just ikke meget høfligt mod Gjæsterne.

Thora

.

Kjære Faer, nu skal jeg strax –

Kammerherren

.

Aha; det er Dem, Damerne gjør Kour till, Herr
Stenborg! Det skal jeg besørge.

Thora

(sagte till Fjeldbo)

Bliv!

(gaar ud i Haven.)

Erik Brattsberg

(byder Selma Armen)

Har Fruen noget imod –?

Selma

.

Kom!

(begge ud tillhøjre.)

Kammerherren

(ser efter dem.)

At faa de to skillt ad, det er nu ikke till at tænke
paa.

Fjeldbo

Det vilde ogsaa være en syndig Tanke.

Kammerherren

.

Ja, hvorledes dog Vorherre er Daarernes Formynder!
(raaber ud.) Thora, Thora; saa hav dog et Øje med Selma!
Hent et Schawl till hende; og lad hende ikke løbe saa-
ledes omkring; hun forkjøler sig! – Der kommer Lys
og Livsglæde over alle, saasnart hun viser sig. Hun
er rigtignok blevet en Velsignelse for Erik. Ja, vi Men-
nesker er kortsynte, Doktor; ved De noget Middel mod
den Fejl?

Fjeldbo

.

Ja; Lærepengene. Dem skal man anbringe bag Øret,
saa ser man klarere en anden Gang.

Kammerherren

.

En anden Gang? Ej-ej! Takk for det Raad. Men De,
som regner Dem for hjeme her, De skal saamæn og-
saa tage Dem lidt af Deres Fremmede.

Fjeldbo

.

Ja vel; Stenborg, skal kanske vi to –?

Kammerherren

.

Aa nej, kjære; – derude gaar min gamle Ven, Hejre –

Fjeldbo

.

Ja, han betragter sig ogsaa som hjemme her.

Kammerherren

.

Ha, ha, ha! Han gjør saa, ja!

Fjeldbo

.

Naa; vi to skal slaa os sammen og prøve vort bedste.

(gaar ud i Haven.)

Stenborg

.

Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre. Jeg
maa sige, jeg blev forundret over at se ham her.

Kammerherren

.

Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er Skolekammerater
og Ungdomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i mange
Livsforholde sidenefter.

Stenborg

.

Ja, om de Sammenstød gav Hejre adskilligt tillbedste
igaaraftes

Kammerherren

.

Hm!

Stenborg

.

Havde han ikke været, saa skulde jeg visselig ikke saa-
ledes i min Stemning kogt over, som jeg gjorde. Men
han har en Maade at omtale Personer og Begiven-
heder paa, som –; idetheletaget, der sidder en slem
Mund paa ham.

Kammerherren

Min kjære unge Ven, – Herr Hejre er min Gjæst; det faar
De ikke Lov at glemme. Fuld Frihed i mit Hus,
men med Forbehold, – intet uridderligt i Omtale af
dem jeg omgaaes.

Stenborg

.

Jeg beer meget om Forladelse –!

Kammerherren

.

Naa, naa, naa; De hører till den unge Slægt, som
ikke regner det saa nøje. Hvad Herr Hejre angaar,
saa tvivler jeg paa at De kjender ham tillbunds. Herr
Hejre er ialfald en Mand, som jeg skylder overmaade

Faksimile

legg: 8, blad: [2]v

meget

Stenborg

.

Ja, det paastod han rigtignok; men jeg troede ikke
at –

Kammerherren

.

Jeg skylder ham det bedste af vor Familjelykke, Herr
Stenborg. Jeg skylder ham min Svigerdatter, Selma, min
lille Yndling. Ja, det er virkelig saa. Daniel Hejre tog
sig af hende i hendes Barndom; hun var et lidet Vidun-
derbarn; hun gav allerede Koncerter ti Aar gammel; ja, De
har da vist hørt hende nævne, – Selma Sjøblom –

Sten{ <...> }borg

.

Sjøblom? Sjøblom? Ja ganske visst; hendes Fader var
svensk.

Kammerherren

.

En svensk Musiklærer, som kom herind. En Kunstners
Kaar er, som De ved, i Regelen ikke de bedste. Sjøblom
var jo desuden fremmed her i Byen, og hans Livsvaner var
vel kanske heller ikke altid till Fromme for –; naa, Herr
Hejre har altid været en Talentjæger; han tog sig af Barnet,
fik hende sendt till Berlin; og da saa Faderen var død, og
Hejres Formuesforfattning havde forandret sig, kom hun till-
bage till Kristiania, hvor hun naturligvis snart blev opp-
tagen i de bedste Kredse. Derved, ser De, blev der en Mu-
lighed for at hun og min Søn kunde støde sammen.

Stenborg

.

Ja, paa den Vis har gamle Daniel Hejre rigtignok været
et Redskab –

Kammerherren

.

Saaledes griber det ene ind i det andet her i Livet.

Faksimile

legg: 8, blad: [3]r

Redskaber, det er vi allesammen; De ogsaa; det vil
da sige et nedrivende –

Stenborg

.

Aa, Herr Kammerherre, jeg beer Dem; jeg er
ganske skamfuld –

Kammerherren

.

Skamfuld?

Stenborg

.

Ja, det var i højeste Grad upassende –

Kammerherren

.

Om Formen vil vi ikke disputere; Meningen var
god. Og det vil jeg bede Dem om, – er der noget, saa
kom till mig; tal aabent med mig, ærlig og ligefrem.
Ser De, vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min
Pligt –

Stenborg

.

Og De tillader mig at tale aabent med Dem?

Kammerherren

.

Ja, det ved Gud jeg gjør. Tror De ikke jeg længe har
set, at her er mangt og meget, der ikke er som det skul-
de være? At ˹at˺ Livet her paa visse Hold har taget en Rett-
ning, som er alt andet, end ønskelig? Men hvad skulde
jeg gjøre? I højsalig ˹Kong˺ Carl Johans Tid levede jeg for det
meste i Stokholm. Nu er jeg gammel; det er desuden
min Natur at imod at bryde frem med Reformer eller at
blande mig personligt ind i hele dette offentlige Røre.
De derimod, Herr Stenborg, De har alle Betingelser;
derfor vil vi holde sammen.

Stenborg

.

Takk, Herr Kammerherre! Tak, Takk!

Ringdal

.

Og jeg siger Dem, det maa være en Misforstaaelse.

Daniel Hejre

.

Ja saa? Det var løjerligt! Jeg skulde misforstaa mine
egne Ører?

Kammerherren

.

Noget nytt, Hejre?

Daniel Hejre

.

Ikke andet, end at Anders Lundestad er ifærd med
at gaa over till Storlipartiet.

Kammerherren

.

Aa, nu spaser du!

Daniel Hejre

.

Beer om Forladelse, Højstærede; har det fra hans egen
Mund. Lundestad træder tillbage fra Storthingsval-
get, og saa kan man jo slutte sig till Resten. Han
forkyndte den vigtige Begivenhed midt i en lyttende
Klynge dernede, he-he!

{ Daniel }Kammerherren

.

Umuligt! Hørte du det?

Daniel Hejre

.

Paa Afstand, ja! Uheldigvis var Grosserer Klæpp og
Prokurator Klemme nærværende; og da jeg har et Par
Rettsager henstaaende med Grossereren og om nogle
Dage skal have Prokuratoren ind for Forligelseskom-
missionen,saa vilde jeg ikke gaa nærmere –

Kammerherren

.

Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette hænge sammen?

Daniel Hejre

.

Aa, det er da ikke saa vanskeligt at gjætte.

Kammerherren

.

Jo, tillforladelig. Det er en vigtig Sag for Distriktet; vi
maa tale med ham. Kom du med, Hejre!

Daniel Hejre

.

Jeg? Gudbevares, Højstærede, hvad vil du med mig?
Jeg har ingen Stemme i Statssager.

Kammerherren

.

Talemaader˹!˺ ; – kom nu!

Daniel Hejre

.

Frabedes, Højstærede. Hvad skal jeg der? Kun du
alene ved hvad der tjener till dit og Distriktets
Tarv.

Kammerherren

.

Saa bliv da, Stivnakke; men kom De, Ringdal;
vi maa dog høre hans Grunde.

Doktor Fjeldbo

(fra den bageste Havedør.)

Er Kammerherren gaaet ud?

Daniel Hejre

.

Hys, de Vise skal holde Raad. Stort nytt, Doktor! Lun-
destad frasiger sig Storthingshvervet.

Fjeldbo

.

Aa, det er ikke muligt!

Stenborg

.

Ja, kan du begribe det?

Daniel Hejre

.

Jo, nu blir her Røre og Rummel. Det er de unges

Faksimile

legg: 8, blad: [4]v

Forbund, som begynder at virke. Ved De, hvad De
skulde kalde den Forening, Herr Sagfører? De skulde
kalde den det engelske Salt, Faer!

Stenborg

.

Tror De virkelig det er vort Forbund –?

Daniel Hejre

.

Ja, det er der da minsæl ingen Tvivl om. Naa, saa
faar vil vi altsaa dog den Glæde at skikke Herr
Monsen afgaarde som Storthingsmand; – aa, Gud
gi <...> d han allerede var afgaarde! Men han faar bund-
ne Hænder, Herr Stenborg; bagbundne, om jeg saa maa
sige. Det skulde være mig en sand Glæde at skydse ham, he-he!

Stenborg

.

Hvorledes det?

Daniel Hejre

.

Tror De ikke gamle Lundestad vil stille sine
Betingelser? Han vil komme till at staa bag og
holde Tømmerne.

Fjeldbo

.

Ja, det vil han.

Daniel Hejre

.

Og naar han sikkrer sig, saa sikkrer han sig
komplet. Ha-ha; jeg husker en Historie om ham,
som er saa ypperlig; den fryder mig ind i Sjælen
hvergang jeg tænker paa den. De ved Lundestad
har en Søn?

Fjeldbo

.

Han har tre.

Daniel Hejre

.

Ja, men han har især en; det er den yngste,

Faksimile

legg: 9, blad: [1]r

9.

Lars Peter, en Dagdriver, et Drog, et Æsel; nok-
sagt; – han er Faderens Øjesten. Under den danske
Krig rømte Knægten afgaarde for at gaa derned
som Frivil{ i }lig. Gudskelov, de fik da stoppet ham ˹undervejs,˺
ude ved Drøbak eller Horten eller hvor det nu var.
Men siden den Tid gik gamle Lundestad med
Hjertet i Buxerne, reverenter talt, og pønsede paa
Udveje till at sikkre Lars Peters dyrebare Liv
mod Krigsmolest. Ved De saa, hvad han fandt
paa?

Fjeldbo

.

Nej, hvad kan jeg vide{;}? han hugg da vel ikke
en Finger af ham?

Daniel Hejre

.

Snakk! Det var bare i gamle Dage; nej, gjætt bedre!

Fjeldbo

.

Naa, han gjorde ham skjæløjet kanske?

Daniel Hejre

.

Skulde det hjælpe? Kan man ikke falde med
et skjævt Blik paa Ærens Mark? Nej, han assurerte
ham komplæt, Herr Doktor; men hvormed? Hvormed?

Fjeldbo

.

Nej, det kan jeg umuligt gjætte.

Daniel Hejre

.

Han ˹ fik ham <...> i Armeen ˺ lod Lars Peter gaa Militærvejen , Faer; nok-
sagt; he-he!

(gaar ud i Haven.)

Stenborg

.

Men sig mig, Fjeldbo, – hvorledes rimer du alt dette sam-
men?

Fjeldbo

.

Der er andre Ting, som er vanskeligere at rime sam-
men. Hvorledes kommer du her?

Stenborg

.

Jeg? Ligesom de øvrige, naturligvis; jeg er indbuden.

Fjeldbo

.

Ja, det blev du igaaraftes, hører jeg, – efter din Tale.

Stenborg

.

Nu ja?

Fjeldbo

.

Men at du modtog den Indbydelse –

Stenborg

.

Ja, hvad Fanden skulde jeg gjøre? Jeg kunde da
ikke fornærme de skikkelige Mennesker.

Fjeldbo

.

Saa? Kunde du ikke det? I din Tale kunde du
det dog.

Stenborg

.

Aa, Snakk! I min Tale var det Principer, jeg an-
greb, ikke Personer.

Fjeldbo

.

Og hvorledes forklarer du nu Kammerherrens Indby-
delse?

Stenborg

.

Ja, kjære Ven, der er jo kun en Maade at forklare
den paa.

Fjeldbo

.

Kammerherren er bange for dig?

Stenborg

.

Han skal, ved Gud, ikke faa Grund till det!

Faksimile

legg: 9, blad: [2]r

Han er en Hædersmand.

Fjeldbo

.

Det er han!

Stenborg

.

Og ligger der ikke noget rørende i at den gamle
Mand tager Sagen paa den Maade? Og hvor Frø-
ken Brattsberg var dejlig, da hun bragte Brevet!

Fjeldbo

.

Men sig mig, – Opptrinet fra igaar er da vel ikke
kommet paa Tale her?

Stenborg

.

Aa, langtfra; de er altfor dannede Mennesker till
at røre ved sligt. Men det bider mig i Samvittig-
heden; siden vil jeg gjøre en Undskyldning –

Fjeldbo

.

Nej, det maa jeg bestemt fraraade! Du kjender
ikke Kammerherren –

Stenborg

.

Naa, saa skal mine Handlinger tale for mig.

Fjeldbo

.

Du vil da ikke bryde med Storlifolket?

Stenborg

.

Jeg vil bringe en Forsoning tillveje; jeg har jo min
Forening; den er allerede en Magt, som du ser.

Fjeldbo

.

Ja, men en Ting, mens jeg husker det; – din Kjær-
lighed till Ragna –; jeg raadede dig igaar till
at gjøre Alvor af den Sag –

Stenborg

.

Ja, ja, det kan vi altid tale om –

Fjeldbo

.

Nej, hør; jeg har tænkt nøjere over Sagen; du skal
slaa den Plan af Tankerne.

Stenborg

.

Ja, det tror jeg du har Rett i. Gifter man sig
ind i en udannet Familje, saa gifter man sig
paa en Maade med hele Familjen.

Fjeldbo

.

Aa ja; baade af den og af andre Grunde –

Stenborg

.

Monsen er en udannet Person, det ser jeg nu.

Fjeldbo

.

Ja, han er just ingen beleven Mand.

Stenborg

.

Nej, det er sgu' visst! Han gaar og taler ilde om
Folk, som han ser i sit Hus; det er uridderligt –
Paa Storli lugter det af daarlig Tobak i alle
Stuer –

Fjeldbo

.

Men, kjære, – at du ikke har mærket den Tobakslugt
før nu –?

Stenborg

.

Det er Sammenligningen, som gjør det. Jeg kom
paa en falsk Fod her i Byggden fra første Færd af.
Jeg faldt i Kløerne paa Partigjængere, som tudede
mig Ørerne fulde. Det skal være forbi! Jeg vil
ikke gaa her og slide mig opp som Redskab for
Egennytte eller for Raahed og Dumhed.

Fjeldbo

.

Men hvad vil du saa bruge din Forening till?

Stenborg

.

Foreningen blir uforandret; den er stiftet till at mod-
arbejde slette Indflydelser; – jeg ser først nu hvorfra
fra hvilken Kant de Indflydelser kommer.

Fjeldbo

.

Men tror du Medlemmerne vil se det samme?

Stenborg

.

Det skal de. Har jeg kunnet vække den, saa maa
jeg ogsaa kunne lede dem. Jeg tør vel forlange
at slige Karle skal rette˹r˺ sig efter min bedre Ind-
sigt.

Fjeldbo

.

Men hvis de nu ikke vil?

Stenborg

.

Saa kan de gaa sin egen Gang. Jeg behøver dem
ikke længere. Og mener du desuden at jeg i hals-
starrig Blindhed og for et usselt Konsekventsmageris
Skyld skulde lade min Fremtid glide ind i et
fejl Spor og aldrig komme till Maalet?

Fjeldbo

.

Hvad mener du med Maalet?

Stenborg

.

Et Liv, som svarer till mine Evner, og som fylder
alle mine Interesser ud.

Fjeldbo

.

Ingen svævende Talemaader! De forklarer ingenting.
Hvad mener du med Maalet? Er det at blive Spa-
rebankdirektør?

Stenborg

.

Pytt; det vilde være et Trin paa Stigen; intet videre.

Fjeldbo

.

Storthingsmand altsaa?

Stenborg

.

Ja, som en Gjennemgangsstilling betragtet –

Fjeldbo

.

Rene Ord for Pengene! Hvad mener du med Maalet?

Stenborg

.

Naa, till dig kan jeg sige det. Med Maalet mener
jeg ˹engang i Tiden˺ at blive ˹ Storthingsmand eller˺ Statsraad, og at blive lykkelig gift i en ˹rig og˺
ansét Familje.

Fjeldbo

.

Se, se; og saa tænker du, ved Hjælp af Kammer-
herrens Forbindelser –?

Stenborg

.

Ved Hjælp af? Ved Hjælp af? Atter Skidenfærdig-
hed! Ved Hjælp af mig selv tænker jeg at naa det.
Det vil komme, og det skal komme; men ganske
af sig selv. Naa, det har forresten lange, lange Ud-
sigter; lad det kun! Naar det kommer, saa kommer det!
Indtill da vil jeg leve og nyde i Skjønhed og Solskin.
Her er fine Sæder; her er Ynde over Tillværelsen; her er
Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af laker-
te Støvler; her er Lænestolene dybe, og Damerne
sidder smukt i dem; her gaar Samtalen lett og elegant,
som ˹en Kasteleg˺ Fjærboldtspil ; her plumper ingen Raahed ind
og gjør Selskabet stille. Aa, Fjeldbo, – her først føler
jeg, hvad der er Skjønhed i Livet; hvad Fornemhed
er. Vort Studentervæsen er <...> simpelt, du, lige opp till
Festerne. Jeg er aldrig før kommet med i noget, som
har lignet dette her. Og hvilke Mennesker! Ja, vi

Faksimile

legg: 9, blad: [4]r

har dog virkelig vor Adel; en liden Kreds; en Adel i
Dannelse, og den vil jeg tillhøre. Føler du ikke selv
at man luttres her? At Rigdommen her er af et
andet Slags? Naar jeg ˹nu˺ tænker ˹tillbage˺ paa Monsens Rigdom,
saa forestiller jeg mig den altid i store Skikkelse af
store Bunker fedtede Papirsedler; af ølsmudsede
Panteobligationer; – men her, – her er det Metal, –
skinnende Sølv. Og med Menneskene er det lige-
dan! Her Valutaen, derude Repræsentativerne.
Kammerherren, – hvilken prægtig, fin gammel
Gubbe!

Fjeldbo

.

Det er han.

Stenborg

.

Og Sønnen, – djerv, ligefrem, dygtig!

Fjeldbo

.

Ganske visst.

Stenborg

.

Og Svigerdatteren, du! Hun er en Perle; gode Gud,
hvilken rig og ejendommelig Natur –

Fjeldbo

.

Det har Thora – det har Frøken Brattsberg ogsaa.

Stenborg

.

Ja vel; men se, hun er nu mindre betydelig.

Fjeldbo

.

Aa, du kjender hende ikke. Du ved ikke, hvor hun
er dyb og stille og trofast!

Stenborg

.

Men Svigerdatteren da! Saa ligefrem, næsten hensyns-
løst; og saa indsmigrende, – erobrende –!

Fjeldbo

.

Jeg tror, du er virkelig forelsket i hende.

Stenborg

I en gift Kone? Er du gal, Menneske! Hvad skul-
de det føre till? Nej; men jeg blir forelsket; det føler
jeg godt. Ja, hun er rigtignok dyb, stille og trofast!

Fjeldbo

.

Hvem?

Stenborg

.

Thora –, Frøken Brattsberg, naturligvis.

Fjeldbo

.

Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig paa –?

Stenborg

.

Nej, men jeg forsikkrer dig, det gaar aldeles ikke an!
Jo, det ved Gud, jeg gjør!

Fjeldbo

.

Nej, men jeg forsikkrer dig, det gaar aldeles ikke an!

Stenborg

.

Ho-ho! Viljen er en Verdensmagt, du! Vi skal se, det
gaar an.

Fjeldbo

.

Men dette er jo den rene skjære Lettsindighed! Igaar
var det Frøken Monsen –

Stenborg

.

Ja, – se, det var en Overilelse; men det fraraadede
du mig jo selv –

Fjeldbo

.

Jeg fraraader dig paa det bestemteste at tænke
paa nogen af dem.

Stenborg

.

Saa; du agter kanske selv at erklære dig for <...> en
af dem?

Fjeldbo

.

Jeg? Nej, det forsikkrer jeg dig –

Stenborg

.

Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig till-
bage, om saa var. Vil man staa mig ivejen, vil
man spærre Fremtiden for mig, saa kjender jeg
ingen Hensyn.

Fjeldbo

.

Godt; saa vogt dig, at ikke jeg siger det samme!

Stenborg

.

Du! Hvad Rett har du, till at gjøre dig till For-
mynder og Værge for Kammerherre Brattsbergs Fa-
milje?

Fjeldbo

.

Jeg har en Vens Rett idetmindste.

Stenborg

.

Pytt; den Snakk fanger du ikke mig med. Du
har Egennyttens Rett, har du! Det tillfredsstiller
din smaalige Forfængelighed at gaa og være Pot
og Pande her i Huset; – derfor skal jeg holdes
borte.

Fjeldbo

.

Ja, det var det bedste, som kunde times dig. Du
staar her paa en hul Grund.

Stenborg

.

Gjør jeg virkelig? Tusend Takk! Den Grund skal
jeg vide at bygge Støtter under.

Fjeldbo

.

Prøv; men jeg spaar dig, det ramler forinden.

Stenborg

.

Haa-haa! Du har Rævestreger bag Øret? Godt, at
det kom for Dagen. Jeg kjender dig nu; – du er min
Uven; den eneste, jeg har her.

Fjeldbo

.

Det er jeg ikke!

Stenborg

.

Det er du! Du har altid været det; ligefra Sko-
letiden. Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjen-
der mig, uagtet jeg er fremmed for dem. Du der-
imod, du, som kjender mig, du har aldrig aner-
kjendt mig. Det er overhovedet det ussle ved dig,
at du aldrig kan anerkjende nogen. Du har gaaet
derinde i Kristiania og drevet om i Thevandsselska-
ber og fyldt Tillværelsen ud med at sige Smaa-
vittigheder. Sligt hævner sig, du; Sansen for det,
som er mere værd i Livet, – for det, som der er
Flugt og Løftelse i, – den sløves, og saa staar man
der og duer till ingenting.

Fjeldbo

.

Duer jeg till ingenting!?

Stenborg

.

Har du nogensinde duet till at anerkjende mig?

Fjeldbo

.

Hvad skulde jeg da anerkjende?

Stenborg

.

Min Vilje, om ikke andet. Den anerkjendes af
alle de andre, – af det menige Folk ved Festen igaar,

Faksimile

legg: 10, blad: [2]r

af Kammerherre Brattsberg, af gamle Lundestad –

Fjeldbo

.

Af Daniel Hejre, af Herr Bastian Monsen, af –;
Død og Plage, det er sandt, – herude staar en og venter
paa dig –

Stenborg

.

Hvem er det?

Fjeldbo

.
(gaar mod Baggrunden.)

En, som anerkjender dig. (aabner Døren og kalder.)
Aslaksen, kom ind!

Stenborg

.

Aslaksen?

Aslaksen

(kommer.)

Naa, endelig da!

Fjeldbo

.

Paa Gjensyn; jeg skal ikke forstyrre Vennerne.

(gaar ud i Haven.)

Stenborg

.

Men hvad i Pokkers Navn vil De her?

Aslaksen

.

Jeg maa nødvendig tale med Dem. De lovte mig
igaar en Berettning om Foreningens Stiftelse og –

Stenborg

.

Den kan ikke komme –; det maa vi vente med till
en anden Gang.

Aslaksen

.

Umuligt, Herr Stenborg; Avisen skal ud imorgen
tidlig –

Stenborg

.

Sniksnakk! Det hele maa forandres. Sagen er traadt
ind i et nyt Stadium; her er kommet andre Momen-
ter till. Hvad jeg yttrede om Kammerherre Bratts-
berg maa aldeles omredigeres før det kan bruges.

Aslaksen

.

Nej; det om Kammerherren, det er allerede trykkt.

Stenborg

.

Naa, saa ud med det igjen!

Aslaksen

.

Ud med det?

Stenborg

.

Ja, jeg vil ikke ha'e det paa den Maade. De ser paa
mig? Tror De ikke jeg forstaar at styre Foreningens
Anliggender, kanske?

Aslaksen

.

Jo, Gudbevares; men jeg maa bare sige Dem –

Stenborg

.

Ingen Indvendinger, Aslaksen; sligt taaler jeg minsæl
ikke!

Aslaksen

.

Herr Sagfører Stenborg, ved De at den Smule tørre
Brød, jeg har, den sætter De paa Spil? Ved De det?

Stenborg

.

Nej, det ved jeg slettikke.

Aslaksen

.

Jo; saa er det. Da De for et Par Maaneder siden
kom hertill, saa var mit Blad i Oppkomst. Jeg
redigerte det selv, skal jeg sige Dem; og jeg redi-
gerte det med Princip.

Stenborg

.

De?

Aslaksen

.

Ja, jeg! Jeg sagde till mig selv: det er det store Pub-
likum, som skal bære et Blad; – men det store Publi-
kum er det slette Publikum, – det ligger nu i de lokale
Forholde; og det slette Publikum vil have et slett
Blad. Se, saa redigerte jeg Bladet slett –

Stenborg

.

˹Slett!˺ Ja, det er ubestrideligt.

Aslaksen

.

Ja, og det stod jeg mig paa. Men saa kom Proprietær
˹De og indførte Ideer i distriktet˺
Monsen till mig og fik ind Oppsattser om Dem; og
De kom og fik ind Oppsattser om Monsen; og mange
andre kom; allesammen saadan i Stillhed og saa
fik Bladet en Farve, og derfor faldt alle Anders Lun-
destads Venner fra; de, som { <...> }blev ˹er˺ tillbage, de betaler
slett –

Stenborg

.

Ja, men Bladet blev godt.

Aslaksen

.

Jeg kan ikke leve af et godt Blad. Nu skulde her
vækkes Røre; her skulde gjøres Ende paa, som De lovte
igaar; Stormændene skulde stilles i Gabestokken; der skul-
de komme slige Ting ind, som alle maatte læse, – og
saa svigter De –

Stenborg

.

Ho-ho! De mener, jeg skulde tjene Dem og Skandalen?
Nej, mange Takk, min gode Mand!

Aslaksen

.

Herr Sagfører Stenborg, De maa ikke drive mig till det
yderste, for ellers gaar det galt.

Stenborg

.

Hvad mener De med det?

Aslaksen

.

Jeg mener at jeg saa maa gjøre Bladet indbringende
paa en anden Vis. Gud skal vide, jeg gjør det ikke med
Lyst. Før De kom, ernærte jeg mig redeligt med ulykke-
lige Hændelser og Selvmord og slige uskyldige Ting, som
tidt ikke var passeret engang. Men nu har De faaet vendt
opp og ned paa det altsammen; nu maa her anden
Kost till –

Stenborg

.

Ja, det vil jeg bare sige Dem, – gaar De paa egen
Haand, gaar {d}De et Skridt udenfor mine Ordre, og
gjør Bevægelsen her till et Middel for Deres smud-
sige Egennytte, saa gaar jeg till Bogtrykker Alm
og stifter et nyt Blad. Vi har Penge, vi, ser De! Og
saa skal Deres Avislapp være ødelagt inden ˹14˺ otte
Dage.

Aslaksen

(bleg.)

Det gjør De ikke!

Stenborg

.

Jo, det gjør jeg; og jeg skal være Mand for at redigere
Bladet saa det faar det store Publikum for sig.

Aslaksen

.

Saa gaar jeg i denne Stund till Kammerherre
Brattsberg –

Stenb{e}org

.

De? Hvad vil De der?

Aslaksen

.

Hvad vil De her? Tror De ikke jeg skjønner hvor-
for Kammerherren har bedt Dem? Det er fordi han
er rædd for Dem og for hvad De vil gjøre; – og det
drager De Nytte af. Men er han rædd for hvad De
vil gjøre, saa er han vel ogsaa rædd for hvad jeg
vil trykke, – og det vil jeg drage Nytte af!

Stenborg

.

Det skulde De vove? De! Slig en Stymper –!

Aslaksen

.

Ja, det skal jeg vise Dem. Skal Deres Skaaltale ud
af Bladet, saa skal Kammerherren betale mig for
at ta'e den ud!

Stenborg

.

Vov det; vov det bare! De er drukken, Menneske –!

Aslaksen

.

Ikke mere end till Maade. Men jeg blir som en
Løve naar man vil tage den fattige Brødbid fra
mig. De kan ikke sætte Dem ind i, hvorledes jeg
har det hjemme; en <...> sengeliggende Kone, et van-
ført Barn –

Stenborg

.

Pakk Dem! Vil De søle mig ned i Deres Gemenhed?
Hvad har jeg med˹deres˺ værkbrudne Koner og vanskabte
Unger at gjøre? Vover De at stille Dem ivejen for
mig, understaar De Dem bare at spærre en eneste
Udsigt, saa skal De komme till at ligge paa Fattig-
kassen før Aaret er omme!

Aslaksen

.

Jeg skal vente en Dag –

Stenborg

.

Naa; De begynder at faa Fornuftens Brug igjen; som det
lader.

Aslaksen

.

Jeg skal i et Extranummer underrette Abonnenterne
om at Redaktøren, som Følge af en ved Festgildet paadra-
gen Upasselighed –

Stenborg

.

Ja, ja; gjør det; – senere kan det jo nok hænde, vi kommer
tillrette med hinanden.

Aslaksen

.

Gid det var saa vel. Herr {S}Overrettssagfører Stenborg, –
husk paa, den Avis, – den Avis, den er mit eneste Lam.

(han gaar.)

Anders Lundestad

(fra Haven.)

Naa, Herr Sagfører Stenborg?

Stenborg

.

Naa, Herr Lundestad?

Lundestad

.

De gaar her saa alene. Dersom det var Dem belejligt,
vilde jeg nok gjerne tale lidt med Dem.

Stenborg

.

Med Fornøjelse –

Lundestad

.

Først maa jeg nu sige Dem det, at d hvis De har hørt
jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem,

Faksimile

legg: 11, blad: [1]r

11.

saa maa De ikke tro det.

Stenborg

.

Om mig? Hvad skulde De have sagt?

Lundestad

Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her fin-
des saa mange ørkesløse Mennesker, som bare gaar
omkring og syr Folk sammen.

Stenborg

.

For Exempel Daniel Hejre?

Lundestad

.

Jeg nævner ingen. Gud bevare min Mund! Der
er vel ogsaa dem, der er værre end Daniel Hejre.
Men jeg forlanger nu ikke De skal tro mig paa
mit Ord; jeg vil heller De skal tro mig af mine Gjer-
ninger.

Stenborg

.

Det skulde være mig meget kjært. ˹Og idetheletaget˺ Vi to er kommet
i en noget skjæv Stilling till hinanden –

Lundestad

.

Det er en ganske naturlig Stilling, Herr Stenborg.
Det er det gamles Stilling till det nye; – det gaar altid
saa.

Stenborg

.

Aa, bevares, Herr Lundestad; De er da ikke saa
gammel.

Lundestad

.

Aa, jo; aa, jo; jeg blir gammel nu. Jeg har nu siddet
i Thinget siden 1839; nu synes jeg det kunde være paa
Tiden at faa Afløsning.

Stenborg

.

Afløsning?

Lundestad

.

Tiderne skifter, ser De. Nye Oppgaver taer Væxt; og till
at bære dem frem kræves der nye Kræfter.

Stenborg

.

Ærligt og opprigtigt, Herr Lundestad, – vil De alt-
saa virkelig vige for Monsen?

Lundestad

.

For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige.

Stenborg

.

Men saa forstaar jeg ikke –

Lundestad

.

Sætt nu jeg veg for Monsen; tror De saa han havde
Udsigt till at blive valgt?

Stenborg

.

Ja, det er vanskeligt at sige. Valgmandsvalget skal jo
rigtignok allerede foregaa iovermorgen, og Stemningen er
visstnok endnu ikke tillstrækkeligt bearbejdet; men –

Lundestad

.

Jeg tror ikke det vilde lykkes. Valgmand maatte han
nu for det første blive, og det er ikke Deres Forening stærk
nok till at sætte igjennem. Mit og Kammerherrens Parti
vil ikke stemme paa ham. Ja, «mit Parti», det er nu
saadan en Talemaade; jeg mener Ejendomsmændene,
de gamle Slægter, som sidder fast paa sin Jord og
hører hjemme her. De vil ikke kjendes ved Monsen.
Monsen er en Indflytter˹.˺ ; hans Fader var Farmand ved
Tømmerflødningen etsteds der inde i Byggderne. Der
er ingen som ved noget saadan rigtig tillbunds om ham

Faksimile

legg: 11, blad: [2]r

Monsen og hans Sager. Og saa har han nu maattet
hugge meget ned omkring sig for at vinde Plads;
hugget ud baade Skoge og Familjer, kan en
sige –

Stenborg

.

Ja, men hvis der altsaa, efter Deres Mening, ingen
Udsigt er –

Lundestad

.

Hm; naar De nu saaledes med al Ungdomskraft har
kastet Dem ind i det offentlige Liv her, saa har De
naturligvis havt visse store Oppgaver for Øje?

Stenborg

.

Ja, ganske visst; det forstaar sig –

Lundestad

.

Og det er jo disse Oppgaver, og ikke Monsen, som det
for Dem maa gjælde om at –

Stenborg

.

Ja, det er jo ligefrem –

Lundestad

.

Det er skjeldne Gaver, De har faaet idetheletaget, Herr
Stenborg. Vorherre har udrustet Dem rigeligt; – men der
er en liden Ting, som han skulde givet Dem paa Kjø-
bet.

Stenborg

.

Og hvad skulde det være?

Lundestad

.

Sig mig, – hvorfor tænker De aldrig paa Dem selv?
Hvorfor har De slettingen Ærgjærrighed?

Stenborg

.

Ærgjærrighed? Jeg?

Lundestad

.

Hvorfor gaar De her og spilder Deres Kræfter paa
andre? Kort og godt, – hvorfor vil De ikke selv ind i
Thinget?

Stenborg

.

Jeg? Det er ikke Deres Alvor!

Lundestad

.

De har ˹Betingelserne˺ Alderen , ˹jo skaffet dem Stemmerett her˺ saavidt jeg ved . Nu var Lejligheden
der; glipper den nu, saa kommer en anden ind;
saa gaar der tre Aar, – og den anden blir kanske fast
i Sadlen imens; og saa er han ikke saa lett at for-
drive.

Stenborg

.

Men for Guds Skyld, – mener De, hvad De siger, Herr Lun-
destad?

Lundestad

.

Det fører jo ikke till noget; naar De ikke vil, saa –

Stenborg

.

Vil? Vil? Jeg maa opprigtigt tillstaa Dem, jeg er ikke
saa aldeles blottet for Ærgjærrighed, som De tror. Men
antager De virkeligt at sligt kan ske?

Lundestad

.

Ske kunde det nok. Jeg skulde gjøre mit bedste; Kam-
merherren vil vel ogsaa gjøre sit; han kjender <...> jo Deres
Talegaver. De unge har De for Dem; og i de andre
Valgmandskredse findes der ingen ny at stille opp –

Stenborg

.

Herr Lundestad, De er, ved Gud, min sande Ven!

Lundestad

.

Aa, det mener De nu ikke saa stort med. Var jeg

Faksimile

legg: 11, blad: [3]r

Deres Ven, saa tog De Byrden fra mig; – De kunde
bære d De har unge Skuldre; De kunde bære den
saa lett.

Stenborg

.

Raad over mig i saa Henseende; jeg skal ikke
svigte.

Lundestad

.

Saa De er altsaa ikke uvillig –?

Stenborg

.

Her er min Haand!

Lundestad

.

Takk; { <...> }tro mig, Herr Stenborg, De kommer ikke till at
angre paa det. Men nu maa vi fare varsomt frem.
Distriktet her sender to Valgmænd, som De ved. Vi maa
begge to sørge for at blive valgte, – jeg for at foreslaa
Dem till min Efterfølger og examinere {d}Dem lidt i For-
samlingen, og De for at gjøre Rede for Deres Menin-
ger –

Stenborg

.

Ja, men tror De mine Meninger vil faa Stemningen
for sig i Valgforsamlingen?

Lundestad

.

De maa naturligvis bruge Deres Talegaver; De faar se
at bortforklare det, som kan være mest kantet og stø-
dende˹.˺ ; jeg mener, De maa, – saadan i Formen, gaa
over till os –

Stenborg

.

Gaa over? Det er et underligt Udtrykk; De maa
ikke tro at –
De mener da vel ikke, at jeg aabenlyst skal bryde med mit Parti?

Lundestad

.

Jeg tror ingen Verdens Ting. Se nu bare roligt sindigt
paa Sagen. Hvad vil det sige, at her er to Partier?
Det vil sige at her paa den ene Side findes endel
Mænd eller Slægter, som er i Besiddelse af de almin-
delige Go borgerlige Goder, – jeg mener Ejendom, Uaf-
hængighed og Andel i Magten. Det er det Parti, jeg
hører till. Og paa den anden Side findes her mange
yngre Medborgere, som gjerne vil erhverve sig disse
Samfundsgoder. Se, det er Deres Parti. Men dette Par-
ti kommer De jo ganske naturligt og ligefrem till at
træde ud af, naar De nu faar Andel i Magten og
derhos skaffer Dem en Stilling her som ˹Formues-˺ Ejendoms mand; –
ja, for det er nødvendigt, Herr Stenborg!

Stenborg

.

Ja, det tror jeg ogsaa det er. Men Tiden er knapp; en
saadan Stilling erhverves ikke i en Haandevending –

Lundestad

.

˹Aa nej, den gjør nok ikke det˺ Vel sandt ; men De kunde nok kanske ogsaa hjælpe
Dem bare med Udsigten –

Stenborg

.

Udsigten?

Lundestad

.

Skulde De have saa svært meget imod at tænke paa
et godt Gifte, Herr Stenborg? Her er rige Arvinger i Bygg-
den. En Mand, som De, med Fremtiden for Dem, – en
Mand, som kan gjøre Regning paa at komme ind
i de højeste Poster, – tro mig, Dem vil ingen vrage,
naar De spiller Deres Kort fint –

Stenborg

.

Saa hjælp mig med Spillet! For Guds Skyld –! De
aabner Vidder for mig; store Syner. Alt det, jeg har
haabet og higet efter, – alt det fjerne, jeg har drømt
om, det rykker mig nu saa levende <...> nær!

Lundestad

.

Bare ikke drømme mere. De skal være lysvaa-
gen, skal De. Deres Ærgjærrighed er allerede paa
Benene, ser jeg. Det er godt. Resten vil gaa af sig
selv , ligesom et Maskineri; det ene Hjul vil gribe
ind i det andet. – Naa; Takk saalænge! Jeg skal
aldrig glemme Dem at De vilde tage Magtens
Byrde fra mine gamle Skuldre!

Selma

(gaar opp till Pianoet.)

Herr Stenborg, De maa være med; vi skal lege Pantelege.

Stenborg

.

Med Fornøjelse; jeg er udmærket opplagt –

(gaar opp i Baggrunden, træffer Aftale med hæ<...> hende, sætter
Stole tillrette, o. s. v.)

Erik Brattsberg

.
(till Daniel Hejre.)

Hvad Pokker er det Faer fortæller, Herr Hejre? Hvad er det
for en Tale, som Stenborg skal have holdt heroppe igaar?

Daniel Hejre

.

He-he; ved man ikke det?

Erik Brattsberg

.

Nej, vi Byfolk var j{ <...> }o allesammen till Middag inde i
Klubben. Men Faer siger at Herr Stenborg har aldeles brudt
med med Storlifolket, at han var saa forskrækkelig grov
imod Monsen –

Danil Hejre

.

Imod Monsen? Nej, der har De visst hørt fejl, Højstærede

Erik Brattsberg

.

Ja, der stod rigtignok saa mange omkring, saa jeg
fik ikke rigtig Rede i det; men jeg hørte ganske
bestemt at –

Daniel Hejre

.

Noksagt; vent till imorgen; da da faar De Historien
till Frokost i Aslaksens Avis.

(gaar fra ham.)

Kammerherren

.

Naa, min kjære Lundestad, – holder De endnu fast paa
de Griller –?

Lundestad

.

Det er ingen Griller, Herr Kammerherre; naar en
Mand staar Fare for at fortrænges, saa bør han vige
frivilligt.

Kammerherren

.

Snakk; hvem tænker vel paa at fortrænge Dem{?}!

Lundestad

.

Hm; jeg er en gammel Vejrprofet; her er Omslag i
Luften. Naa, jeg har alt Stedfortræderen. Sagfører
Stenborg er villig –

Kammerherren

.

Sagfører Stenborg?

Lundestad

.

Ja, var ikke det Meningen? Jeg tog det for et
Vink, da Kammerherren sagde at den Mand maatte
en støtte, og at en skulde slutte sig till ham –

Kammerherren

.

Ja, jeg mente i hans Opptræden mod alt dette fordær-
velige Svindlervæsen, som drives paa Storli.

Lundestad

.

Men hvorledes kunde Kammerherren forudse at Sten-
borg vilde bryde med de Folk?

Kammerherren

.

Kjære, det viste sig jo igaaraftes.

Lundestad

.

Igaaraftes?

Kammerherren

.

Ja, da han talte om Monsens fordærvelige Indflydel-
se i Sognet.

Lundestad

(med aaben Mund)

Om Monsens –?

Kammerherren

.

Ja visst; paa Bordet –

Lundestad

.

Oppe paa Bordet, ja?

Kammerherren

.

Han var forskrækkelig grov; kaldte ham en Penge-
sækk, og en Basilisk eller en Lindorm eller noget lig-
nende. Ha, ha, det var virkelig morsomt at høre paa.

Lundestad

.

Var det morsomt at høre paa?

Kammerherren

.

Ja, jeg nægter ikke, Lundestad, at jeg under {D}de
{s<...> }Folk hvad de faar af den Slag{ <...> }s. Men nu maa vi støt-
te ham; thi efter et sligt blodigt Angreb –

Lundestad

.

Som det igaar, ja?

Kammerherren

.

Ja vel –

Lundestad

.

Det paa Bordet?

Kammerherren

.

Ja, det paa Bordet.

Lundestad

.

Om Monsen?

Kammerherren

.

Ja, om Monsen og hans Slæng. Nu vil de naturlig-
vis hævne sig; og det kan man da ikke fortænke dem i –

Lundestad

.
(afgjort.)

Sagfører Stenborg maa støttes, – det er klart!

Thora

.

Kjære Faer, du skal være med i Legen!

Kammerherren

.

Aa, Snakk, Barn –

Thora

.

Jo, visst; kom; Selma vil det endelig –

Kammerherren

.

Ja, ja; saa faar jeg vel føje mig. ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet dels i høyre og dels i nedre marg.]
Det er dog sørgeligt med
Lundestad; han begynder virkelig
at blive sløv –
tænk, han har aabenbart ikke forstaaet et Ord af hvad Stensgaard – ˺

Th.

O, kom, kom nu kjære Faer –
nu skal vi lege!

Erik Brattsberg

(raaber fra sin Plads.)

Herr Hejre, De er udnævnt till Pantdommer!

Daniel Hejre

.

He-he; det er saamæn min første Udnævnelse i Ver-
den.

Stenborg

.
(ligeledes i Kredsen.)

Paa Grund af Deres Bekjendtskab med Justitsen –!

Daniel Hejre

.

Aa, mine ˹elskelige˺ kjære unge Venner, det ˹skuld˺ skal være mig en
Fryd at dømme jer allesammen! ˹– noksagt!˺

Stenborg

(smutter hen till Lundestad, som staar i Forgrunden
tillvenstre.)

De talte om med Kammerherren. Hvad var det om?
Var det noget om mig?

Lundestad

.

Desværre, det var om dette her igaaraftes –

Stenborg

.
(vrider paa sig.)

Død og Plage!

Lundestad

.

Han syntes, De havde været forskrækkelig grov, sa'e han.

Stenborg

.

Ja, troer De ikke det piner mig –

Lundestad

De kunde nu bøde paa det.

Erik Brattsberg

.
(raaber ned.)

Herr Stenborg, Raden er till Dem!

Stenborg

.

Jeg kommer! (hurtigt till Lundestad) Hvorledes bøde
paa det?

Lundestad

.

Finder De Lejlighed, saa gjør Kammerherren en
Undskyldning.

Stenborg

.

Det skal jeg, ved Gud, gjøre!

Selma

.

Skynd Dem! Skynd Dem!

Stenborg

.

Jeg kommer, Frue! her er jeg!

Daniel Hejre

.

Den Hvalp siger, jeg har havt med Justitsen at
gjøre!

Lundestad

.

Han er noget uvorren i sin Mund, det kan ikke nægtes.

Daniel Hejre

.

Derfor gaar ogsaa hele Familjen og loggrer for ham.
He-he; det er ynkeligt at se hvor rædde de er.

Lundestad

.

Nej, der ser De galt, Herr Hejre; – Kammerherren er
ikke rædd.

Daniel Hejre

.

Ikke det? Tror De jeg er blind, Højstærede?

Lundestad

.

Nej, men –; ja, De kan da vel tie? Godt; jeg
skal sige Dem, hvorledes det hænger sammen. Kam-
merherren tror, det var Monsen, det gjaldt igaar.

Daniel Hejre

.

Monsen? Aa, Visvas!

Lundestad

.

Minsæl, Herr Hejre! Ringdal eller Frøkenen har vel bildt
ham det ind –

Daniel Hejre

.

Og saa gaar han hen og beer ham till stor Mid-
dag! Nej, det er, Gud døde mig, udmærket! Nej; ved
De hvad, det kan jeg ikke tie med –

Lundestad

.

Hyss; hyss; – husk, hvad De lovte mig. Kammerherren
er jo Deres gamle Skolekammerat; og om han end
har faret lidt haardt frem mod Dem –

Daniel Hejre

.

He-he; jeg skal betale det med Renter –

Lundestad

.

Vogt Dem vel; Kammerherren er mægtig. Leg ikke
med Løver –

Daniel Hejre

.

Brattsberg en Løve? Pytt; han er dum, Faer; det
er jeg ikke. Aa, hvilke dejlige Chikaner, hvilke
Spydigheder, hvilke Stikkpiller jeg skal lave ud af
dette her naar jeg engang faar vor store Proces igang!
i Gang!

Selma

(raaber fra Kredsen.)

Herr Dommer, hvad skal den gjøre, som ejer dette Pant?

Erik Brattsberg

(ubemærket till Daniel Hejre.)

Det er Stenborgs! Find paa noget morsomt.

Daniel Hejre

.

Det Pant? He-he, lad mig se; han kunde jo per Ex-
empel, – noksagt. Han skal holde en Tale!

Selma

.

Det er Herr Stenborgs Pant.

Erik Brattsberg

.

Herr Stenborg skal holde en Tale!

Stenborg

.

Aa, nej; lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra det igaar.

Kammerherren

.

Fortrinligt, Herr Stenborg; jeg forstaar mig ogsaa lidt paa Vel-
talenhed.

Lundestad

(till Daniel Hejre.)

Gudsdød; bare han nu ikke forplumrer sig –!

Daniel Hejre

.

Forplumrer sig? He-he, De er fin, De! Et velsignet Indfald!
(halvhøjt till Stenborg.) Kom De galt fra det igaar, saa
kan De jo slaa Dem selv paa Munden idag.

Stenborg

(faar en pludselig Idé.)

Lundestad, her er Lejligheden!

Lundestad

(undvigende)

Faksimile

legg: 12, blad: [4]r

Spil Deres Kort fint.

(søger sin Hatt og lister sig mod Døren.)

Stenborg

.

Ja, jeg skal holde en Tale!

De unge Damer

.

Bravo! Bravo!

Stenborg

.

Vil De tage Deres Glasse, mine Damer og Herrer! Jeg
skal holde en Tale, der begynder som et Eventyr; thi jeg
føler Eventyrets Strøm af Poesi lufte igjennem mig i den-
ne Kreds.

Erik Brattsberg

(till Damerne)

Hør! Hør!

Stenborg

.

Det var i Vaardagene. Da kom der flyvende en ung Gjøg
ind i Lien; Gjøgen er en Lykkefugl; og der i Lien prøvte
han sin Røst for første Gang. Men der var stort Fuglegilde
nedenfor ham paa den flade Mark og baade vildt og tamt
Kræ flokkedes der. Ud af Hønsegaardene tripped de; ned fra
Dueslagene flagred de; opp fra Gaasedammene kom de vral-
tende. Ned fra Storlien kom en tung Tiur i lav braskende
Flugt, tog Fæste, og bruste med Fjærene, og kradsed med Vin-
gerne og gjorde sig endnu bredere end han var; og alt
imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil sige saa
me{ d }get som: jeg er Kaxen fra Storlien, jeg!

Kammerherren

.

Fortræffeligt! Hør; hør!

Stenborg

.

Og saa var der en gammel Hakkespætt. Langsefter Træstam-
merne vimsed han rakt opp og ned, bored med sit spid-
se Næbb, gramsed Orme i sig, og alt det, som sætter Galde,
og till Højre og till Venstre hørte man: prikk, prikk, prikk; –
det var Hakkespætten –

Erik Brattsberg

.

Nej, om Forladelse; var ikke det en Hejre?

Stenborg

.

Langtfra; det var den gamle Hakkespætt. Men saa kom
der Liv i Laget; thi saa fandt de en at kagle ondt om,
og saa slutted de sig sammen og kagled i Kor saa lydt og
saa længe till den unge Gjøg begyndte at kagle med –

Fjeldbo

.
(ubemærket.)

For Guds Skyld, Menneske, ti stille!

Stenborg

.

Men den, det gjaldt, det var en Ørn, som sad i ensom Ro paa
et bratt Fjeld. Om ham var de alle enige. «Han er en Skræmsel
for Byggden», sa'e en hæs Ravn. Men Ørnen skar ned i skraa
Flugt, greb Gjøgen og bar ham opp i Højden –

Erik Brattsberg

.

Au; det var jo et Rov!

Stenborg

.

Et Hjerterov! Og deroppefra, der saa Lykkefuglen vidt
og dejligt ud over det lave. Der var Stillhed og Klarhed
og Solskin; der lærte han at dømme Tri Sværmen fra Høn-
segaardene og fra de uryddede Lier –

Fjeldbo

(højt.)

Punktum; Punktum! Musik!

Kammerherren

.

Hyss; forstyrr ham ikke!

Stenborg

.

Herr Kammerherre Brattsberg, – her ender jeg mit
Eventyr, og træder frem for Dem i de manges Nærværel-
se og beder Dem o{g}m Tillgivelse for igaar.

Kammerherren

(et halvt Skridt tillbage)

Mig –?

Stenborg

.

Takk for den Maade, hvorpaa De har hævnet Dem
over mine ubesindige Yttringer. I mig har De
fra nu af en rustet Stridsmand. Og dermed, mine
Damer og Herrer, en Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden;
en Skaal for Herr Kammerherre Brattsberg!

Kammerherren

(famler efter Bordet.)

Takk, Herr Overrettssagfører!

Gjæsterne

(drikker, de fleste i pinlig Forlegenhed.)

Herr Kammerherre! Herr Kammerherre Brattsberg!

Kammerherren

.

Mine Damer! Mine Herrer! (sagte) Thora!

Thora

.

Faer!

Kammerherren

.

Ah, Doktor; Doktor, hvad har De gjort –!

Stenborg

(med Glasset i Haanden, straalende fornøjet)

Og nu paa Plads igjen! Hej, Fjeldbo, kom med, – i de
unges Forbund! Her har vi Legen gaaende!

Daniel Hejre

(i Forgrunden tillvenstre)

Ja minsæl har vi Legen gaaende!

Kammerherren

.

Ja, nu har vi Efterspillet. Grad og Jammer –

Thora

.

O, Gud give vi aldrig havde seet det Menneske!

Kammerherren

.

Hvilket Menneske?

Thora

.

Den afskyelige Sagfører Stensgaard, naturligvis.

Kammerherren

.

Du skulde heller sige, gid vi aldrig havde set den afskyelige Doktor!

Thora

.

Fjeldbo?

Kammerherren

.

Ja, Fjeldbo; Fjeldbo, ja! Var det ikke ham, som løj mig fuld –?

Thora

.

Nej, kjære, velsignede Faer; det var mig.

Kammerherren

.

Dig? Beggeto altsaa! I Ledtog sammen; bag min Rygg! Det er
dejligt!

Thora

.

O, Faer, – dersom du vidste –

Kammerherren

.

Aa jeg ved nok; mere, end nok; – meget mere!

Fjeldbo

.

Godmorgen, Herr Kammerherre! Godmorgen, Frøken!

Kammerherren

(vedbliver at gaa opp og ned)

Naa, er De der, – De, Ulykkesfugl –

Fjeldbo

.

Ja, det er en højst ubehagelig Begivenhed.

Kammerherren

(ser ud af Vinduet.)

Finder De dog det?

Fjeldbo

.

Jeg troer, De maa have bemærket, hvorledes jeg hele Tiden holdt
Øje med Stensgaard; ulykkeligvis, da jeg hørte der skulde leges
Pantelege, tænkte jeg der ingen Fare var.

Kammerherren

.
(stamper i Gulvet.)

Stilles i Gabestokken af slig en Vindmager! Høre Pøbelen skrige Hurra
till alt det Smuds, som –! Og saa ligeoverfor mine Gjæster! Hvad
har de troet om mig{?}![HIS: Usikker rekkefølge.] At jeg var ussel nok till at ville kjøbe
denne Person – denne – denne – som Lundestad kaldte ham!

Fjeldbo

.

Ja, men –

Thora

(ubemærket af Faderen)

Tal ikke!

Kammerherren

(efter et kort Opphold, vender sig mod Fjeldbo.)

Sig mig opprigtigt, Doktor, – er jeg virkelig dummere end
de fleste andre Mennesker?

Fjeldbo

.

Hvor kan De spørge saa, Herr Kammerherre?

Kammerherren

.

Men hvorledes kunde det da gaa till at jeg rimeligvis var
den eneste, som ikke forstod at den forbistrede Tale var myn-
tet paa mig?

Fjeldbo

.

Skal jeg sige Dem det?

Kammerherren

.

Ja visst skal De saa.

Fjeldbo

.

Det er fordi De selv ser Deres Stilling her i Byggden med andre
Øjne end Befolkningen forresten.

Kammerherren

.

Jeg ser min Stilling, som min salig Faer saa sin Stilling
her. Min salig Faer vilde man aldrig vovet at byde
sligt.

Fjeldbo

.

Deres salig Faer døde ogsaa omkring Aaret 1830.

Kammerherren

.

Aa ja; der er kommet mangt og meget i Oppløsning siden

Faksimile

legg: 13, blad: [3]v

den Tid. Men Skylden er forresten min egen; jeg har ladet de Godt-
folk komme mig for nær paa Livet; jeg har blandet mig for meget
med dem. Derfor maa jeg nu finde mig i at stilles sammen
med Gaardbruger Lundestad!

Fjeldbo

.

Ja, rent ud sagt, det ser jeg ingen Forklejnelse i.

Kammerherren

.

Aa, De forstaar mig meget godt. Jeg pukker naturligvis ikke paa
noget Slags Fornemhed, eller paa Titler eller sligt; jeg pukker heller
ikke paa nogen særlig Begavelse eller særlige Kundskaber; de
ved jeg meget godt, jeg ikke har. Men hvad jeg holder i Ære,
og hvad jeg vil andre skal holde i Ære, det er den gjennem al-
le Slægter nedarvede Rettskaffenhed i vor Familje. Det er
det jeg mener, at naar man, som Lundestad, griber ind i
det offentlige Liv, saa kan man ikke holde sin Karakter
og sin Vandel ren, for smaa Kneb idetmindste; derfor faar
Lundestad ogsaa finde sig i at man søler ham till. Men man
skal lade mig være i Ro; jeg staar udenfor Partierne.

Fjeldbo

.

Ikke saa ganske, Herr Kammerherre. De glæded Dem ialfald saa-
længe de troede at Stensgaards Angreb gjaldt Monsen.

Kammerherren

.

Nævn ikke det Menneske! Det er ham, som har slappet den
moralske Sans her i Egnen. Desværre har han da ogsaa gjort
min Herr Søn svimmel i Hodet.

Thora

.

Erik?

Fjeldbo

.

Deres Søn?

Kammerherren

.

Ja, han har der gaaet hen og ligesom trukket vor Familje ned.
Hvad skulde han ind i de Handelsforrettninger? Det leder jo dog ikke
till noget.

Fjeldbo

.

Men kjære Herr Kammerherre, Deres Søn maatte jo dog leve.

Kammerherren

.

Aa, med Sparsomhed kunde han saamæn godt levet af sin
Mødrenearv.

Fjeldbo

.

Men kjære Herr Kammerherre, hvad skulde han da gjøre.

Kammerherren

.

Gjøre; gjøre? Han behøvte jo slettik{e}ke at gjøre noget; saa gjorde
jeg i min Ungdom.

Fjeldbo

.

Ja, men han maatte ˹jo˺ dog leve og –

Kammerherren

.

Aa, med Sparsomhed kunde han saamæn godt levet
af sin Mødrenearv.

Fjeldbo

.

Ja, kanske han kunde have levet af den; men hvad
skulde han levet for?

Kammerherren

.

For? Naa, behøvte han absolut noget at leve for; saa er
han jo juridisk Kandidat; han kunde jo leve for sin
Videnskab.

Fjeldbo

.

Nej det kunde han ikke; thi det er hans Natur imod.
Han kunde heller ikke tænke paa at komme i Embede
for det første. Han Bestyrelsen af Deres Ejendomme
har De forbeholdt Dem selv. Deres Søn har ingen Børn

Faksimile

legg: 13, blad: [4]v

at oppdrage. Og naar han saa dertill, som De selv siger, ser fri-
stende Exempler for sig; ser Folk, som fra ingenting er ifærd
med at skabe en Million –

Kammerherren

.

Million? Million? Aa, ved De hvad; lad os nu bli'e ved de
hundrede Tusend. Men hverken Millionen eller de hundrede Tu-
send skrabes sammen med saa aldeles rene Hænder; jeg me-
ner ikke ligeoverfor Verden; Gud bevares, Lovene kan man
jo nok holde sig fri for; men ligeover for ens egen Bevidst-
hed. Sli{t}gt noget kan jo naturligvis ikke min Søn bekvem-
me sig till. De kan derfor være ganske rolig: Grosserer
Brattsbergs Virksomhed kaster saamæn ikke nogen Million
af sig.

Selma

.

Godmorgen! Er ikke min Mand her?

Kammerherren

.

Godmorgen, Barn! Søger du efter din Mand?

Selma

.

Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen kom ˹indom˺
till ham tidligt imorges, og saa –

Kammerherren

.

Monsen? Kommer Monsen till jer?

Selma

.

Engang imellem; det er mest i Forrettninger. Men,
kjære Thora, hvad er det? Har du grædt?

Thora

.

Aa, det er ingenting.

Selma

.

Jo, det er! Hjemme var Erik forstemt, og her –; jeg ser
det paa jer allesammen; der er noget ivejen. Hvad er det?

Kammerherren

.

Naa, naa; det er ialfald ikke noget for dig. Du er for
fin till at bære Byrder, min lille Selma. Gaa nu I to
ind i Dagligstuen saalænge. Har Erik sagt at han
kommer, saa kommer han vel ogsaa –

Selma

.

Ja, kom! Giv mig saa Syltetøj og Sukkergodt, og vogt
mig endelig for Trækkluften! (slaar Armene om hende)
O, jeg kunde knuse dig, søde Thora!

(hun og Thora gaar ind {T}tillvenstre.)

Kammerherren

.

De er altsaa kommet opp i det med hinanden, de to Spe-
kulanter. De burde gaa i Kompagni sammen. Mon-
sen & Brattsberg, – det vilde klinge godt! (det banker
i Baggrunden) Kom ind!

Kammerherren

(viger et Skridt tillbage.)

Hvad for noget!

Stensgaard

.

Ja, her har De mig igjen, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Jeg ser det.

Fjeldbo

.

Men er du gal, Menneske?

Stensgaard

.

De trak Dem tidligt tillbage igaaraftes. Da Fjeldbo

Faksimile

legg: 14, blad: [1]v

havde opplyst mig om Sammenhængen, var De allerede –

Kammerherren

.

Jeg beder Dem; enhver Forklaring vil være overflødig –

Stensgaard

.

Ganske visst; De maa heller ikke tro, det er derfor jeg kommer.

Kammerherren

.

Ikke det, nu?

Stensgaard

.

Jeg ved, jeg har æreskjændt Dem.

Kammerherren

.

Det ved jeg ogsaa.

Stensgaard

.

Det var den Skurk, Daniel Hejre, som forledte mig igaar.
Lundestad har jeg ogsaa en Mistanke till. Han er en Ræv
igrunden. Men Gudskelov, nu kjender jeg mine Folk.

Kammerherren

.

Ja, jeg kjender ogsaa mine Folk nu, Herr Sagfører; og for-
inden jeg gjør Brug af min Husrett og la'er Dem kaste paa Døren,
vil De kanske sige mig hvorfor De kommer her?

Stensgaard

.

Fordi jeg elsker Deres Datter, Herr Kammerherre!

Fjeldbo

.

Hvad for noget?

Kammerherren

.

Hvad siger han, Doktor?

Stensgaard

.

Ja, De kan ikke sætte Dem ind i det, Herr Kammerherre.
De er en gammel Mand; De har ikke noget at kjæm-
pe for –

Kammerherren

.

Og De understaar Dem –!

Stensgaard

.

Jeg kommer for at bede om Deres Datters Haand, Herr Kammer-
herre!

Kammerherren

.

De – De –{,}? Vil De ikke tage Plads?

Stensgaard

.

Takk; jeg staar.

Kammerherren

.

Hvad siger De till dette her, Doktor?

Stensgaard

.

Aa, Fjeldbo siger alt godt! Han er min Ven; den eneste virke-
lige Ven, jeg har.

Fjeldbo

.

Nej, nej, Menneske; aldrig i Evighed, dersom {D<...> }d<...> [HIS: Usikker rekkefølge.] du –

Kammerherren

.

Var det derfor De indførte ham i vort Hus?

Stensgaard

.

De kjender mig kun fra min Opptræden iforgaars og
igaar. Og det er ikke nok. Jeg er heller ikke idag den
samme, som før. Samværet med Dem og Deres er faldet som en
Vaarregn over mig. I en eneste Natt er der slaaet Spirer ud!
De maa ikke forstøde mig! Jeg føler, jeg kan øve noget ondt,
dersom De viser mig tillbage i det uhyggelige igjen. Jeg
har aldrig siddet inde med det dejlige i Livet, før nu;
det har været som Fugle paa Taget for mig. De har et An-
svar for Gud, Herr Kammerherre; De maa ikke lukke og
stænge for mig.

Kammerherren

.

Men min Datter?

Stensgaard

.

Aa, hende skal jeg vinde.

Kammerherren

.

Saa?

Stensgaard

.

Ja, fordi jeg vil det. Husk paa, hvad De fortalte mig igaar.
De var ogsaa misfornøjet med Deres Søns Giftermaal. Se, det
har vendt sig till det gode. De skal skrive Lærepengene bag
Øret, som Fjeldbo sagde –

Kammerherren

.

Naa, det var saadan ment?

Fjeldbo

.

Paa ingen Maade! Kjære Herr Kammerherre, lad mig faa
tale alene med ham –

Stensgaard

.

Sniksnak; jeg har ikke noget at tale med dig om. Hør nu,
Herr Kammerherre, vær nu snild og fornuftig. En Familje, som
Deres, trænger till nye Forbindelser, ellers fordummes Slægten –

Kammerherren

.

Nej, nu blir det for galt!

Stensgaard

.

Hys, hys; ikke hidsig! Lad alle disse kjedelige fornemme Gril-
ler fare; – for Fanden, det er jo dog ikke andet end Narrestreger
igrunden. De skal se hvor glad De vil blive i mig, naar De
bare lærer mig at kjende; jo; jo; De skal blive glad i mig, – baa-
de De og Deres Datter! Hende skal jeg tvinge –

Kammerherren

.

Hvad tror De, Herr Doktor?

Fjeldbo

.

Jeg tror det er Galskab!

Stensgaard

.

Ja, for dig vilde det være Galskab; men jeg, ser du, jeg har
noget at vinde paa Guds dejlige Jord; – jeg laer mig ikke
skræmme af Vrøvl og Fordomme!

Kammerherren

.

Herr Sagfører; der er Døren.

Stensgaard

.

De viser mig –?

Kammerherren

.

Døren.

Stensgaard

.

Gjør det ikke!

Kammerherren

.

Ud med Dem! De er en Lykkejæger og en – en –, er det ikke
forbandet! De er –

Stensgaard

.

Hvad er jeg?

Kammerherren

.

De er det andet; det, som ligger mig paa Tungen, er De!

Stensgaard

.

Bryder De Vejen af for mig, saa vogt Dem!

Kammerherren

.

Hvorfor?

Stensgaa{a}rd

.

Jo, for saa vil jeg forfølge Dem; gjøre Dem ondt; gjøre Dem
Urett; skrive imod Dem i Bladene; tale offentligt imod Dem;
bagtale Dem; undergrave Deres Ære, om jeg kan komme
till. De skal skrige under Svøbeslagene. De skal tro at
skimte Aander i Skyen, som slaar ned imod Dem. De
skal krøge Dem sammen i Skrækk; holde Deres Arme krumt

Faksimile

legg: 14, blad: [3]v

over Hodet for at bøde af, – krybe, lede efter Ly for mig –

Kammerherren

.

Kryb selv i Ly; – i Daarekisten; der hører De hjemme!

Stensgaard

.

Ha-ha; det er et Godtkjøbsraad; men De skjønner ikke bedre,
Herr Brattsberg! Jeg vil sige Dem det; Guds Vrede er i mig;
det er hans Vilje, De staar imod; han har ˹tænkt˺ villet det lyseste
med mig. Skygg ikke! – Naa, jeg ser nok at jeg kommer
ingen Vej med Dem idag; men det gjør ingenting. Dog, en
Ting beder jeg Dem om; tal till Deres Datter; forbered hende;
giv hende dog Lejlighed till at vælge! Tænk Dem om, og se
Dem omkring her; hvor kan De vente at finde en Sviger-
søn mellem disse Dosmere og Landevejstravere? Fjeldbo si-
ger, hun er dyb, stille og trofast. Ja, det er hun tilvisse.
Og derfor, kast dog ikke Perler for Deres Omgangsvenner!
Her er jo dog ikke en, som duer. Farvel, Herr Kammer-
herre; – De kan faa mig som De vil, till Ven eller Uven.
Farvel!

(han gaar.)

Kammerherren

.

Saa vidt er det altsaa kommet! Sligt vover man at byde mig
i mit eget Hus!

Fjeldbo

.

Stensgaard vover det; ingen anden.

Kammerherren

.

Han idag, andre imorgen.

Fjeldbo

.

Lad dem komme; mig kan De raade over. Jeg skal tage
Stødet af; jeg skal gaa gjennem Ild og Vand for Dem!

Kammerherren

.

Ja, De, som er Skyld i det hele! – Hm; den Stensgaard, det
er den mest uforskammede Slyngel, jeg har kjendt! Og dog al-
ligevel, – hvad Pokker er det? Han har noget ved sig, som jeg
synes om.

Fjeldbo

.

Der er Muligheder i ham, – eller har ialfald været.

Kammerherren

.

Der er Aabenhjertighed i ham, Herr Værkslæge! Han gaar ikke og
spiller bag ens Rygg, som saamange andre; han – han –!

Fjeldbo

.

Det er ikke værd at strides om. Blott fast, Herr Kammerherre;
nej, og atter nej till Stensgaard –; han er ikke saa farlig;
han kan snakke og true; men –

Kammerherren

.

Aa, behold Deres Raad for Dem selv! Tror De, jeg frygter?
Hvad skulde slige Mennesker kunne gjøre mig? Nej; men det har-
mer og forbittrer mig at man blot vover at tænke noget sligt.
Man sætter mig Side om Side med sine egne. Man mener
som saa: Pytt; hos den Karl kan man vel ogsaa finde en
eller anden raadden Flækk! Ha-ha, de skal faa se, de har
forregnet sig –!

Ringdal

(fra Døren tillhøjre.)

Med Tilladelse, Herr Kammerherre; et Ord – (hvisker.)

Kammerherren

.

Hvad for noget? Inde hos Dem?

Ringdal

.

Han kom ind Bagdøren og beer indstændigt at faa Dem
i Tale.

Kammerherren

.

Hm. Aa, Doktor, gaa et Øjeblikk ind till Damerne; der
er en som –; men sig ingenting till Selma. Hun skal hol-
des udenfor alt dette Væsen. Hvad min Datter angaar skulde
det ogsaa være mig kjært om De kunde holde ren Mund,
men – – Aa, jeg gider ikke –! Naa, vær saa god at gaa ind.

Proprietær Monsen

.
(i Døren.)

Jeg beer Herr Kammerherren meget om Forladelse –

Kammerherren

.

Naa, kom ind; kom ind!

Monsen

.

Jeg haaber det staar vel till med Familjen?

Kammerherren

.

Takk. Er det noget De ønsker?

Monsen

.

Som man taer det. Jeg er Gudskelov den Mand, som omtrent
kan faa sine Ønsker oppfyldte naar han vil.

Kammerherren

.

Se, se; det er saamæn meget sagt.

Monsen

.

Men jeg har ogsaa arbejdet, Herr Kammerherre. Ja, jeg ved,
De har ikke noget godt Øje till min Virksomhed.

Kammerherren

.

Det har jo heller ingen Indflydelse paa Deres Virksom-
hed, hvad Øje jeg har till den.

Monsen

.

Aa, jo; jeg er gjerne Folk till Tjeneste, naar jeg kan. Jeg tæn-
ker nu saa smaat paa at trække mig ud af Forrettningerne.

Kammerherren

.

Gjør De virkelig det?

Monsen

.

Jeg har havt Lykken med mig; jeg er nu kommen omtrent
saa langt, som jeg ønsker; derfor mener jeg, det kunde være paa
Tiden lidt efter lidt at vikkle af og –

Kammerherren

.

Naa, det gratulerer jeg baade Dem og mange andre till.

Monsen

.

Og hvis jeg saa paa samme Tid kunde vise Dem en Tjeneste –

Kammerherren

.

Mig?

Monsen

.

Da Langerudskogene for fem Aar siden kom till Auktion, saa
gjorde De Bud, Herr Kammerherre –

Kammerherren

.

Ja, men efter Auktionen gjorde De Overbud og fik Tillslaget.

Monsen

.

De kan nu faa dem med Sagbrug og alle Herrligheder –

Kammerherren

.

Efter den syndige Udhuggst, som der er drevet –?

Monsen

.

Aa, de har betydelig Værdi endnu; og med Deres Driftsmaade
<...>il de om nogle Aar –

Kammerherren

.

Jeg takker Dem; jeg er ikke ingen Forrettningsmand i den
Betydning –

Monsen

.

Nej visstnok; men en fornuftig Mand viser da ikke en fordel-
agtig Handel fra sig. Her var meget at tjene, Herr Kammerherre.
Og hvad mig angaar –; jeg skal sige Dem, jeg har en stor Spe-
kulation fore; der staar meget paa Spil; – jeg mener, der er
meget at vinde; – en hundrede Tusend eller saa.

Kammerherren

.

Hundrede Tusend? Det er isandhed ingen ringe Sum.

Monsen

.

Hahaha! Rett vakkert at tage med – og lægge till det øvrige.
Men man trænger till Hjælpetropper, som det heder. Kontanter er
her ikke mange af; de Navne, som duer noget, er svært
brugte –

Kammerherren

.

Ja, det har De sørget for.

Monsen

.

Jeg, som Andre. Naa, Herr Kammerherre, slutter vi saa en
Handel? De kan faa Skogene for Spottpris –

Kammerherren

.

Jeg vil ikke have dem for nogen Pris, Herr Monsen –

Monsen

.

Men et godt Tillbud er dog det andet værd. Herr Kammerherre,
vil De hjælpe mig?

Kammerherren

.

Hvad mener De?

Monsen

.

Jeg stiller naturligvis Sikkerhed. Jeg har jo Ejendomme nok.
Her skal De se; disse Papirer; – maa jeg sætte Dem ind i
min Status?

Kammerherren

(viser Papirerne tillbage)

Er det Pengehjælp, som De –?

Monsen

.

Ikke rede Penge; langtfra. Men Kammerherrens Navn.
Mod Vederlag naturligvis; – og mod Sikkerhed og –

Kammerherren

.

Og med en slig Anmodning kommer De till mig?

Monsen

.

Ja netopp till Dem! Jeg ved, De er ikke som de andre.

Kammerherren

.

Naa, jeg maa paa en viss Maade takke Dem for Deres go-
de Mening; især i en Tid, som denne. Men alligevel –

Monsen

.

Herr Kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad det er,
De har imod mig?

Kammerherren

.

Aa, hvad kan det nytte?

Monsen

.

Det kan nytte till at rette paa Forholdet. Jeg ved ikke jeg
har lagt to Pinde ikors for Dem.

Kammerherren

.

Ikke det? Da skal jeg dog nævne Dem et Tillfælde, hvor
De har staaet mig ivejen. Jeg stiftede Værkets Laanekasse till
Gavn for mine undergivne og for andre. Men saa begyndte
De at drive private Bankforrettninger. Folk gaar till Dem
med sine Spareskillinger –

Monsen

.

Begribeligt, Herr Kammerherre; thi jeg gier en højere Ind-
laansrente.

Kammerherren

.

Ja, men De taer ogsaa en højere Udlaansrente.

Monsen

.

Fordi jeg ikke gjør saamange Vanskeligheder med Kaution og
sligt.

Kammerhe

Kammerherren

.

Desværre; derfor ser man ogsaa at her sluttes Handler paa
fem, ti, tyve tusend Sp: uden at hverken Kjøber eller Sælger ejer
to danske Skilling. Se, dette, Herr Monsen, det har jeg imod Dem.
Og desuden noget, som ligger mig nærmere endda. Tror De det
var med min gode Vilje at min Søn kastede sig ind i For-
rettningslivet?

Monsen

.

Men det kan da ikke jeg for!

Kammerherren

.

Det var Deres Exempel, som smittede ham ligesom de andre.
Hvorfor blev De ikke ved Deres Læst –?

Monsen

.

Tømmerfløder, ligesom min Fader?

Kammerherren

.

Det var kanske en Skam at staa i min Tjeneste? Deres
Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Kreds Stand.

Monsen

.

Ja, indtill han havde arbejdet sig helseløs og tillslut gik i Fos-
sen med Tømmerflaaden. Kjender De noget till Livet i den
Stand, Herr Kammerherre? Har De en eneste Gang prøvet, hvad
de Folk maa døje, som slider for Dem inde i Skogtragterne
og nedover langs Elvedragene, mens De sidder i Deres lune
Stue og taer Frugterne. Kan De fortænke et sligt Menneske i at
han vil arbejde sig ivejret? Jeg kunde lidt mere end min

Faksimile

legg: 15, blad: [3]r

Fader; havde lært mig det selv; havde vel lidt bedre Evner
ogsaa –

Kammerherren

.

Lad gaa; men ved hvilke Midler er De kommen ivejret.
De begyndte med Brændevinshandel. Saa kjøbte De usikkre
Gjældsfordringer; inddrev dem ubønhørligt; – saa gik De vi-
dere og videre. Hvor mange har De ikke ruineret for at kom-
me frem!

Monsen

.

Det er Handelens Gang. Det gaar opp for en og ned for en
anden.

Kammerherren

.

Men med redelige Midler! Her er Folk, som ˹tynger˺ ligger paa Fat-
tigkassen for Deres Skyld.

Monsen

.

Daniel Hejre er heller ikke langt fra Fattigkassen.

Kammerherren

.

Jeg forstaar Dem. Men min Færd kan jeg forsvare for Gud
og Mennesker! Da Landet, efter 1814, var i Nød, hjalp min
salig Fader over Evne. Derved kom en Del af vore Ejendom-
me till Familjen Hejre. Hvad førte det till? Der sad leven-
de Væsner paa disse Ejendomme; og de led under Daniel
Hejres ukloge Styrelse. Han hugg Skogene ud till Skade,
ja, jeg kan gjerne sige, till Ulykke for Distriktet. Var det
ikke min ligefremme Pligt at hindre saadant, naar jeg kun-
de? Og jeg kunde det; jeg havde Loven for mig; jeg var i
min gode Rett da jeg tog mine Ejendomme igjen paa
Odel.

Monsen

.

Jeg har heller ikke forgaaet mig mod Loven.

Kammerherren

.

Men mod Deres egen Bevidsthed; mod Deres Samvittighed, som
De dog forhaabentlig har noget af. Og hvorledes har De ikke nedbrudt
al god Orden her? Hvorledes har De ikke svækket den Agtelse, som
Rigdommen skulde give? Man spørger ikke længere om hvor-
ledes en Formue er erhvervet eller hvorlænge den har været i en
Familjes Besiddelse; man spørger blot: hvormeget er den eller
den værd? Og derefter dømmes han. Derunder lider ogsaa
jeg; vi to er blevet som et Slags Kammerater; man nævner
os sammen fordi vi er de to størse Ejendomsbesiddere her.
Det taaler jeg ikke! Jeg vil sige Dem det engang for alle:
det er derfor jeg har imod Dem.

Monsen

.

Det skal faa en Ende, Herr Kammerherre; jeg skal slutte
min Virksomhed, vige for Dem paa alle Kanter; men jeg beer
Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!

Kammerherren

.

Jeg gjør det ikke.

Monsen

.

Jeg er villig till at betale hvad det saa skal være.

Kammerherren

.

Betale! Og det vover De at –

Monsen

.

Om ikke for min Skyld, saa for Deres Søns!

Kammerherren

.

Min Søns?

Monsen

.

Ja, han er med i det; jeg mener, i Profiten. Der kan
vindes meget; en tyve Tusend Daler paa hans Part.

Kammerherren

.

Paa min Søns Part? Hvorledes skulde det gaa till?

Monsen

.

En fordelagtig Handel; – jeg har ikke Lov at sige mere.
Men jeg trænger till et agtet Navn; blot Deres Navns Under-
skrift –

Kammerherren

.

Mit Navn!

Monsen

.

Bare for 10–15,000 Daler.

Kammerherren

.

Og Det har et eneste Øjeblik kunnet tro at –? Mit Navn? Mit
Navn? Som Kautionist altsaa?

Monsen

.

Kun for en Forms Skyld –

Kammerherren

.

Svindleri! Hvor jeg hjælper, der hjælper jeg med rede Penge;
og dem faar De ikke. Navn! Navn under Papirer! Jeg har
aldrig skrevet mit Navn under fremmede Papirer.

Monsen

.

Aldrig? Det er nu Overdrivelse, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Bogstaveligt; som jeg siger Dem.

Monsen

.

Nej; det er ikke bogstaveligt. Det har {s}jeg selv seet.

Kammerherren

.

Seet? Hvad har De seet?

Monsen

.

Kammerherrens Navn; – paa en Vexel idetmindste.

Kammerherren

.

Usandt, siger jeg Dem! De har aldrig seet det!

Monsen

.

Jeg har! Under en Vexel paa 2000 Daler. Tænk Dem dog om!

Kammerherren

.

Hverken paa to eller paa to tusend! Paa min Ære og mit hø-
jeste Ord, aldrig!

Monsen

.

Saa er det falskt.

Kammerherren

.

Falskt?

Monsen

.

Ja, falskt; efterskrevet; – thi jeg har seet det.

Kammerherren

.

Falskt? Falskt! Hvor har De seet det? Hos hvem?

Monsen

.

Det siger jeg ikke.

Kammerherren

.

Ha-ha! vi skal nok faa det for en Dag!

Monsen

.

Hør mig –!

Kammerherren

.

Ti! Saa vidt har man bragt det! Falsk! Blandet mig ind
i Smudsighederne! Ja, saa er det intet Under at jeg stilles sammen
med de andre; – men nu skal jeg spille med dem –!

Monsen

.

Herr Kammerherre, – for Deres egen og manges Skyld –

Kammerherren

.

Bliv mig fra Livet! Gaa Deres Vej! Det er Dem, som er Skyld
i alting! Jo, det er! Ve den, fra hvem Forargelsen kommer! Det

Faksimile

legg: 16, blad: [1]r

16.

er et syndigt Levnet, som føres i {de}Deres Hus. Og hvad er det for
Omgang, De søger? Personer inde fra Kristiania og andetsteds,
som kun gaar ud paa at æde og drikke godt, {s}og som ikke reg-
ner det saa nøje med i hvis Selskab det sker. Ti! Jeg har
selv seet Deres noble Julegjæster fare langs Landevejen, som
en Flok hylende U{ve}lve. Og der er det, som værre er. De har havt
Skandaler med Deres egne Tjenestepiger! Deres Kone gik fra
Forstanden over Deres U{s}dskejelser og Deres raa Behandling!

Monsen

.

Nej, det gaar for vidt! De skal komme till at angre de Ord!

Kammerherren

.

Aa, Pokker i Vold med Deres Trusler. Hvad vil De kunne
gjøre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde imod Dem.
De har nu faat Besked. Nu ved De, hvorfor jeg har holdt Dem
ude fra det gode Selskab.

Monsen

.

Ja; men nu skal jeg drage det gode Selskab ned –

Kammerherren

.

Den Vej der!

Monsen

.

Jeg ved Vejen, Herr Kammerherre!

(gaar ud i Baggrunden.)

Kammerherren

(gaar hen, aabner Døren tillhøjre og raaber)

Ringdal; Ringdal; – kom ind!

Ringdal

.

Herr Kammerherre?

Kammerherren

(kalder ind i Dagligstuen)

Herr Doktor; aa vær saa god –! Nu, Ringdal, nu gaar mine

Faksimile

legg: 16, blad: [1]v

Spaadomme i Oppfyldelse.

Fjeldbo

.

Hvad er till Tjeneste, Herr Kammerherre?

Ringdal

.

Har Kammerherren spaaet?

Kammerherren

.

Hvad siger De nu Doktor? De har altid ment at jeg over-
drev naar jeg paastod at Monsen fordærvede Befolkningen her.

Fjeldbo

.

Nu ja; og hvad saa?

Kammerherren

.

Man gjør vakkre Fremskridt, kan jeg fortælle Dem. Man er al-
lerede avanceret till Falskneri! Hvad siger De? Her er fal-
ske Papirer i Omløb.

Ringdal

.

Falske Papirer?

Kammerherren

.

Falske Papirer, ja! Og med hvis Navn, tror De? Med mit!

Fjeldbo

.

Men for Guds Skyld, hvem har gjort det?

Kammerherren

.

Hvor kan jeg vide? Kjender jeg alle Kjeltringer? Men de
skal for en Dag. – Doktor; gjør mig en Tjeneste. Papirerne
maa være anbragte enten i Sparebanken eller i Værkets Laa-
nekasse. Kjør opp till Lundestad; han er den af Bankbesty-
rerne, som har bedst Rede paa alting. Faa at vide om
der er noget sligt Papir –

Fjeldbo

.

Strax; strax!

Ringdal

.

Lundestad er her paa Værket idag; han har Møde i Skolekom-
missionen.

Kammerherren

.

Saameget destobedre; han har alting i Hodet; – søg ham; –
faa ham med heropp.

Fjeldbo

.

Uoppholdelig; det skal snart være besørget.

(gaar ud i Baggrunden.)

Kammerherren

.

Og De, Ringdal, maa forhøre Dem i Laanekassen. Saa-
snart vi har Rede paa Sagen, saa Anmeldelse till Fogden.
Ingen Barmhjertighed med de Bedragere!

Ringdal

.

Godt, Herr Kammerherre! Gud bevares vel; sligt noget havde
jeg da ikke troet.

(gaar ind till Højre.)

Erik Brattsberg

.

Kjære Faer –!

Kammerherren

.

Naa, er du der?

Erik Brattsberg

.

Jeg maa nødvendigt tale med dig.

Kammerherren

.

Hm; jeg er sandelig lidet opplagt till at tale med nogen.
Hvad vil du?

Erik Brattsberg

.

Du ved, Faer, at jeg aldrig før har blandet dig ind i mine

Faksimile

legg: 16, blad: [2]v

Forrettninger.

Kammerherren

.

Nej, det skulde jeg ogsaa meget havt mig frabedt.

Erik Brattsberg

.

Men idag er jeg nødt till –

Kammerherren

.

Hvad er du nødt till?

Erik Brattsberg

.

Faer, du maa hjælpe mig!

Kammerherren

.

Hvad mener Du?

Erik Brattsberg

.

Du maa hjælpe mig, – med Penge – eller med dit Navn –

Kammerherren

.

Mit Navn! Mit Navn! Ja, du kan lide paa at –!

Erik Brattsberg

.

Blot for en eneste Gang! Jeg sværger dig till at jeg aldrig oftere –
Jeg skal sige dig, – jeg staar i visse Forbindelser med Monsen paa
Storli –

Kammerherren

.

Det ved jeg. I har jo en stor Spekulation fore.

Erik Brattsberg

.

En stor Spekulation? Hvem har sagt det?

Kammerherren

.

Det har Monsen selv.

Erik Brattsberg

.

Har Monsen været her?

Kammerherren

.

Ja, nu fornylig; og jeg har vist ham Døren.

Erik Brattsberg

.

Faer, hvis du ikke hjælper mig, saa er jeg ødelagt!

Kammerherren

.

Du?

Erik Brattsberg

.

Ja; Monsen har forstrakkt mig med Penge. De er faldet
mig forfærdelig dyre; og nu er de desuden forfaldne –

Kammerherren

.

Der har vi det! Hvad har jeg sagt –?

Erik Brattsberg

.

Ja, ja; det er for sent at tale om –!

Kammerherren

.

Ødelagt! Efter to Aars Forløb! Ja, hvor kunde du vente dig an-
det? Hvad vilde Du iblandt disse Taskenspillere? ˹der˺ som gaar her
og forvender Folks Syn med Formuer, som aldrig har været till?
Det var jo dog ikke Selskab for dig. Mellem de Karle maa man
fare med Kneb, ellers kommer man snart tillkort; det ser du nu?.

Erik Brattsberg

.

Faer; vil du frelse mig eller ikke?

Kammerherren

.

Nej; for sidste Gang, nej; jeg vil ikke.

Erik Brattsberg

.

Min Ære staar paa Spil –

Kammerherren

.

Aa, bare ingen højttravende Talemaader! Det er slettingen Æres-
sag at være heldig Forrettningsmand her; tvertimod, havde jeg nær
sagt. Gaa hjem og gjør Rede for dig. Giv enhver sit, og lad det
faa en Ende jo før jo heller.

Erik Brattsberg

.

O, du ved ikke –!

Selma

.

Er det Erik, som taler? – Gud, hvad er der paafærde?

Kammerherren

.

Ingenting. Ind med jer igjen.

Selma

.

Nej, jeg gaar ikke. Jeg vil vide det. Erik, hvad er det dog?

Erik Brattsberg

.

Det er det, at jeg er ødelagt.

Thora

.

Ødelagt!

Kammerherren

.

Se saa!

Selma

.

Hvad er ødelagt?

Erik Brattsberg

.

Alting.

Selma

.

Mener du dine Penge?

Erik Brattsberg

.

Penge; Formue; Hus; – Alting.

Selma

.

Ja; det er alting for dig.

Erik Brattsberg

.

Selma; kom, lad os gaa. Nu er du det eneste, jeg har igjen.
Vi faar bære Ulykken sammen.

Selma

.

Ulykken? Bære den sammen? (med et Skrig) Er jeg nu god nok!

Kammerherren

.

I Guds Navn –!

Erik Brattsberg

.

Hvad mener du?

Thora

.

O, men saa fatt dig!

Selma

.

Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke tie og hykkle og lyve læn-
gere! Nu skal I vide det, allesammen. Ingenting vil jeg bære!

Erik Brattsberg

.

Selma!

Kammerherren

.

Barn, hvad siger du?

Selma

.

O, hvorledes I har mishandlet mig{,}! allesammen! Skjændigt,
allesammen! Altid skulde jeg tage; aldrig fik jeg give. Jeg har
været den fattige iblandt jer. Aldrig er I kommet till mig og kræ-
vet noget Offer. Intet har jeg været god nok till at bære!
Jeg hader jer! Jeg afskyr jer!

Erik Brattsberg

.

Hvad er dog dette!

Kammerherren

.

Hun er syg; hun er fra sig selv!

Selma

.

Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en Draabe af eders Sorger?
Men bad jeg, saa havde I ikke andet end en fin Spøg at vise mig
bort med. I klædte mig paa som en Dukke; I legte med mig,
som man leger med et Barn; I pynted mig med Blomster,
satte mig paa en Piedestal og fornøjed jer ved Synet. Aldrig
fik jeg være med i det, som stormer og løfter og højner! \
O, jeg havde dog en Jubel till at bære det tunge; nu er det veget fra mig – /
Nu er jeg god nok; nu, da Erik intet andet har! Men jeg
vil ikke være den, man griber till sidst. Nu er det for

Faksimile

legg: 16, blad: [4]v

Nu vil jeg intet have af dine Sorger. Jeg vil fra dig! Før
skal jeg spille og synge paa Gaden –! Lad mig være; lad
mig være!

(hun iler ud i Baggrunden.)

Kammerherren

.

Thora; var der Mening i alt dette, eller –?

Thora

.

O, ja; nu ser jeg det først; der var Mening i det.

(ud i Baggrunden.)

Erik Brattsberg

.

Nej! Alt det andet; men ikke hende! Selma!

(bort gjennem Baggrundsdøren.)

Ringdal

(kommer fra Højre.)

Herr Kammerherre –

Kammerherren

.

Hvad vil De?

Ringdal

.

Jeg kommer fra Laanekassen –

Kammerherren

.

Fra Laanekassen? Naa ja, Vexelen –

Ringdal

.

Alt er i Orden, Herr Kammerherre; der har aldrig været no-
gen Vexel med Deres Navn paa.

Fjeldbo

.

Blind Allarm, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Ja saa? Ikke i Sparebanken heller?

Lundestad

.

Slettikke. I alle de Aar, jeg har styret Banken, har jeg ikke
set Deres Navn engang; – ja, det vil da naturligvis sige, undta-
gen paa Deres Søns Vexel.

Kammerherren

.

Min Søns Vexel?

Lundestad

.

Ja, paa den Vexel, tidligt ivaares, som De accepterte for
ham.

Kammerherren

.

Min Søn? Min Søn! Hvad understaar De Dem –!

Lundestad

.

Men, Gudbevares, tænk Dem dog om; Deres Søns Vexel, paa
2000 Daler –

Kammerherren

(famler efter en Stol.)

O, du forbarmende –!

Fjeldbo

.

I Jesu Navn!

Ringdal

.

Det er da ikke muligt –!

Kammerherren

(er sunken ned i Stolen.)

Rolig; rolig! Min Søns Vexel? Accepteret af mig? Paa
2000 Daler?

Fjeldbo

(till Lundestad.)

Og den Vexel, den er i Sparebanken?

Lundestad

.

Ikke nu længer; den blev indfr{e}iet af Monsen –

Kammerherren

.

Af Monsen!

Ringdal

.

Monsen er kanske endnu paa Værket; jeg vil strax –

Kammerherren

.

Bliv her!

Daniel Hejre

(fra Baggrunden.)

Godmorgen, mine Herrer! Godmorgen, højstærede! Ær-
bødigst Takk for igaar. Nu skal De høre Historier.

Ringdal

.

Undskyld; vi har travelt –

Daniel Hejre

.

Der er andre, som ogsaa har travelt; Proprietær Monsen
for Exempel –

Kammerherren

.

Monsen?

Daniel Hejre

.

He-he; det er en udmærket Historie! Valgkabalerne er i
fuld Gang. Ved du, hvad man har isinde? Man vil
bestikke dig{!}, højstærede!

Kammerherren

.

Bestikke mig? Aa ja; man dømmer fra Æblet till
Stammen.

Lundestad

.

Bestikke, siger De?

Daniel Hejre

.

Ja, det er, Gud døde mig, det groveste jeg har hørt. Jeg
kommer ind till Madam Rundholmen for at faa mig
en bitter Snaps. Der sidder Proprietær Monsen og Sag-

Faksimile

legg: 17, blad: [2]r

fører Stensgaard og drikker Portvin; noget Skidt; tvi for Fan-
den, jeg vilde ikke tage det i min Mund; naa ja; de bød
mig da heller ikke noget{;}, det var Synd at sige. Men saa
siger Monsen, hvad vædder De, siger han, at Kammer-
herre Brattsberg skal slutte sig till vort Parti ved Valg-
mandsvalget imorgen? Saa, siger { <...> }jeg, hvorledes skulde
det gaa till? Aa, siger han, ved Hjælp af denne Vexel –

Fjeldbo

og

Ringdal

.

Vexel?

Lundestad

.

Ved Valgmandsvalget?

Kammerherren

.

Naa! Og hvad saa?

Daniel Hejre

.

Ja, jeg ved ikke mere. Det var en Vexel, det saa jeg, –
paa 2000 Daler. Saa højt taxer man fornemme Folk!
Aa, det er skammeligt, er det!

Kammerherren

.

En Vexel paa 2000 Daler?

Ringdal

.

Og den har Monsen?

Daniel Hejre

.

Nej, han overdrog den till Sagfører Stensgaard.

Lundestad

.

Ja saa?

Fjeldbo

.

Till Stensgaard?

Kammerherren

.

Er du viss paa det?

Daniel Hejre

.

Ja, Gu', er jeg viss paa det. ˹De kan bruge den som De bedst ved og vil, sa'e
han; men jeg begriber ikke –˺

Ringdal

.

Hør her, Herr Hejre! Og De ogsaa, Lundestad –

(alle tre taler dæmpet sammen mod Baggrunden.)

Fjeldbo

.

Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Ja.

Fjeldbo

.

Deres Søns Vexel er naturligvis ægte –

Kammerherren

.

Er den det?

Fjeldbo

.

Naturligvis. Men hvis nu den fals{e}ke Vexel kommer for
Dagen –?

Kammerherren

.

Den falske? Ja; jeg vil ingen Anmeldelse gjøre hos Fogden.

Fjeldbo

.

Selvfølgelig. Men De maa gjøre mere.

Kammerherren

.
(rejser sig.)

Jeg kan ikke gjøre mere.

Fjeldbo

.

Jo, jo; for Guds Skyld; – De baade kan og maa; De maa
frelse den ulykkelige –

Kammerherren

.

Og paa hvilken Maade?

Fjeldbo

.

Simpelt hen; vedkjend Dem Underskriften.

Kammerherren

.

De mener, Herr Værkslæge, at man i vor Familje kan
begaa noget af hvert?

Fjeldbo

.

Jeg mener det bedste, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Og De har et eneste Øjeblik kunnet tro mig istand till
en Løgn? Till at spille under Dække med Falsknere?

Fjeldbo

.

Og ved De, hvad det ellers drager efter sig?

Kammerherren

.

Det blier en Sag mellem Forbryderen og Straffeloven.

(han gaar ind till Venstre.)

Madam Rundholmen

(højrøstet indenfor tillvenstre.)

Ja, ja; det gier jeg en god Dag! Du kan sige, de <...> er
kommet her for at stemme og ikke for at drikke. Vil de
ikke vente, kan de gjøre hvad de vil.

Sagfører Stensgaard

(fra Baggrunden.)

Godmorgen! Hm; hm! Madam Rundholmen! (gaar till
Døren tillvenstre og banker paa.) Godmorgen, Madam Rund-
holmen!

Madam Rundholmen

(indenfor.)

Uf, hvem er det?

Stensgaard

.

Det er mig, – Stensgaard. Maa jeg komme ind?

Madam Rundholmen

.

Nej Gud maa De ikke, nej! Jeg har ikke faaet Klæderne paa.

Stensgaard

.

Hvad for noget? Er De saa sent oppe idag?

Madam Rundholmen

.

Aa, jeg har saamæn været oppe før Fanden fik Sko paa; men
en maa da se ud som et Menneske, ved jeg. (med et Kastetør-
klæde over Hovedet, kiger ud af Døren.) Naa, hvad er det
saa? Nej, De maa rigtig ikke se paa mig, Herr Stensgaard.
Uf, der er nogen igjen!

(smækker Døren i.)

Bogtrykker Aslaksen

(med en Pakke Aviser, fra Baggrunden.)

Godmorgen, Herr Stensgaard!

Stensgaard

.

Naa, staar det der?

Aslaksen

.

Ja, det staar der. Se her: «Ejdsvoldsdagens Højtideligholdelse,
af vor specielle Korrespondent». Her, paa den anden Side kommer
Foreningens Stiftelse; Deres Tale staar deroppe; jeg har satt
alle Grovhederne med spærret.

Stensgaard

.

Jeg synes altsammen er spærret.

Aslaksen

.

Aa ja, det blier omtrent altsammen.

Stensgaard

.

Og Extranummeret er naturligvis blevet uddelt igaar?

Aslaksen

.

Forstaar sig; hele Sognet over; baade till Abonnenterne og de
andre. Vil De se?

(rækker ham et Exemplar.)

Stensgaard

(løber Bladet igjennem.)

– «Hædersmanden Anders Lundestad agter at frasige sig Stor-

Faksimile

legg: 17, blad: [4]v

thingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – trænger at hvile <...> læne sit
gamle Hoved till Folkets Takknemmelighed» – «som Digteren siger:
nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «bør ikke savnes i Valg-
komiteen» – «hans Indsigt og Erfarenhed –» den paa Frihedsdagen stif-
tede Forening: de unges Forbund» – «Sa{f}gfører Stensgaard, Foreningens
ledende Tanke» – tidsmæssige Reformer i Lovgivningen» – lettet
Adgang till Laan» – «efter dette bør Proprietær Monsens Valg an-
sees sikkert dash;» Naa ja, det er godt; det er altsammen i Orden.
Er Valgforrettningen begyndt?

Aslaksen

.

Den er i F<...> fuld Gang. Hele vor Forening er mødt frem; baade
de stemmeberettigede og de andre.

Stensgaard

.

Aa, Fanden i Vold med de andre, – ja, mellem os sagt da. Naa,
˹gaa nu ud og˺ del Bladet ud, læs opp; snakk med dem, som De ˹holder˺ anser for tvivlsom-
me – <...>

Aslaksen

.

Ja vel; ja vel!

Stensgaard

.

Husk paa at sige dem det jeg talte om igaar – ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
De kan sige dem det, at Lundestad og
jeg er saa omtrent enige – i Hoved-
sagen. ˺

Aslaksen

.

Hvilket?

Steensgaard

.

Det om udvidet Stemmerett –

Aslaksen

.

Naa ja!

Stensgaard

.

Men forsigtig; Død og Pine! Bland ikke mig saaledes ind
i det at jeg skal føle mig bunden, og lad for alting ikke
Lundestads Slæng faa Næsen i noget –

Aslaksen

.

Stol De paa mig; jeg kjender de lokale Forholde.

Stensgaard

.

Og saa en Ting till. Vær nu snild, Aslaksen; drikk nu ikke
idag –

Aslaksen

.

Aa hvad er det –!

Stensgaard

.

Siden skal vi ha'e os en lystig Aften; men husk paa hvad
det gjælder for {d}Dem selv ogsaa; Deres Avis; – ja, kjære; lad mig
nu se De holder Dem –

Aslaksen

.

Aa jeg vil sg'u ikke høre mere; jeg tænker enhver kan
passe sig selv.

(gaar ud till Højre.)

Madam Rundholmen

(pyntet, fra Venstre.)

Se saa, Herr Stensgaard; her har De mig. Var det saa noget
vigtigt –?

Stensgaard

.

Nej, slettikke andet end at De maa være saa god at sige
mig till naar Proprietær Monsen kommer.

Madam Rundholmen

.

Monsen? Han kommer saamæn ikke her idag.

Stensgaard

.

Kommer han ikke?

Stensgaard. Madam Rundholmen

Han kjørte her forbi imorges Klokken fire. Han ligger nu
altid i Landevejen. Og saa kom han her indom og tog
mig paa Sengen, som de siger. Han fik ˹vilde˺ saamæn laan{t}e 1800
Daler ogsaa. Penge ogsaa –

Stensgaard

.

˹Vilde˺ Gjorde Monsen?

Madam Rundholmen

.

Ja, han har en stor Spekulation for. Aa, det er en svær Mand till at
gjøre <...> Forrettninger. Gid det nu maa gaa ham godt. Men sin Stem<...>
meseddel leverte han af; han stemmer naturligvis paa Dem.

Stensgaard

.

Og jeg paa ham; Monsen blir valgt –

Madam Rundholmen

.

˹Og det vil jeg da ønske Dem ogsaa; ja for˺ Ja, tror De det? {D}der er nogen som siger at De selv ønsker
at vælges skal vælges paa Thinget.

Stensgaard

.

Jeg? Snakk! Hvem siger det?

Madam Rundholmen

.

Aa, det var nogen af Lundestads Folk.

Daniel Hejre

.
(fra Baggrunden)

Se, se! Godmorgen! Jeg forstyrrer da vel ikke?

Madam Rundholmen

.

Nej, bevares vel!

Daniel Hejre

.

Gudsdød, hvor straalende! Det er da vel aldrig for mig De har
pyntet Dem?

Madam Rundholmen

.

Jo visst er det saa. Det er jo for Ungkarlene en pynter sig,
ved jeg.

Daniel Hejre

.

For Frierne, Madam Rundholmen; for Frierne! Desværre, mi-
ne mange Processer optager al min Tid –

Madam Rundholmen

.

Aa, Pokker; till at gifte sig har en altid Tid.

Daniel Hejre

.

Nej Gud har en ikke, nej! At gifte sig, det er netopp noget,
som kræver sin Mand, det. Naa, hvad skal en sige? Kan
De ikke faa mig, saa kan De vel faa en anden. Ja, for gif-
te Dem skulde De.

Madam Rundholmen

.

Ja, ved De hvad; jeg tænker stundom paa det.

Daniel Hejre

.

Begribeligt; naar man engang har prøvet Ægtestandens Lyk-
salighed –; salig Rundholmen var jo et Pragtexemplar –

Madam Rundholmen

.

Aa, det vil jeg ikke sige; grov var han, og drak gjorde han
ogsaa; men en Mand er nu en Mand alligevel –

Daniel Hejre

.

Det er et sandt Ord, Madam Rundholmen; en Mand er
en Mand og en Enke er en Enke –

Madam Rundholmen

.

Og Forrettninger er Forrettninger. Aa, det er færdig at løbe rundt for
mig naar jeg tænker paa alt det jeg har at staa i. Ja, var ikke Mon-
sen, saa ved jeg ikke hvorledes jeg kom ud af det. Han svarer gode
Renter, det maa jeg sige. Men det er saa svært at faa ind det en
har staaende ude<...> Kjøbe vil de allesammen; men naar Betalings-
dagen kommer, saa maa en bruge baade Stævning og Exekution
og Plynder. Jeg mener snart, jeg faar lægge mig till en fast Pro-
kurator.

Daniel Hejre

.

Ja, men hør, Madam Rundholmen, – saa skulde De minsæl
lægge Dem till Sagfører Stensgaard; han er løs og ledig –

Madam Rundholmen

.

Uf, De er saa fæl i Deres Mund; jeg vil rigtig ikke høre mere
paa Dem.

(ud till Højre.)

Daniel Hejre

.

Et s{ l }olid Fruentimmer, De! Ferm og fejende; Penge paa Rente;
ingen Børn. Dannelse har hun ogsaa, – en meget udbredt Læsning,
Faer!

Stensgaard

.

Udbredt Læsning; ja saa?

Daniel Hejre

.

He-he; det skulde jeg mene; hun har staaet ˹to˺ flere Aar i Bog-
trykker Alms Lejebibliothek. Naa; men idag har De vel ganske
andre Ting i Hodet, kan jeg tænke.

Stensgaard

.

Slettikke; jeg afgiver ˹ikke˺ min Stemme ˹engang;˺ , <...>
hvem skal ˹nu˺ saa De stemme paa, Herr Hejre?

Daniel Hejre

.

Jeg er ikke stemmeberettiget, højstærede! Her var jo kun et ma-
trikuleret Hundehus tillkjøbs, og det fik De.

Stensgaard

.

Skulde De blive husvild, saa skal jeg afstaa det.

Daniel Hejre

.

He-he; De er spøgefuld. Ak ja, den kjære Ungdom, den har et
velsignet Humør. Men nu vil jeg saamæn ud og se paa Me-
nageriet. Hele Deres Forening skal være mødt frem, hører jeg.
(ser Fjeldbo, som kommer (ud till Højre.) fra Baggrunden.) Der har
vi Doktoren ogsaa! Ja, det er vel paa Videnskabens Vegne, De ind-
finder Dem{,}? Herr Doktor?

Fjeldbo

.

Paa Videnskabens?

Daniel Hejre

.

Ja, i Anledning af Epidemien; her er jo udbrudt en ondartet ra-
bies agitatoria. Vorherre være med jer, mine kjære unge Venner!

(ud till Højre.)

Stensgaard

.

Hør; sig mig i en Fart, har Du set Kammerherren idag?

Fjeldbo

.

Ja.

Stensgaard

.

Og hvad sagde han?

Fjeldbo

.

Hvad han sagde?

Stensgaard

.

Ja visst; jeg har skrevet ham till.

Fjeldbo

.

Har du det? Hvad har du skrevet?

Stensgaard

.

At jeg holder fast ved Haabet om ˹hans Datter˺ Thora ; at jeg ˹vil tale˺ forlanger
˹med ham om den Sag˺ et bestemt Svar ; ˹og˺ at jeg ˹derfor˺ kommer ˹till ham˺ imorgen for at hente det –

Fjeldbo

.

Du skulde ialfald oppsætte Besøget. Det er Kammerherrens
Fødselsdag imorgen; der kommer en hel Del Mennesker –

Stensgaard

.

Just derfor; jo flere jo bedre; Jeg har store Kort paa Haanden,
skal du vide!

Fjeldbo

.

Og de Kort har du kanske ladet dig forlyde med?

Stensgaard

.

Hvorledes?

Fjeldbo

.

Jeg mener, du har kanske prydet din Elskovserklæring
med saadanne nogle smaa Trusler eller sligt?

Stensgaard

.

Fjeldbo, du har set Brevet!

Fjeldbo

.

Nej, jeg forsikkrer dig –

Stensgaard

.

Naa, ja; ligefrem, – jeg har truet ham.

Fjeldbo

.

Ja, saa har jeg paa en Maade et Svar till dig.

Stensgaard

.

Et Svar? Frem med det, Menneske!

Fjeldbo

.
(viser ham et forseglet Papir.)

Se her. Kammerherrens Stemmeseddel.

Stensgaard

.

Og hvem stemmer han paa?

Fjeldbo

.

Han stemmer ialfald ikke paa dig.

Stensgaard

.

Paa hvem da? Paa hvem, spørger jeg?

Fjeldbo

.

Paa Amtmanden og Provsten.

Stensgaard

.

Hvad for noget? Ikke paa Lundestad engang?

Fjeldbo

.

Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil opp-

Faksimile

legg: 18, blad: [4]r

stille dig som sin Eftermand.

Stensgaard

.

Saa vidt vover han at drive det!

Fjeldbo

.

Ja, han gjør. Og han tillføjede: træffer De Stensgaard,
saa fortæll ham, hvorledes jeg stemmer; han skal vide,
paa hvad Fod han har mig.

Stensgaard

.

Godt; han skal faa det, som han vil.

Fjeldbo

.

Betænk dig; det er farligt at rive et gammelt Taarn, –
en kan selv gaa i Løbet.

Stensgaard

.

Aa, jeg er bleven klog paa et Par Dage. Se nu bare med
Lundestad! Tror du ikke jeg har gjennemskuet ham? Tror du
ikke jeg skjønner, at han vendte sig till mig, fordi han men-
te at jeg havde vundet Kammerherren, og fordi han vilde
splitte vor Forening og holde Monsen ude?

Fjeldbo

.

Jo, det er visst; men nu, da han ved at du ikke har vun-
det Kammerherren –

Stensgaard

.

Nu er han er gaaet for vidt till at kunne træde tillbage;
og jeg har nyttet Tiden; sendt Blade ud; – de fleste af hans
Tillhængere møder ikke frem; alle mine er her –

Fjeldbo

.

Det er et stort Spring fra Valgmand till Storthingsmand.

Stensgaard

.

Jeg ved meget godt at Lundestad er almægtig i Valgmands-
forsamlingen; Men Lundestad ved ligesaa godt, at svigter

Faksimile

legg: 18, blad: [4]v

han mig i der, saa er jeg Mand for at lukke ham ude fra
Kommunalstyrelsen.

Fjeldbo

.

Ikke saa ilde beregnet; du føler selv at skal det lykkes, saa
maa du være groet fast her med solidere Rød{e}der end nu; ˹ rigtig ˺ og
derfor skal Frøken Brattsberg offres –

St.

Ja disse Mennesker fordrer
jo altid materiel Betryggelse
Lighed i Interesser –

Stensgaard

.

Offres? Da var jeg en Skurk, simpelthen. Men jeg er
Mand for at gjøre hende lykkelig! Hvad nu? Fjeldbo, hvad
er det dog? Ogsaa du har noget bag Øret –

Fjeldbo

.

Jeg?

Stensgaard

.

Ja, du har! Du gaar i Stillhed og arbejder imod mig.
Hvorfor gjør du det? Vær ærlig –! Vil du?

Fjeldbo

.

Opprigtigt talt, nej. Du er for farlig, for samvittighedsløs, –
naa-naa-naa, for hensynsløs ialfald, till at ma{a}n tør være
ærlig imod dig. Hvad du ved, det bruger du uden Betænk-
ning. Men saasandt jeg er din Ven, saasandt raader jeg
dig, slaa Frøken Brattsberg ud af Tankerne.

Stensgaard

.

Jeg kan ikke. Jeg maa frelse mig ud af al den Stygghed,
jeg her staar i! Jeg kan ikke leve længere i dette her. Her
maa jeg gaa og lade mig tage under Armen af Ole Peersen og
af Peer Olsen; maa hviske i Krogene med dem; drikke Dram-
me med dem, slaa en Latter opp over deres Bajerøl-Vittighe-
heder, være Dus med Seminarister og Stationsmestre og sli-
ge halvstuderte Røvere. Hvorledes kan jeg bevare mig frisk
i min Kjærlighed till Folket midt i alt dette? Det er som

Faksimile

legg: 19, blad: [1]r

19.

det lynende Ord svigter mig. Jeg har ikke Albuerum; ikke
ren Luft at a{n}ande. O, det kommer stundom over mig
som en Længsel efter fine Kvinder. Jeg vil noget, som der
er Skjønhed i! Jeg ligger her som i en grumset Bugt, og
derude skyller den klare svale Strøm forbi mig; – aa, hvad
forstaar du dig paa sligt –!

Gaardbruger Lundestad

(fra Baggrunden.)

Naa, her træffer en da godt Folk. Godmorgen!

Stensgaard

.

Nu skal De høre nyt, Herr Lundestad! Ved De, hvem Kam-
merherren stemmer paa?

Fjeldbo

.

Ti stille; det er uredeligt af dig!

Stensgaard

.

Det bryder jeg mig ikke om. Han stemmer paa Amtmanden
og Provsten.

Lundestad

.

Aa ja, det maatte vi jo vente. De har jo fordærvet det med
ham. Jeg bad Dem dog saa vakkert at spille Deres Kort fint.

Stensgaard

.

Jeg skal ogsaa spille fint – herefter.

Fjeldbo

.

Vogt dig, at ikke andre gjør det samme.

(ud till Højre.)

Stensgaard

.

Der er noget, som stikker bagved med det Menneske.
Kan De skjønne, hvad det er?

Lundestad

.

Nej, jeg kan ikke. Men det er sandt, – jeg ser, De har været

Faksimile

legg: 19, blad: [1]v

ude i Avisen.

Stensgaard

.

Jeg?

Lundestad

.

Ja, er det kanske ikke Dem?

Stensgaard

.

Det er naturligvis Aslaksen –

Lundestad

.

Hele Deres Tale mod Kammerherren staar der.

Stensgaard

.

Pyt; vil jeg Kammerherren tillivs, saa har jeg hvassere Vaa-
ben.

Lundestad

.

Ja saa?

Stensgaard

.

Kjender De den Vexel der? Se paa den. Er den god?

Lundestad

.

Om den er god? Den Vexel der?

Stensgaard

.

Ja visst; se rigtig paa den.

Daniel Hejre

(fra Højre.)

Men hvad i Pokkers Skind og Ben kan det dog –! Ah, se der! Nej,
jeg beer Dem, mine Herrer, bliv dog staaende! Ved De, hvad De saa
levende minded mig om? De minded mig om en Sommernatt
i det høje Nord.

Lundestad

.

Det var en underlig Lignelse.

Daniel Hejre

.

En meget ligefrem Lignelse. Den nedgaaende og den opp-

Faksimile

legg: 19, blad: [2]r

gaaende Sol i tætt Forening. Aa, det var dejligt, var det! Men,
a propos, hvad Pokker er der ivejen derude? Allesammen teer
de sig som Høns under en Solformørkelse; kagler og galer og
ved ikke hvad Pind de vil sætte sig paa.

Stensgaard

.

Ja, det er ogsaa en Dag af Vigtighed –

Daniel Hejre

.

Aa, De med Deres Vigtighed! Nej, det er noget ganske an-
det, mine kjære Venner! Der hviskes om en stor Ruin –
Bankerott, – ja, ikke politisk, ˹Herr Lundestad˺ mine Herrer – Gudbevares!

Stensgaard

.

Bankerott?

Daniel Hejre

.

He-he; nu kom der Liv i Sagføreren. Ja, Bankerott; der er nogen
som staar for Fald; Øxen ligger ved Roden af Træ{ <...> }et; – der skal væ-
re kjørt to fremmede Herrer forbi; men hvorhen? Hvem gjæl-
der det? Ved ikke De noget, Herr Lundestad?

Lundestad

.

Jeg ved den Kunst at tie, Herr Hejre!

Daniel Hejre

.

Naturligvis, – De er jo en politisk Figur, en Statsmand, he-he!
Men jeg maa minsæl afsted og faa Lys i Sagen. Det er saa in-
derligt morsomt med disse Vexelryttere; de er ligesom Perler
paa en Snor; ˹triller˺ falder falder først en, saa ˹triller˺ falder de allesammen.

(ud i Baggrunden.)

Stensgaard

.

Er der noget sandt i al den Sladder?

Lundestad

.

De viste mig en Vexel; – jeg syntes, jeg saa Grosserer Bratts-
bergs Navn paa den?

Stensgaard

.

Kammerherrens ogsaa.

Lundestad

.

Og saa spurgte De mig om den var god.

Stensgaard

.

Ja visst; se blot paa den.

Lundestad

.

Den er sgu' ikke meget god.

Stensgaard

.

De ser det altsaa?

Lundestad

.

Hvilket?

Stensgaard

.

At den er falsk.

Lundestad

.

Falsk? Falske Vexler er gjerne de sikkreste; dem ind-
frier man først.

Stensgaard

.

Men hvad mener De? Er den ikke falsk?

Lundestad

.

Nej, desværre for Dem – ˹det er nok ikke saa vel –˺

Stensgaard

.

Hvorledes?

Lundestad

.

Jeg er rædd, der ˹er˺ formange af den Slags, Herr Stensgaard –

Stensgaard

.

Hvad? Det er da vel aldrig muligt at –?

Lundestad

.

Triller Grosserer Brattsberg af Snoren, saa triller vel ogsaa
de, som nærmest er.

Stensgaard

(griber ham i Armen.)

Hvem mener De med nærmest?

Lundestad

.

Er der nogen nærmere, end Fader og Søn?

Stensgaard

.

Men du gode Gud –!

Lundestad

.

Det kommer ikke fra mig; husk paa, det var Daniel Hejre
som snakked om Bankerott og Ruin og –

Stensgaard

.

Dette her er som et Lynslag over mig!

Lundestad

.

Aa, der er saa mangen en holden Mand, som ryger af Pinden.
En er for god af sig; gaar hen og kautionerer; Kontanter er ikke al-
tid at faa fatt i; og kommer Ejendommene till Auktion, saa
sælges de for en Slikk –

Stensgaard

.

Og alt dette det rammer naturligvis, – det rammer Børnene ogsaa!

Lundestad

.

Børnene? Ja, Frøkenen gjør det mig rigtig ondt for; Mødrene-
arv har hun ikke stort af; og Gud ved om det er sikkret, det
lille hun har –

Stensgaard

.

O, nu forstaar jeg Fjeldbos Raad; han er dog den gamle tro-
faste!

Lundestad

.

Hvad har Doktor Fjeldbo sagt?

Stensgaard

.

Han er for trofast till at sige noget; men jeg forstaar ham

Faksimile

legg: 19, blad: [3]v

alligevel. Og jeg fortaar ogsaa Dem nu, Herr Lundestad!

Lundestad

.

Mig? Har De ikke forstaaet mig før nu?

Stensgaard

.

Ikke tillbund{ <...> }s; jeg glemte Historien om Rotterne og det bræn-
dende Hus –

Lundestad

.

Det er ikke vakkert sagt af den Mand, som trækker Fordelen.
Men hvad fejler Dem? De ser saa bleg ud. – Gudsdød, jeg har
da vel aldrig gjort en Ulykke?

Stensgaard

.

Hvad Slags Ulykke?

Lundestad

.

Ja, ja; jeg ser det! Aa, jeg gamle Fæ! Kjære Herr Stensgaard,
naar De virkelig elsker Pigen, hvad gjør det saa, om hun er
rig eller fattig?

Stensgaard

.

Hvad det gjør? Nej, ganske vist –

Lundestad

.

Herregud, et lykkeligt Ægteskab, det grundes da ikke paa
Penge, ved jeg.

Stensgaard

.

Naturligvis!

Lundestad

.

Og med Stræbsomhed og Flid kan De jo nok engang komme
paafode. Storhingsgvervet faar De rigtignok slaa af Tankerne,
men hvad er vel det igrunden; en har Slid og Slæb, og Utakk
hvad en saa gjør.

Stensgard

.

Jasaa? De raader mig till at træde tillbage?

Lundestad

.

Langt fra det. Jeg siger bare, De skal prøve Dem selv. Tro
mig, det er till Deres eget bedste. Elsker De hende, saa svigt
ikke. Lad ikke trange Kaar skræmme Dem. Jeg ved, hvad
Kjærlighed er; jeg læste meget om den Ting i min Ungdom.
Lykke i Huset; en trofast Kvinde –; kjære, kjære, far saa-
ledes frem, at De ikke skal leve i Anger bagefter.

Stensgaard

.

Men hvorledes skal det saa gaa med Dem?

Lundestad

.

˹Det faar gaa som det kan˺ Sørg ikke for mig; jeg skal nok finde en Stedfortræder .
Tror De, jeg vil kræve et sligt Hjertets Offer af Dem –?

Stensgaard

.

Men jeg skal bringe Offeret! Ja, jeg skal vise Dem, jeg har
Kraft till det! Derude staar et Folk i Længsel; De kræver
mig ligesom i en ordløs Klage. Tror De saa at jeg trør
vægre mig?

Lundestad

.

Ja, men Ejendomsmanden –?

Stensgaard

.

Jeg skal vide at blive Ejendomsmand paa andre Veje, Herr
Lundestad! Jeg gjør Afkald paa den Lykke at arbejde ˹i Forsagelse˺ for
hende, jeg elsker. Jeg siger till mit Folk: her er jeg; tag mig!

Lundestad

(ser i stille Beundring paa ham, trykker rørt hans Haand og siger:)

Sandelig, De har faaet store Gaver, Herr Stensgaard!

(ud till Højre.)

Bastian

.

Her ser du mig, du!

Stensgaard

.

Hvor kommer du fra?

Bastian

.

Fra Nationen.

Stensgaard

.

Nationen? Hvad vil det sige?

Bastian

.

Ved du ikke hvad Nationen vil sige? Det vil sige Fol-
ket; det menige Folk; de, som ingenting har og ingenting ˹er˺ kan ;
de som ligger bundne –

Stensgaard

.

Hvad Fanden er det for Abekattstreger?

Bastian

.

Hvilket?

Stensgaard

.

Jeg har mærket i den sidste Tid du gaar og efterligner
mig; lige till min Haandskrift saa gjør du den efter. Du
skal holde opp med det.

Bastian

.

Hvad nu? Hører ikke vi to till samme Parti?

Stensgaard

.

Ja, men jeg taaler ikke sligt; – du gjør dig selv latterlig –

Bastian

.

Gjør jeg mig latterlig ved at ligne dig?

Stensgaard

.

Ja, ved at abe efter. Vær nu snild, Monsen, og lad sligt
fare; det er saa ækkelt at se paa. Men hør; sig mig en Ting, –
naar kommer din Fader tillbage?

Bastian

.

Det ved jeg ikke noget om. Han er rejst indover till Kri-
stiania, tror jeg; kanske kommer han ikke tillbage paa de
første otte Dage.

Stensgaard

.

Ikke det? Det var slemt. Ved h Men han har jo en stor For-
rettning igang, siges der?

Bastian

.

Jeg har ogsaa en Forettning. Hør du, Stensgaard, du maa gjø-
re mig en Tjeneste.

Stensgaard

.

Gjerne; hvad skulde det være?

Bastian

.

Jeg kjender mig saa stærk. Det kan jeg takke dig for;
du har vækket mig. Jeg maa gjøre noget, du; – jeg vil gif-
te mig.

Stensgaard

.

Gifte dig? Med hvem?

Bastian

.

Hys! Her i Huset!

Stensgaard

.

Madam Rundholmen?

Bastian

.

{J}Hys! Ja, hende er det. Lægg et godt Ord ind for mig, du!
Jeg maa ind i noget sligt noget. Hun sidder i en stor Virk-
somhed; staar sig godt med Kammerherrens siden den Tid
hendes Søster tjente som Husholderske der. Faar jeg hen-
de, saa faar jeg kanske Komunalarbejderne med. Ja,
idetheletaget, – jeg elsker hende, Død og Pine!

Stensgaard

.

Aa, elske, – elske! Lad det væmmelige Hykleri fare!

Bastian

.

Hykleri!

Stensgaard

.

Ja; du lyver for dig selv ialfa{ <...> }ld. Her snakker du i et Aan-
dedrag om Vejarbejder og Kjærlighed. Kald dog enhver Ting
med sit rette Navn. Der er noget smudsigt i dette her; jeg
vil ikke have noget med det at bestille –

Bastian

.

Men saa hør da –!

Stensgaard

.

Lad mig være udenfor, siger jeg! (till Doktor Fjeldbo, som kom-
mer fra Højre.) Naa, hvorledes gaar Valget?

Fjeldbo

.

For dig gaar det visst udmærket; du faar saagodtsom al-
le Stemmer.

Stensgaard

.

Gjør jeg det?

Fjeldbo

.

Men hvad Pokker nytter det? Naar du ikke er Ejendomsmand
saa –

Stensgaard

.
(stamper.)

Er det dog ikke forbandet!

Fjeldbo

.

Naa, man kan jo ikke skjøtte to Ting paa engang. Vil man
vinde paa en Kant, faar man finde sig i at tabe paa en
anden. Farvel!

(ud i Baggrunden.)

Bastian

.

Hvad mente han med at vinde og { <...> }tabe?

Stensgaard

.

Det skal jeg sige dig siden. Men hør, kjære Monsen, – for
at komme tillbage till det, vi talte om; jeg lovte at lægge et
godt Ord ind for dig –

Bastian

.

Lovte du? Jeg syntes du sagde tvertimod –?

Stensgaard

.

Sniksnak; du lod mig jo ikke komme tillorde. Jeg vilde
sagt, at der ˹er˺ noget smudsigt i dette her at blande sin Kjær-
lighed sammen med Vejarbejder og sligt; det er at en Synd
imod det bedste man har i sit Bryst; – og derfor, kjære
Ven, naar du altsaa virkelig elsker Pigen –

Bastian

.

Enken.

Stensgaard

.

Aa, ja-ja; det er jo det samme. Jeg mener, naar man virke-
lig elsker en Kvinde, saa er dette noget, som i og for sig bør
være afgjørende –

Bastian

.

Ja, det synes jeg ogsaa. Og saa vil du altsaa tale for
mig?

Stensgaard

.

Ja, det vil jeg med stor Glæde. Men det er paa en Betin-
gelse.

Bastian

.

Naa?

Stensgaard

.

Lige for Lige, kjære Bastian; – du skal tale for mig igjen –

Bastian

.

Jeg? Hos hvem?

Stensgaard

.

Har du virkelig ikke mærket noget? Det ligger dog saa nær –

Bastian

.

Det er da vel aldig aldrig –?

Stensgaard

.

Ragna, din Søster, du! Jo, hende er det˹.˺ , O, du ved ikke hvor
det har grebet mig at se hende gaa der i stille fordringsløs Huslighed –

Bastian

.

Nej, skulde det være muligt?

Stensgaard

.

Men har du da slettikke kunnet mærke det?

Bastian

.

Jo, før syntes jeg nok –; men nu snakkes der saameget om at du
er begyndt at vanke hos Kammerherrens –

Stensgaard

.

Aa hvad, Kammerherrens? Ja, Monsen, jeg vil opprigtigt
sige dig, der var et Øjeblik da jeg ligesom stod uviss; – men,
Gudskelov, det drev forbi; nu { <...> }er jeg klar over mig selv og over
den Vej, jeg har at gaa.

Bastian

.

Her er min Haand. Jeg skal snakke, kan du tro. Og hvad
Ragna angaar, hun tør ikke andet end det, som jeg og Faer
vil –

Stensgaard

.

Ja, men din Faer, – det var netopp det jeg vilde sige –

Bastian

.

Hys! Gudsdød, der hører jeg Madam Run{ <...> }dholmen. Tal
nu for { <...> }mig, hvis hun ikke har altfor travlt; for da er hun

Faksimile

legg: 20, blad: [3]r

saa strix paa det. Ja, kjære, gjør nu dit bedste; Resten
skal jeg selv besørge. Har du ikke set Bogtrykker As-
laksen?

Stensgaard

.

Han er visst ved Valgforrettningen.

Madam Rundholmen

.

Nu gaar det rigtigt som det var smurt, Herr Stensgaard; alle saa
stemmer D de paa Dem.

Stensgaard

.

Det er dog besynderligt.

Madam Rundholmen

.

Ja, Gud ved hvad Monsen vil sige.

Stensgaard

.

Hør; et Ord, Madam Rundholmen!

Madam Rundholmen

.

Naa, hvad er det?

Stensgaard

.

Vil De høre paa mig?

Madam Rundholmen

.

Jøsses, det vil jeg saa gjerne.

Stensgaard

.

Nu vel; De talte nylig om Deres enlige St{ e }a –

Madam Rundholmen

.

Aa, det var jo den fæle gamle Hejre –

Stensgaard

.

De klaged over hvor svært det er at sidde som Enke –

Madam Rundholmen

.

Ja; Gud, De skulde b{ e }are prøve det, Herr Stensgaard!

Stensgaard

.

Men hvis der nu kom en rask ung Mand –?

Madam Rundholmen

.

En rask ung Mand –?

Stensgaard

.

Ja; en, som længe har gaaet i Stillhed og holdt af Dem –

Madam Rundholmen

.

Nej, ved De hvad, nu vil jeg ikke høre mere paa Dem –

Stensgaard

.

De maa! En ung Mand, som ogsaa finder det svært at
staa alene –

Madam Rundholmen

.

Ja, hvad saa? Jeg forstaar Dem slettikke –

Stensgaard

.

Naar De nu kunde skabe to Menneskers Lykke, ˹Mad: Rundholmen˺ – baade
Deres egen og –

M{ on }adam Rundholmen

.

Og en rask ung Mands!

Stensgaard

.

Ja vel; svar mig paa det –

Madam Rundholmen

.

Aa nej ˹Stensgaard˺, det er da vel aldrig Deres Alvor?

Stensgaard

.

˹Hvor kan De tro jeg vil narre Dem˺ Jeg sværger Dem till ! Vilde De saa ikke –?

Madam Rundholmen

.

Jo, det ved Vorherre, jeg vil! Kjære, ˹søde˺ kjære Stensgaard!

Stensgaard

(forskrækket, et Skridt tillbage.)

Hvad!

Madam Rundholmen

.

Uf, der er nogen!

Ragna

.

Med Tilladelse; er ikke Faer her?

Madam Rundholmen

.

Deres Faer? Jo; nej, – jeg ved ikke; – undskyld –

Ragna

.

Hvor er han?

Madam Rundholmen

.

Deres Faer? Naa; nej, han er kjørt forbi –

Stensgaard

.

Indover till Kristiania.

Ragna

.

Nej, det er umuligt –

Madam Rundholmen

.

Jo, det er ganske visst. Aa, Frøken Monsen, De kan ikke tro
hvor glad jeg er! Bi nu lidt mens jeg løber ned i Kjelderen
og he{ <...> }nter en Flaske af den ægte.

(ud till Venstre.)

Stensgaard

.

Sig mig, Frøken, – er det virkelig Deres Fader, De søger?

Ragna

.

Ja, det hører De jo.

Stensgaard

.

Og De har ikke vidst, at han er rejst hjemmefra?

Ragna

.

O, hvad ved jeg? Man siger mig ingenting. Men till Kri-
stiania? Det er umuligt! De maatte have mødt ham; –
Farvel!

Stensgaard

(standser hende.)

Ragna! Hør! Hvorfor er De saa forandret imod mig?

Ragna

.

Jeg –? Slipp mig! Lad mig gaa!

Stensgaard

.

Nej, De faar ikke gaa! Jeg holder det for en Guds Styrelse
at De kom i dette Øjeblik. O, ikke denne Skyhed; – før var De
anderledes.

Ragna

.

Ja, det er, Gud være lovet, forbi!

Stensgaard

.

Men hvorfor –?

Ragna

.

Jeg har lært Dem bedre at kjende; – godt, at jeg lærte det itide.

Stensgaard

.

Ah, saa? Man har løjet paa mig? Ja, jeg har maaske ogsaa
selv Skyld –; jeg har været som vævet ind i en Forvildelse. Det er
over nu! O, naar jeg ser Dem, blir jeg et bedre Menneske.
Ragna, det er Dem, jeg elsker; Dem, og ingen anden!

Ragna

.

Slipp mig! Jeg er rædd for Dem –

Stensgaard

.

O, men imorgen, Ragna, – d maa jeg da komme og hente
Deres Svar?

Ragna

.

Ja, ja, for Guds Skyld, blot ikke idag –

Stensgaard

.

Blot ikke idag –? Hurra! Jeg er ovenpaa –; jeg er lykkelig!

Madam Rundholmen

.
(med Vin og Kager fra Venstre.)

Se, nu skal vi saamæn drikke et Glas paa Held og Velgaaende.

Stensgaard

.

Paa Lykke i Kjærlighed! Kjærlighedens og Lykkens Skaal!
Hurra for den Dag imorgen!

(han drikker.)

Kandidat Helle

(fra Højre, till Ragna.)

Har De fundet ham?

Ragna

.

Nej, han er her ikke. Kom; kom!

Madam Rundholmen

.

Men, Gudbevare{t}s, hvad er det?

Helle

.

Ingenting –

Ragna

.

Ingenting. Takk for Deres Venlighed, ˹Madam˺ Rundholmen –

Madam Rundholmen

.

Aa, De har faaet fremmede paa Nakken igjen –?

Ragna

.

Ja, ja; undskyld; jeg maa hjem. Farvel!

Stensgaard

.

Farvel, – till imorgen!

Daniel Hejre

(fra Højre.)

Ha ha, nu gaar det som Kjæpper i Hjul! Stensgaard, Stens-
gaard, Stensgaard, kagler de. De vælger ham allesammen.

Faksimile

legg: 21, blad: [1]v

Nu skulde De ogsaa vælge ham, Madam Rundholmen!

Madam Rundholmen

.

Hi; De siger noget. Men stemmer de allesammen paa ham, ˹?˺

Daniel Hejre

.

Jagud gjør de saa. Gamle Lundestad gaar omkring med
et Smil, som en sur Agurk. Aa, det er en inderlig Fryd at se paa.

Madam Rundholmen

.

Jeg maa ud till dem; kan jeg ikke stemme, saa kan jeg trak-
tere.

(ud till Højre.)

Daniel Hejre

.

De er nok rigtig en Enkernes Jens, De, Herr Stensgaard!
Ja, ved De hvad, – hende skulde De ˹bide˺ slaa Dem fast i, saa var
De velberget, Faer!

Stensgaard

.

I Madam Rundholmen –?

Daniel Hejre

.

Ja, nettopp; det er et Fruentimmer, som er solid i alle Rettnin-
ger; hun blir første Høne i Kurven, saasnart Pindeværket paa Stor-
li er ramlet overende.

Stensgaard

.

Der er da ikke noget galt fatt paa Storli?

Daniel Hejre

.

Ikke det? De har en svag Hukommelse, højstærede! Taler man
ikke om Ruin og Bankerott og –?

Stensgaard

.

Ja ja, og hvad saa?

Daniel Hejre

.

Hvad saa? Ja, sig De mig det. Her har været Bud ude
efter Monsen. Der er kommet to Herrer till Storli; hvem ved

Faksimile

legg: 21, blad: [2]r

om det ikke er Politi, Faer? Jeg tør bande paa, der er noget
galt fatt i Papirerne. Ja, apropos, – hvad var det for et
Papir, De fik af Monsen igaar?

Stensgaard

.

Aa, det var et Papir. Galt fatt i Papirerne, siger De?
Hør; De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Underskrift?

Daniel Hejre

.

He-he; det skulde jeg mene.

Stensgaard

.
(tager Vexlen frem.)

Naa, saa se paa dette her.

Daniel Hejre

.

Herhid; – jeg er rigtignok noget nærsynet, men – (efterat
have seet) Det der, højstærede? Det har aldrig været Kammer-
herrens Haand.

Stensgaard

.

Aldrig –? Altsaa dog –!

Daniel Hejre

.

Og den er udstedt af Monsen?

Stensgaard

.

Nej, af Grosserer Brattsberg.

Daniel Hejre

.

Sniksnak. Lad mig se! (ser og giver den tillbage.) Den
kan De bruge till at tænde Deres Cigar med.

Stensgaard

.

Hvad for noget? Ogsaa Udstederens Navn –?

Daniel Hejre

.

Falsk, min kjære unge Ven! Man behøver bare at se
paa den med Mistroens skjærpede Blik –

Stensgaard

.

Men hvorledes var det da muligt –? Monsen maa ikke have
vidst –?

Daniel Hejre

.

Monsen? Nej, den Karl ved nok hverken Besked om sine
egne eller andres Papirer –; men det er godt, det faaer en Ende,
Herr Stensgaard! Det er en Tillfredsstille{s}lse for den moralske
Følelse; ah, jeg har tidt følt mig opptændt af en ædel Harme
ved at maatte se paa; – noksagt; – naar nu Monsen dratter, ser
{d}De, saa trækker han naturligvis Grosserer Brattsberg med
sig, Grossereren trækker Kammerherren, –

Stensgaard

.

Ja, det sagde Lundestad ogsaa!

Daniel Hejre

.

Men der er naturligvis Methode i Bankerotten. Pass paa, jeg er en
gammel Spaamand. Monsen kommer paa Tugthuset; Grossereren
kommer i Akkord, og Kammerherren kommer under Ad-
ministration; det vil sige, hans Kreditorer forærer ham et Par
tusend Daler aarlig i livsvarig Pension. Det er saadan
det gaar, Herr Stensgaard! Hvad siger ikke en Klassiker?
Pereat mundus, fiat justitia, det vil sige: fy, hvilken Justits
i ˹den bedærvede˺ Forrettnings {v}Verdenen, Faer!

Stensgaard

(opp og ned ad Gulvet.)

Baade den ene og den anden! Begge Veje stængte!

Daniel Hejre

.

Hvad Pokker –?

Stensgaard

.

Og det netopp nu! Nu – nu –!

Bogtrykker Aslaksen

(fra Højre.)

Tillykke, tillykke, Herr Valgmand!

Stensgaard

.

Valgt?

Aslaksen

.

Med 117 Stemmer, – og Lundestad med 53. De andre er spredt
i Vind og Vejr.

Daniel Hejre

.

Altsaa den første Skanse erobret; he-he!

Aslaksen

.
(henimod Venstre, raabende)

Punsch paa Bordet, Madam Rundholmen! Den nye Valg-
mand trakterer!

Daniel Hejre

.

53! Det er den graahærdede Borgers Løn!

Lundestad

(hvisker till Stensgaard.)

Staar De nu fast ved det De lovte, Herr Stensgaard?

Stensgaard

.

Jeg staa fast nok; men alting vakler –

Lundestad

.

Mener De Spillet skulde være tabt?

Aslaksen

(med Ølflasker fra Højre.)

Hvor Fanden er Madam Rundholmen?

Stensgaard

(slagen af en Tanke)

Madam Rundholmen –? Nej, Spillet er ikke tabt, Herr

Faksimile

legg: 21, blad: [3]v

Lundestad!

(sætter sig og skriver ved Bordet tillhøjre.)

Lundestad

(till Aslaksen.)

Hør, Aslaksen, kan jeg faa noget ind i Avisen till imorgen?

Aslaksen

.

Jagud kan De det. Er det grovt?

Lundestad

.

Nej visst er det ikke grovt.

A{ a }slaksen

.

Ja, det er det samme; jeg taer det alligevel.

Lundestad

.

Det er en Anbefaling for Stensgaards Valg; De skal faa det
siden.

En Tjenestepige

(fra Venstre)

Her er Punsch fra Madamen.

Aslaksen

.

Hurra, nu kommer der Liv i de lokale Forholde!

(skjænker og drikker flittigt under det følgende.) ˹Bastian Monsen
er imidlertid kommen ind
fra Højre)˺

Bastian

.
(sagte.)

Ja, De husker vel paa mit Brev?

Aslaksen

.

Vær rolig! (banker sig paa Brystlommen) Jeg har det her –

Bastian

.

Og saa besørger De det saa fort De kan. Naar De ser hun
har Stunder, forstaar De.

Aslaksen

.

Forstaar; forstaar! (raaber.) Kom og faa Glassene fyldt!

Bastian

.

De skal Fanden ikke gjøre det for ingenting.

Aslaksen

.

Godt, godt! (Bastian fjerner sig; Aslaksen raaber.) Hid
med Glassene, siger jeg; der d er dybt till Bunden!

Stensgaard

.

Et Ord, Aslaksen, blier De her till iaften?

Aslaksen

.

Ja, De ser jo, jeg har noget at bestille.

Stensgaard

.

Naa; saasnart De finder et ledigt Øjeblik, saa gier De Ma-
dam Rundholmen dette Brev.

Stensgaard

.

Et Ord, Aslaksen; kommer De her forbi imorgen Aften?

Aslaksen

.

Imorgen Aften? Ja, det kan jeg gjerne.

Stensgaard

.

Godt; saa gaar De her indom og gier Madam Rundholmen
dette Brev? –

Aslaksen

.

Fra Dem?

Stensgaard

.

Ja! Putt det i Lommen. Se saa. Imorgen aften, forstaar De.

Aslaksen

.

Vel, vel! Her er Punsch – ˹En Citron, Karen! Vær som en Vind!˺

Bastian

.

Naa, Du, – har Du saa talt till Madam Rundholmen?

Stensgaard

.

Talt? Aa ja, jeg har talt lidt –

Bastian

.

Og hvad tror Du?

Stensgaard

.

Ja, – jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige Dig noget bestemt –

Bastian

.

Jeg frister det aligevel; hun klager svært over Enkestanden.
Om en Times Tid vil jeg ha'e det afgjort.

Stensgaard

.

Om en Times Tid –?

Bastian

. ˹ ser Md R. som træde ind fra Venstre) ˺

Hys; lad ingen mærke noget!

(gaar oppover ˹mod) Baggrunden idet han ser Madam
Rundholmen træde ind fra Venstre)˺

Stensgaard

(sagte till Aslaksen.)

Giv mig Brevet igjen.

Aslaksen

. ˹ (ifærd med ˹at presse Citronen ˺ Citronpressen .) ˺

Vil De ha'e det igjen?

Stensgaard

.

Ja; hurtig! {j}Jeg skal selv besørge det.

Aslaksen

.

Værsaagod; her er det.

Madam Rundholmen

(till Bastian Monsen.)

Hvad ˹siger˺ mener saa De ˹till˺ om Valget, Monsen?

Bastian

.

Alt godt; jeg og Stensgaard er ˹fine˺ Venner, skal jeg ˹fortælle˺ sige Dem.
˹Det skulde ikke undre mig om han˺ Hvem ved om han ikke kommer paa Thinget.

Madam Rundholmen

.

Men det vil˹de˺ nok ikke Deres Faer se blidt till.

Bastian

.

Aa, Faer har saa mang{t} ˹e˺ ˹Jern i Ilden˺ at skjøtte . Desuden, ˹skikker˺ vælger de
Stensgaard, saa blir nok Æren i Familjen ˹kanske.˺

Madam Rundholmen

.

Hvorledes det?

Bastian

.

Han gaar paa Frierfødder –

Madam Rundholmen

.

Gudbevares; har han sagt noget?

Bastian

.

Ja; og jeg har lovet at tale for ham; det skal gaa; jeg tror
visst, Ragna har et godt Øje till ham.

Madam Rundholmen

.

Ra{d}gna –!?

Lundestad

(kommer nærmere)

Naa; hvad snakker De saa ivrigt om, Madam Rundholmen?

Madam Rundholmen

.

Tænk, han siger at Stensgaard gaar paa Frierfødder –

Lundestad

.

Ja vel; men Kammerherren er ikke lett at bøje –

Bastian

.

Kammerherren?

Lundestad

.

Han holder hende sagtens for god till en simpel Sagfører –

Madam Rundholmen

.

Hvem; hvem?

Lundestad

.

Frøkenen; Datteren, naturligvis.

Bastian

.

Han frier da vel aldrig till Frøken Brattsberg, ved jeg?

Lundestad

.

Minsæl gjør han saa.

Madam Rundholmen

.

Og det bander De paa?

Bastian

.

Og till mig har han sagt –! Hør; lad mig tale med Dem!

Madam Rundholmen

(nærmer sig till Stensgaard.)

De maa være paa Deres Post!

Stensgaard

.

Mod hvem?

Madam Rundholmen

.

Mod slette Mennesker; her er Folk som gaar og lægger ondt
for Dem.

Stensgaard

.

Lad dem det; naar de bare ikke lægger ondt for mig hos en.

Madam Rundholmen

.

Hvem er den ene?

Stensgaard

. ˹ (stikker Billetten hemmeligt till hende.) ˺

Se der; læs det Brev naar De blir ensom.

Madam Rundholmen

.

Ak, det vidste jeg nok!

(ud till Venstre.)

Værksforvalter Ringdal

(fra Højre.)

˹Naa jeg hører De er gaaet af med Sejren, Herr Sagfører˺ Maa jeg saa gratulere Herr Valgmanden ?

Stensgaard

.

Jeg takker. Men Guds død, det er jo ingenting, dette her med
Kammerherren. ˹Ja jeg er Herr Forvalter; og det tilltrods for deres højvelbaarne Herr Principals Bestræbelser.˺

Ringdal

.

Hvilket med Kammerherren?

R.

Hvad har han bestræbt sig for

St.

For at stemme mig ud.

R.

Naa, han har ˹bruger˺ jo sin Valgrett som enhver
anden –

St.

Det er kun Skade at han nok ikke oftere faar
Brug for den –

R.

˹ ※ ˺

R
Hvad skal det sige –

Stensgaard

.

˹Jeg mener efter dette˺ Med hans Affærer.

Ringdal

.

Hvad er der med dem?

Stensgaard

.

Han er jo ruineret –

Ringdal

.

Ruineret?

Stensgaard

.

Baade han og Sønnen.

Ringdal

.

Med Tilladelse, – er De gal?

Stensgaard

.

Aa, skjul ingenting – ˹det er jo naturligt at De søger at skjule
det –˺

Ringdal

.

Hvad i Guds Navn skulde jeg skjule? ˹Hvad skulde det nytte
hvis der var noget i det –˺

Stensgaard

.

Er det da ikke sandt?

Ringdal

.

Hvor kan De tro sligt? Hvem har bildt {d}Dem ind –?

Stensgaard

.

Det fortælles her –

Ringdal

.

Saa ligger der en Hensigt under.

Stensgaard

.

En Hensigt –? ※ O, de Øgler! – Og Madam Rundholmen, som
har mit Brev!

R.

De kjender ikke Forhold her, og det benytter
man sig af –

Ringdal

.

Hvilket Brev?

Stensgaard

.

Aa, ingenting. Men det er ikke for sent endnu! Kjære Herr
Ringdal, træffer De Kammerherren iaften?

Ringdal

.

Det gjør jeg sikkert.

Stensgaard

.

Saa sig ham, det var Vaas med de Trusler, jeg skrev till
ham; sig ham, jeg kommer og forklarer alting imorgen –

Ringdal

.

Kommer De?

Stensgaard

.

Ja, for at bevise ham –; ah, bevise; se her, Herr Ringdal;
giv Kammerherren denne Vexel fra mig.

Ringdal

.

Denne Vexel?

Stensgaard

.

Ja, ja; det er noget, som De ikke forstaar. Men giv ham den
blot –

Ringdal

.

Isandhed, Herr Stensgaard –!

Stensgaard

.

Og saa kan De bare tillføje de simple Ord fra mig: det er
saaledes jeg handler mod de Folk, der stemmer imod
mig ved Valgmandsvalget.

Ringdal

.

Det kan De lide paa.

(ud i Baggrunden.)

Stensgaard

.

Hør, Herr Hejre, – hvor kunde De fare i mig med den
Historie om Kammerherren?

Daniel Hejre

.

Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?

Stensgaard

.

Ja visst; det var jo den sorteste Løgn –

Daniel Hejre

.

Ej; se-se; det glæder mig inderligt! Tænk Dem, Lunde-
stad, det er Løgn, det med Kammerherren.

Lundestad

.

Hys; fejl Spor; det er nok nærmere.

Stensgaard

.

Hvorledes nærmere.

Lundestad

.

Jeg ved ingenting; men Folk snakker om Madam Rundholmen.

Stensgaard

.

Hvad?

Daniel Hejre

.

Ja, har jeg ikke spaaet det! Disse Forbindelser med Proprie-
tariussen paa Storli –

Lundestad

.

Han kjørte afgaarde imorges, – ˹inatt, tror jeg næsten –˺

Daniel Hejre

.

Og Familjen er ude og leder efter ham –

Lundestad

.

Og Sønnen har travlt med at faa Søsteren vel forsørget –

Stensgaard

.

Forsørget! Imorgen, sagde hun; og hendes Uro for Faderen –

Daniel Hejre

.

He-he; De skal se han er gaaet hen og hængt sig, Faer!

Aslaksen

.

Er der nogen, som har hængt sig?

Lundestad

.

Herr Hejre siger at Monsen paa Storli –

Bastian

.

Hvad er der med Faer?

Aslaksen

.

Aa, vi snakker om de lokale Forholde.

Proprietær Monsen

(fra Baggrunden.)

Champagne paa Bordet!

Alle

.

Monsen!

Monsen

.

Ja, Monsen, ja! Champagnemonsen! Pengemonsen! Vin i
Fandens Skind og Ben!

Daniel Hejre

.

Men, højstærede –!

Stensgaard

.

De! Hvor kommer De fra?

Monsen

.

Fra Forrettninger! Tjent hundrede Tusend! Hej; imorgen
gjør jeg dundrende Middag paa Storli! Alle ere indbudne!
Champagne, siger jeg! Tillykke, Stensgaard; De er jo ble-
ven Valgmand!

Stensgaard

.

Ja, jeg skal forklare Dem –

Monsen

.

Pyt, hvad rager det mig! Vin! Hvor er Madam Rundholmen!

(vil ind till Venstre.)

Tjenestepigen

(som nylig er traadt ud.)

Der faar ingen komme ind; Madammen sidder og læser et
Brev –

Bastian

.

Aa Død og P{in}lage!

(ud i Baggrunden.)

Stensgaard

.

Læser hun et Brev?

Tjenestepigen

.

Ja, og saa er hun rent som forstyrret.

Stensgaard

.

Farvel, Herr Monsen; imorgen Middag paa Storli –

Monsen

.

Farvel; imorgen!

Stensgaard

.

Herr Hejre, vil De gjøre mig en Tjeneste?

Daniel Hejre

.

Aa, saamæn, saamæn.

Stensgaard

.

Saa mal mig en liden Smule sort for Madam Rundholmen;
tal lidt tvetydigt om mig{.} ˹, De gjør sligt saa udmærket.˺

Daniel Hejre

.

Hvad ˹Pokker˺ Fanden er det for noget?

Stensgaard

.

Jeg har mine Grunde; ˹det er en Spøg, skal jeg sige Dem; et Væddemaal med –˺ skal være Dem till Tjeneste igjen
med Deres Processer, dersom De –˹med en, som de har et Horn i Siden till ˺

Daniel Hejre

.

Aha; jeg forstaar! ˹noksagt˺ Hun er efter Dem, som man siger –

Stensgaard

.

Kanske noget saasant – ja –

Daniel Hejre

.

Og De skylder hende Forbindtligheder, noksagt –

Stensgaard

.

Muligt; altsaa, fordærv ingingenting; gjør hende bare
en Smule urolig, tvivlsom; saadan lidt uviss, indtill vidre.

Daniel Hejre

.

Vær trygg; det skal være mig en inderlig Fornøjelse –

Stensgaard

.

Takk; Takk! – Herr Lundestad, vi træffes imorgen For-
middag hos Kammerherren.

Lundestad

.

Har De Haab?

Stensgaard

.

Et tredobbelt! Noget maa der komme ud af det!

Lundestad

.

Tredobbelt? Men jeg f skjønner ikke –?

Stensgaard

.

Behøves hellerikke, Herr Lundestad! Fra nu af skal
jeg hj{e}ælpe mig selv.

(ud i Baggrunden.)

Monsen

(ved Punschbollen.)

Et Glas till, Aslaksen! Hvor er Bastian?

Aslaksen

.

Han foer paa Døren. Men jeg har et Brev at besørge for ham.

Monsen

.

Har De det?

Aslaksen

.

Till Madam Rundholmen.

Monsen

.

Naa, endelig!

Aslaksen

.

Men ikke før imorgen Aften, sa'e han. Nej, Død og Pine, det
maa ikke leveres før imorgen Aften! Skaal!

Daniel Hejre

.

H<...>

(till Lundestad.)

Hvad Pokker er der ˹for Maskepi mellem˺ med Stensgaard og Madam Rundholmen?

Lundestad

.

Han frier till hende.

Daniel Hejre

.

˹Ja, tænkte jeg det ikke!˺ Men han bad, jeg skulde lægge ondt for ham –

L.

Og De lovte det.

D. H.

Ja naturligvis.

Lundestad

.

Han holder Dem naturligvis for den Mand, som gjør stikk imod
hvad man beder om – ˹Han skal ha'e sagt om Dem det, at had De lover
i Øst, det holder De i Vest –˺

Daniel Hejre

.

He-he, ˹den kjære Sjæl˺ da ˹skal˺ har han sandelig ˹ha˺ forregnet sig dennegang.

Madam Rundholmen

(med et aabent Brev, i Døren tillvenstre.)

Hvor er Sagfører Stensgaard?

Daniel Hejre

.

Han kyssed Deres Tjenestepige og gik, Madam Rundholmen!

Ringdal

.

Kom ind!

Doktor Fjeldbo

(fra Baggrunden.)

Godmorgen!

Ringdal

.

Naa, alting staar vel till?

Ringdal

.

Godmorgen, Herr Doktor!

Fjeldbo

.

Naa; alting staar vel till?

Ringdal

.

Jo, Takk; her staar { n }det nok saa vel, men –

Fjeldbo

.

Men?

Ringdal

.

Ja, De har da sagtens hørt den store Nyhed?

Fjeldbo

.

Nej. Hvad er det for noget?

Ringdal

.

Hvad? Har De ikke hørt det, som er hændt paa Storli?

Fjeldbo

.

Nej!

Ringdal

.

Monsen er rømt inatt.

Fjeldbo

.

Rømt? Monsen?

Ringdal

.

Rømt.

Fjeldbo

.

Men du gode Gud –?

Ringdal

.

Her gik allerede underlige Rygter igaar; men saa kom
Monsen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –

Fjeldbo

.

Men Grunden? Grunden?

Ringdal

.

Han skal have lidt umaadelige Tab paa Trælast, siges der;
et Par Huse i Kristiania skal være standset og saa –

Fjeldbo

.

Og saa er han rømt!

Ringdal

.

Indover till Sverig, rimeligvis. Imorges kom Øvrigheden
till Storli; der skrives opp og forsegles –

Fjeldbo

.

Og den ulykkelige Familje –?

Ringdal

.

Sønnen har nok altid holdt sig udenfor; han er hul –

Fjeldbo

.

Ja, men Datteren da?

Ringdal

.

Hys; Datteren er her.

Fjeldbo

.

Her?

Ringdal

.

Huslæreren bragte hende og de smaa herover imorges.
Frøkenen har taget sig af dem i al Stillhed.

Fjeldbo

.

Og hvorledes bærer hun nu dette?

Ringdal

.

Aa, jeg tænker, nok saa taaleligt. De kan vide, efter
den Behandling, hun har lidt hjemme; og desuden
kan jeg fortælle Dem at hun –; hys; der er Kammer-
herren.

Kammerherren

(fra Venstre.)

Se, er De der, kjære Doktor?

Fjeldbo

.

Ja, jeg er temmelig tidligt ude. Maa jeg nu ønske Dem
till Lykke med Dagen, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Aa Gud bedre os for hvad Lykke den bringer; men De
skal have Takk; jeg ved, De mener det vel.

Fjeldbo

.

Og tør jeg saa spørge Dem, {K}Herr Kammerherre –

Kammerherren

.

Først et Ord; De skal herefter lade den Titel fare.

Fjeldbo

.

Hvad skal det sige?

Kammerherren

.

Jeg er Jernværksejer, slett og rett.

Fjeldbo

.

Aa, men hvad er dog dette for Urimeligheder?

Kammerherren

.

Jeg har frasagt mig Titel og Bestilling; min underda-
nigste Skrivelse afgaar endnu idag –

Fjeldbo

.

Det skulde De dog sove paa.

Kammerherren

.

Naar min Konge viste mig den Naade at opptage mig i sin
nærmeste Omgivelse, saa skete det ikke paa Grund af <...>
eller <...> af en Anseelse, som min Familje gjennem lange
Slægter havde vidst at bevare –

Fjeldbo

.

Ja, hvad saa vidre? –

Kammerherren

.

Det behøver jeg vel ikke at svare paa. Min Familje er ˹beskæmmet˺ van-
æret , ligesaa fuldt som Proprietær Monsens. Ja, de har da vel
hørt om Monsen –

Fjeldbo

.

Jo, jeg har –

Kammerherren

.

Ved man intet nærmere?

{F}Ringdal

Intet andet end at det trækker en hel Del af de yngre
Gaardbrugere med –

Kammerherren

.

Og min Søn?

Ringdal

.

Han Deres Søn har skikket mig et Oppgjør. Han kan svare
enhver sit; men der blir ingenting tillovers.

Kammerherren

.

Hm. Ja, vil De saa faa min Ansøgning afskrevet.

Ringdal

.

Det skal ske.

(ind till Højre.)

Fjeldbo

.

Men har De betænkt {d}Dem? Det hele kan jo ordnes i al
Stillhed.

Kammerherren

.

Saa? Kan jeg gjøre mig selv uvidende om hvad der
er skeet.

Fjeldbo

.

Aa, hvad er der igrunden skeet? ˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Han har jo skrevet Dem till, bek bekjendt alt –
trygglet om Deres Tillgivelse; det er jo kun
en eneste Gang han har gjort sig
skyldig i sligt –; hvad er
det saa, spørger jeg? ˺

Kammerherren

.

Vilde De handle, som min Søn har handlet?

Fjeldbo

.

Deres Søn vil ikke gjentage ˹det˺ noget sligt ; det er { <...> }Hovedsagen.

Kammerherren

.

Og hvoraf ved De at han ikke vil gjentage det?

Fjeldbo

.

˹Om ikke af andet,˺ ˹saa˺ Jeg ved ˹jeg˺ det af det Opptrin, De selv har fortalt mig; det, med
Deres Svigerdatter. Hvad der end kommer ud af det forresten, saa
vil det ryste ham till Alvor.

Kammerherren

. ˹ (oppover Gulvet) ˺

Min stakkels Selma. Vor jævne Fred og Lykke forspildt!

Fjeldbo

.

Der er noget, som staar højere. Den Lykke har været et Skin.
Ja, jeg vil sige Dem Det; de har i det som i saameget andet, byg-
get paa en hul Grund; De har været forblindet og hovmodig,
Herr Kammerherre!

Kammerherren

. ˹ (standser.) ˺

Jeg?

Fjeldbo

.

Ja, De! De har pukket paa Deres Familjes Hæderlighed;
men naar er denne Hæderlighed bleven satt paa Prøve?
Ved De, om den vilde staaet i Fristelsen?

Kammerherren

.

De kan spare Dem enhver Præken, Herr Doktor; disse sid-
ste Dages Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen over
mig.

Fjeldbo

.

Det tror jeg ogsaa; men lad det saa vise sig i en milde-
re Dom og i en klarere Erkjendelse. De bebrejder De-
res Søn; men hvad har De gjort for Deres Søn?
De har sørget for at uddanne hans Evner, men ikke
hans Karakter. De har holdt Foredrag over hvad han
skylder sin hæderlige Familje; men De har ikke bøjet
og formet ham saaledes at det blev ham en ˹ubevidst˺ indre
˹ <...> ˺ Nødvendighed at handle hæderligt.

Kammerherren

.

Tror De det?

Fjeldbo

.

Jeg baade tror det og jeg ved det. Men det er jo saa alminde-
ligt her. ˹Man sætter Oppgaven˺ Man sætter Oppgaven i at lære istedetfor i at være.
Du gode Gud, i et ufærdigt Samfund, som vort, skulde man

Faksimile

legg: 23, blad: [4]v

dog gaa den modsatte Vej. Vi ser ogsaa hvad det leder till; vi
ser det i de hundreder af begavede Mennesker, der gaar halvfær-
dige omkring og er et i Følelser og Stemninger og noget
ganske andet i Værk og Handlingssætt. Se nu blot till Stensgaard –

Kammerherren

.

Stensgaard, ja! Hvad siger De om Stensgaard?

Fjeldbo

.

Styk˹k˺værk. Jeg har kjendt ham fra Barnsben af. Hans Faer var
et vissent Drog, en Pjalt, et ingenting; han drev en liden Høkernæring
og Pantelaanerforretninger ved Siden af, – eller, rettere sagt, det
var Konen som drev det. Hun var et grovslaaet Fruentimmer, det
mest ukvindelige, jeg har kjendt. Manden fik hun gjort u-
myndig; ikke en Hjertetanke var der i hende. Og i dette Hjem voxte
Stensgaard opp. Og saa gik han i Latinskole tillige. «Han
skal studere», sagde Moderen, «der skal blie en dygtig Inkas-
sator af ham». Stygghed i Hjemmet; Løftelse i Skolen; Aan-
den forædlet, men ikke Karakteren. Hvad kunde det føre till
andet end till Splitte{thed}lse ˹i Personligheden ˺? ˹Aanden, Karakteren, Viljen, Evnen, altsammen
<...> sin Vej –˺

Kammerherren

.

Jeg ved ikke hvad det kunde føre till; det er af de Ting,
jeg ikke befatter mig med at studere paa. Men jeg gad
vide, hvad der er godt nok for Dem. Af Stensgaard kan
man inginting vente; af min Søn heller ikke; men af Dem, na-
turligvis –; af Dem!

Fjeldbo

.

Ja, af mig; netopp af mig. Aa, De maa ikke smile. Jeg
hovmoder mig ikke; men jeg har faaet det, som grunder Lige-
vægten, og som gjør sikker. Jeg er voxet opp under Ro og Har-
moni, i en jævn Prestefamilje. Min Moder er en Kvinde helt og
holdent; hjemme hos os har der aldrig været Ønsker udover Evner-

Faksimile

legg: 24, blad: [1]r

24.

ne, – intet Krav, som er forlist paa Forholdenes Skjær; intet
Dødsfald har grebet forstyrrende ind og efterladt Tomhed og Savn
i Kredsen. Der var der Kjærlighed till Skjønhed; men den
laa indeni Livsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den;
der var hverken Forstandens eller Stemningens Udskejelser –

Kammerherren

.

Se, se; det er derfor De er bleven saa overmaade komplet?

Fjeldbo

.

Langtfra at jeg det tror. Jeg siger kun at Livsvilkaarene har
stillet sig saa uendelig gunstigt for mig; og jeg føler det
som et Ansvar.

Kammerherren

.

Lad saa være; men naar Stensgaard intet saadant An-
svar har, da er det desto smukkere at han alligevel –

Fjeldbo

.

Hvilket? Hvad?

Kammerherren

.

De dømmer ham falskt, min gode Doktor! Se her. Hvad
siger De till dette?

Fjeldbo

.

Deres Søns Vexel!

Kammerherren

.

Ja, den har han sendt mig tillbage –

Fjeldbo

.

Frivilligt?

Kammerherren

.

Frivilligt og uden Betingelser. Det er smukt; det
er nobelt. Og derfor staar ogsaa fra idag af mit Hus
aabent for ham.

Fjeldbo

.

Betænk Dem! For Deres egen, for Deres Datters Skyld –!

Kammerherren

.

Aa lad mig være! Han har meget forud for Dem. Han
er aaben og ligefrem; men De, De gaar skjult tillværks –

Fjeldbo

.

Jeg?

Kammerherren

.

Ja, De! De er bleven den styrende her i Huset; De
gaar ud og ind; jeg tager Dem paa Raad i alting, – og
saa alligevel –

Fjeldbo

.

Ja, ja; alligevel –?

Kammerherren

.

Alligevel saa er der noget bagved med Dem, noget for-
bandet, noget, noget fornemt, som jeg ikke udstaar!

Fjeldbo

.

Men saa forklar Dem dog!

Kammerherren

.

Jeg? Nej, De skulde forklare Dem, skulde De! Men
nu kan De have det saa godt!

Fjeldbo

.

Herr Kammerherre, vi to forstaar ikke hverandre. Jeg
har ingen Vexel at sende tillbage; men det kunde dog
hænde at jeg bragte et større Offer endda.

Kammerherren

.

Saa? Hvorved?

Fjeldbo

.

Ved at tie.

Kammerherren

.

Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have
Lyst till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges For-
bund! De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge! En
Aristokrat er De! Og det passer ikke i vort fri Samfund.
Se, Stensgaard; han er ikke noget saadant. Og derfor
skal han faa komme her i Huset; han skal; han skal –!
Aa jeg gider min Sæl og Salighed ikke –! Nu kan
De have det saa godt; som man reder, saa ligger
man!

Gaardbruger Lundestad

(fra Baggrunden.)

Till Lykke med Dagen, Herr Kammerherre! Og maa jeg
saa ønske Dem Hæder og alt godt i det nye Aar –

Kammerherren

.

Aa, Pokker i Vold; det er Lapperi altsammen, Lundestad!
Der er ingenting, som holder Prøve tillbunds i denne Verden.

Lundestad

.

Saa siger Proprietær Monsens Kreditorer ogsaa.

Kammerherren

.

Ja, dette med Monsen! Kom det ikke over Dem som et Lynslag?

Lundestad

.

Aa, De har nu spaaet det saa længe, De, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Hm; hm; – ja visst har jeg saa; det er ikke længere siden end
i Forgaars; han kom her for at prelle mig –

Fjeldbo

.

Kanske for at frelses –

Lundestad

.

Ugjørligt; han var kommen fo{o}r dybt i det; og det som sker, det

Faksimile

legg: 24, blad: [2]v

er nu altid det bedste.

Kammerherren

.

Velbekomme! Finder De det ogsaa bedst at De blev slaaet ved
Valget igaar?

Lundestad

.

Jeg blev da ikke slaaet; det gik jo altsammen efter min egen
Vilje. Stensgaard skal en ikke stanges med; han har det, som
vi andre maa bide os i Fingrene efter.

Kammerherren

.

Ja, det Udtrykk forstaar jeg ikke ganske –?

Lundestad

.

Han har Evne till at rive Mængden med sig. Og da han nu
er saa heldig, at han hverken hindres af Karakter eller af Overbe-
visning eller af borgerlig Stilling, saa har han saa svært lett
for at være frisindet –

Kammerherren

.

Jeg skulde dog isandhed mene at vi ogsaa er frisindede.

Lundestad

.

Jagud er vi frisindede, Herr Kammerherre; der er ingen Tvivl
om det. Men der er det ved det, at vi bare er frisindede paa vore
egne Vegne; men nu kommer Stensgaard og er frisindet paa
andres Vegne ogsaa. Det er det nye i Tingen.

Kammerherren

.

Og alt dette Omvæltningsvæsen vil De fremme?

Lundestad

.

Jeg har læst i gamle Historiebøger at der før i Tiden var Folk,
som kunde mane Spøgelser frem; men de kunde ikke mane
dem bort igjen –

Kammerherren

.

Men, kjære Lundestad, kan De, som en opplyst Mand –?

Lundestad

.

Jeg ved nok det er papistisk Overtro, Herr Kammerherre; men
det er med nye Tanker, som med Spøgelser; en kan ikke mane
dem bort igjen; – og derfor faar en se at komme ud af det med
dem saa godt en kan.

Kammerherren

.

Ja, men nu, da Monsen er faldet, og rimeligvis hele dette Slæng
af Rolighedsforstyrrere med ham –

Lundestad

.

Var Monsen faldet en to–tre Dage før, saa var meget blevet
anderledes.

Kammerherren

.

Desværre; De har været for snar –

Lundestad

.

Jeg havde ogsaa Hensyn till Dem, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Till mig?

Lundestad

.

Vort Parti maa bevare sin Hæderlighed i Folks Øjne. Vi repræ-
senterer den gamle, grundfæstede, norske Ærlighed. Havde jeg
svigtet Stensgaard, saa ved De han har et Papir –

Kammerherren

.

Ikke nu længere.

Lundestad

.

Hvad?

Kammerherren

.

Her er det.

Lundestad

.

Har han sendt Dem det tillbage?

Kammerherren

.

Ja. Personlig er han en Hædersmand; det Skudsmaal maa jeg gi-
ve ham.

Lundestad

(tankefuld.)

Sagfører Stensgaard har gode Gaver.

Sagfører Stensgaard

(fra Baggrunden, standser i Døren.)

Faar jeg Lov at komme nærmere?

Kammerherren

(imod ham.)

Det kan De tryggt.

Stensgaard

.

Og De vil tage en Lykønskning af mig?

Kammerherren

.

Det vil jeg.

Stensgaard

.

Saa tag den baade varm og inderlig! Og slaa saa en Streg
over alle skrevne Dumheder –

Kammerherren

.

Jeg holder mig till Handlinger, Herr Stensgaard!

Stensgaard

.

O, Gud velsigne Dem!

Kammerherren

.

Og fra idag af – siden De saa ønsker det – fra idag af er De
som hjemme her.

Stensgaard

.

Maa jeg? Maa jeg det?

(det banker.)

Kammerherren

.

Kom ind!

Thora

(som imidlertid er tradt ind fra den bageste Dør till Højre.)

Herr Stensgaard, maa jeg takke Dem stille.

Stensgaard

.

De, Frøken!

Thora

.

Min Fader har sagt mig hvor smukt De har handlet.

Stensgaard

.

Men –?

Thora

.

O, hvor vi har miskjendt Dem!

Stensgaard

.

Har De –?

Thora

.

Det var jo ogsaa Deres egen Skyld; – nej; nej, det var vor.
O, hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det godt igjen.

Stensgaard

.

Vilde De? Vilde De selv? Vilde De virkelig –?

Thora

.

Allesammen; kunde vi saasandt –

Kammerherren

.

Forfriskninger till Herrerne, mit Barn!

Thora

.

Nu kommer de.

(hun gaar hen mod Døren tillvenstre, hvorfra Pigen kommer

Faksimile

legg: 24, blad: [4]v

med Vin og Bagværk, der bydes omkring under det følgende.)

Stensgaard

.

Kjære fortræffelige Lundestad; jeg føler mig som en sej-
rende Gud!

Lundestad

.

Ja, det følte De vel igaar ogsaa.

Stensgaard

.

Pytt! Mere; det bedste; Kronen paa det hele! Glorien; Glansen
over Livet!

Lundestad

.

Aahaa; Elskovstanker?

Stensgaard

.

Ingen Tanker! Lykke; Lykke; Kjærlighedslykke!

Lundestad

.

Saa Svoger Bastian har bragt Dem Svaret?

Stensgaard

.

Bastian –?

Lundestad

.

Ja, han ymted om noget igaar; han havde nok lovet at tale
for Dem hos en liden Pige.

Stensgaard

.

Aa, hvad Sniksnakk –

Lundestad

.

Vær ikke rædd for mig. Hvis De ikke ved det endnu, saa kan
jeg sige Dem det, – De har sejret, Herr Stensgaard; – jeg har
det fra Ringdal.

Stensgaard

.

Hvad har De?

Lundestad

.

Jomfru Monsen har givet sit Ja.

Stensgaard

.

Hvad siger De?

Lundestad

.

Sit Ja, siger jeg.

Stensgaard

.

Ja? Ja? Og Faderen er rømt!

Lundestad

.

Men ikke Datteren

Stensgaard

.

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Sit Ja! Midt under en saadan Familje-
skandale! Hvor ukvindeligt! Sligt maa jo støde
en hver fintfølende Mand tillbage –˺
O, forbandet! Men det er Snakk! Misforstaaelse! Jeg har aldrig
anmodet Bastian –; han skulde jo ventet till iaften –! Hvor kun-
de saa det Bæst –{;}? Ligemeget; det kommer mig ikke ved; hvad
han har gjort, maa han selv svare for!

Daniel Hejre

(fra Baggrunden.)

He-he; stor Forsamling; ja, naturligvis; man gjør sin Opp-
vartning. Kanske jeg ogsaa maa faa Lov –

Kammerherren

.

Takk, Takk, gamle Ven!

Daniel Hejre

.

Ih, Gudbevares, højstærede –; gamle Ven? Hvad skal det
sige? Gjør sig ikke saa gemen. (nye Gjæster kommer.)
Se, der har vi Embedsmagten, Rettfærdighedens Haandlan-
gere; noksagt, he-he! (till Stensgaard.) Ah, min kjære
l{i}ykkelige unge Mand, – er De der? Deres Haand! Modtag
Forsikkringen om en Oldings uskrømtede Glæde –

Stensgaard

.

Hvorover?

Daniel Hejre

.

De bad mig tale en Smule ilde om Dem till hende, De ved nok –

Stensgaard

.

Naa, ja, ja; hvad saa?

Daniel Hejre

.

Det var mig en inderlig Fryd at efterkomme Deres Ønske –

Stensgaard

.

Hvad saa? Hvad saa, spørger jeg? Hvorledes tog hun det?

Daniel Hejre

.

Som en elskende Kvinde, naturligvis; stakk i at græde;
smækked Døren i; vilde hverken svare eller vise sig –

Stensgaard

.

Ah, Gudskelov!

Daniel Hejre

.

De er barbarisk! ˹At sætte et Enkehjerte paa slig grusom Prøve;˺ At gaa her og glæde sig over Skinsygens Kva-
ler –; men Kjærligheden ˹har Katteøjne; noksagt˺ er klarøjet, som man siger ; thi
idag, da jeg foer forbi, stod ˹ <...> ˺ Madam Rundholmen frisk og
frodig i det aabne Vindu og kjæmmed sit Haar; saa ud
som en Havfrue, med Permission at sige; aa, det er et
dygtigt Fruentimmer!

Stensgaard

.

Naa? Og saa –?

Daniel Hejre

.

Ja, ˹ i det samme ˺ ˹ og ˺ saa l{er}o hun, som hun var besatt, Faer; og ˹dermed˺ saa ˹rakte˺ rækker
hun et Brev ivejret og raab{er}te: Et Frierbrev, Herr Hejre; jeg
er bleven forlovet igaar!

Stensgaard

.

Hvad? Forlovet!

Daniel Hejre

.

En hjertelig Lykønskning, unge Mand; det glæder
mig usigeligt at jeg var den første, som kunde melde Dem –

Stensgaard

.

Det er Sludder! Det er Snakk!

Daniel Hejre

.

Hvad er Snakk?

Stensgaard

.

De har ikke forstaaet hende; eller hun har ikke for-
staaet –; forlovet! Er De gal? Nu, da Monsen er fal-
den, saa er rimeligvis hun ogsaa –

Daniel Hejre

.

Nej, minsæl er hun ej, Faer! Madam Rundholmen
staar paa solide Ben.

Stensgaard

.

Ligemeget. Mine Tanker gaar i en ganske anden
Rettning. ˹Det var jo en Spøg, et Væddemaal, det hørte De jo.˺ Kjære Herr Hejre, gjør mig den Tjeneste ikke
at tale et Ord till Nogen om denne dumme Historie.

Daniel Hejre

.

Forstaar; forstaar! Det skal holdes hemmeligt; det er det,
man kalder Romantik. Ak ja, den Ungdom, den Ung-
dom, – den skal nu altid være saa poetisk!

Stensgaard

.

Ja, ja, ti blott; jeg skal lønne Dem igjen, – føre
Deres Processer –; hys, jeg stoler paa Dem!

(fjerner sig.)

Kammerherren

(som imidlertid har talt med Lundestad.)

Nej, Lundestad, – det kan jeg umuligt tro!

Lundestad

.

Nu svor jeg, Herr Kammerherre! Jeg har det fra Daniel
Hejres egen Mund.

Daniel Hejre

.

Hvad har De fra min Mund, om jeg tør spørge?

Kammerherren

.

Sig mig, – har Sagfører Stensgaard vist dig en Vexel igaar?

Daniel Hejre

.

Ja, Død og Plage; det er sandt! Hvorledes hænger det sammen?

Kammerherren

.

Det skal jeg sige dig siden. Men du fortalte ham jo –

Lundestad

.

De bildte ham jo ind at den var falsk?

Daniel Hejre

.

Pytt; en uskyldig Spøg, for at gjøre ham lidt betuttet i Se-
jersrusen –

Lundestad

.

Men De sagde jo at begge Underskrifter var falske?

Daniel Hejre

.

Ja, for Pokker, hvorfor ikke ligesaagodt begge, som den ene?

Kammerherren

.

Altsaa dog!

Lundestad

.

Og da han det hørte –

Kammerherren

.

Saa var det han gav Vexelen till Ringdal!

Lundestad

.

Den Vexel, som han ikke længere kunde bruge till
at true med.

Kammerherren

.

Spiller den højmodige; fører mig bag Lyset paany; –
aabner sig Adgang till mit Hus; afnøder mig Takksi-
gelser, – den, den –! Og den Person –!

Daniel Hejre

.

Men hvad er det dog for løjerlige Fagter, højstærede?

Kammerherren

.

Siden; siden, kjære Ven! (trækker Lundestad tillside)
Og den Person er det, De beskytter, skubber fremad, hjælper
ivejret –

Lundestad

.

End De selv da?

Kammerherren

.

O, jeg kunde have Lyst till –!

Lundestad

(tyder mod Stensgaard, som taler med Thora.)

Se derborte. Hvad Tanker tror De ikke Folk gjør sig –?

Kammerherren

.

De Tanker skal jeg bringe dem ud af.

Lundestad

.

For sent, Herr Kammerherre; han hjælper sig frem
med Udsigter og Skin og Sandsynligheder –

Kammerherren

.

Jeg kan ogsaa manøvrere, Herr Gaardbruger Lundestad!

Lundestad

.

Hvad vil De gjøre?

Kammerherren

.

Pass paa! (gaar hen till Fjeldbo.) Herr Værkslæge Fjeldbo,
vil De gjøre mig en Tjeneste?

Fjeldbo

.

Med Glæde!

Kammerherren

.

Saa fordriv den Karl derhenne.

Fjeldbo

.

Stensgaard?

Kammerherren

.

Ja, Lykkejægeren; jeg taaler ikke at høre hans Navn; –
fordriv ham!

Fjeldbo

.

Men hvorledes kan jeg –?

Kammerherren

.

Det blir Deres egen Sag; jeg giver Dem frie Hænder –

Fjeldbo

.

Frie Hænder! Det gjør De? I et og alt?

Kammerherren

.

Ja, for Pokker, ja!

Fjeldbo

.

Deres Haand paa det, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Her er den.

Fjeldbo

.

I Guds Navn da; nu eller aldrig! (højlydt.) Maa jeg et Øje-
blik lægge Beslag paa de tillstedeværendes Oppmærksomhed?

Kammerherren

.

Doktor Fjeldbo har Ordet!

Fjeldbo

.

Jeg har den Glæde˹, med Kammerherre Brattsbergs Samtykke,˺ at meddele {d}Dem min Forlovelse med
Frøken Brattsberg hans Datter.

Stensgaard

.

Forlovelse! Din Forlovelse –!

Daniel Hejre

.

Med Kammerherrens –? Med din –? Med – med –?

Lundestad

.

Er Doktoren fra Viddet?

Stensgaard

.

Men, Herr Kammerherre –?

Kammerherren

.

Hvad kan jeg gjøre? Jeg er frisindet; – jeg slutter mig till de
unges Forbund!

Fjeldbo

.

Tak; Tak, og Tillgivelse!

Kammerherren

.

Vi befinder os i Associationernes Tid, Herr Sagfører; den fri Kon-
kurrence leve –!

Thora

.

O, min velsignede Fader!

Lundestad

.

Ja, vi befinder os i Forlovelsernes Tid ogsaa; jeg kan melde en
Forlovelse till –

Stensgaard

.

Det er Løgn!

Lundestad

.

Nejgud er det ikke; Jomfru Monsens Forlovelse –

Stensgaard

.

Løgn; Løgn, siger jeg!

Thora

.

Nej, Faer, det er sandt; de er her beggeto.

Kammerherren

.

Hvem? Hvor?

Thora

.

Ragna og Kandidat Helle. Derinde –

(mod den øverste Dør tillhøjre.)

Lundestad

.

Kandidat Helle? Ham alt˹s˺aa –!

Kammerherren

.

Og her; hos mig! (opp mod Døren) Herud, kjære Barn!

Ragna

(viger sky tillbage.)

O, nej, nej; her er saa mange Mennesker!

Kammerherren

.

Ingen Undseelse. Hvad kan Du for hvad der er sket –

Helle

.

Herr Kammerherre, hun er hjemløs nu.

Ragna

.

O, tag Dem af os!

Kammerherren

.

Det skal jeg. Og Tak, Tak, at I tyede till mig!

Daniel Hejre

.

Ja minsæl lever vi i Forlovelsernes Tid; jeg kan saamæn sup-
plere Listen –

Kammerherren

.

Hvad? Du? I din Alder –! ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Hvilken Lettsindighed! ˺

Daniel Hejre

Aa –! noksagt –

Lundestad

.

Spillet er tabt, Herr Stensgaard!

Stensgaard

.

Saa? (højt) Nej, nu skal jeg supplere Listen, Herr
Daniel Hejre! En Meddelelse, mine Herrer; ogsaa jeg har naaet
en Havn –

Kammerherren

.

Hvorledes?

Stensgaard

.

Man spiller dobbelt Spil; man skjuler sine sande Hensigter,
na{r}ar det behøves. Jeg anser det for tilladeligt naar det sker i Al-
menvellets Tjeneste. Min Livsgjerning ligger afstukken foran
mig, og den gaar mig for alting. Min Virksomhed er viet
dette Distrikt; en Ideernes Gjæring er her at bringe Klar-
hed i. Men det Værk magtes ikke af en Lykkejæger. Sognets
Mænd maa slutte sig om en af sine egne. Derfor har jeg
bundet mig fast og uløseligt till Interesserne her, – bundet
mig med Hjertets Baand – Har jeg vakt Misforstaaelse hos no-
gen, saa maa det tillgives. Ogsaa jeg er forlovet.

Kammerherren

.

De?

Fjeldbo

.

Forlovet!

Daniel Hejre

.

Bevidnes!

Kammerherren

.

Men hvorledes –?

Fjeldbo

.

Forlovet? Med hvem?

{Ka}Lundestad

.

Dog vel aldrig –?

Stensgaard

.

En Frugt af Hjertets og Forstandens Overvejelser. Ja, mine
Sognemænd, jeg er forlovet, med Enkemadame Rundholmen.

Fjeldbo

.

Med Madam Rundholmen!

Kammerherren

.

Landhandlerens Enke?

Lundestad

.

Hm; ja saa!

Kammerherren

.

Men jeg løber surr i alt dette. Hvorledes kunde De da –?

Stensgaard

.

Manøvrer, Herr Jernværksejer!

Lundestad

.

Han har gode Gaver.

Bogtrykker Aslaksen

(ser ind ad Døren i Baggrunden)

Beer mangfoldig om Forladelse –

Kammerherren

.

Naa, k{ <...> }om ind, Aslaksen! Vil De ogsaa gratulere –?

Aslaksen

.

Nej, Gudbevares; saa grov er jeg ikke. Men jeg maa nød-
vendigt tale med Herr Stensgaard.

Stensgaard

.

Siden! De kan vente udenfor.

Aslaksen

.

Nej, Død og Plage, jeg maa sige Dem –

Stensgaard

.

Hold Deres Mund! Hvad er dette her for Paatrængenhed? – Ja,
mine Herrer, saa forunderlige er Skjæbnens Veje. Distriktet
og jeg trængte till et fast og varigt Baand { <...> }imellem os; jeg
traf en moden Kvinde, som kunde skabe mig et Hjem.
Nu har jeg kastet Lykkejægerhammen og staar her ˹har I mig˺ i eders
Midte som den jævne Folkets Mand; ˹tag mig; jeg er˺ rede till at ˹ sejre eller˺ gjøre min
Gjerning i Nationens Raad.˹staa eller falde paa enhver Post, hvor
eders Tillid maatte stille mig.˺

Lundestad

.

Han har vundet.

Kammerherren

.

I Sandhed; jeg maa sige – (till Pigen, som nærmer sig
fra Døren i Baggrunden) Naa, naa, hvad er det? Hvad
fniser du af?

Pigen

.

Madam Rundholmen –

De omstaaende

.

Madam Rundholmen?

Kammerherren

.

Hvad hun?

Pigen

.

Madam Rundholmen staar udenfor med sin Kjæreste –

Alle

(i Munden paa hverandre.)

Kjæreste? Madam Rundholmen? Men hvorledes? Hvad –?

Stensgaard

.

Hvilken Snakk!

Aslaksen

.

Ja, jeg sagde Dem jo –

Kammerherren

.

Herind; herind!

Madam Rundholmen

.

Ja, Herr Kammerherre, De maa endelig ikke blive vred –

Kammerherren

.

Bevares; bevares!

Madam Rundholmen

.

Men jeg maatte rigtig opp og vise Dem og Frøkenen min Kjæreste.

Kammerherren

.

Ja, ja; De er jo bleven forlovet, men –

Thora

.

Men vi vidste ikke –

Stensgaard

.
(till Aslaksen)

Men hvorledes er det dog –?

Aslaksen

.

Jeg havde saa meget i Hodet igaar; saameget at tænke
paa, mener jeg –

Stensgaard

.

Men hun fik jo mit Brev, og –

Aslaksen

.

Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres –

Stensgaard

.

Bastians? Og her –? (krammer det sammen og putter det
i Lommen.) O, De forbandede Ulykkesfugl!

M{d}adam Rundholmen

.

Ja saamæn slog jeg till! En skal vogte sig for de falske Mand-
folk; men naar en har sort paa hvidt for at en Mandsperson mener
det redeligt, – saa –. Nej, se; der er Sagfører Stensgaard ogsaa! Ja, De,
Herr Stensgaard, De vil da visst gratulere mig?

Thora

.
(sagte till Ragna.)

Hvor frygteligt hun ser paa ham!

Daniel Hejre

(till Lundestad)

Hvor glubsk hun ser paa ham, De!

Kammerherren

.

Det vil han visst, Madam Rundholmen; men vil ikke De
gratulere Deres Svigerinde?

Madam Rundholmen

.

Hvem?

Thora

.

Ragna; hun er ogsaa bleven forlovet.

Bastian

.

Du, Ragna?

Madam Rundholmen

.

Ja saa? Ja, min Kjæreste sagde jo ˹at en viss en˺ De gik paa Frierfødder.
Till Lykke ˹begge to˺ Ragna ! Till Lykke og velkommen i Familjen, Herr Stensgaard!

Fjeldbo

.

Nej, nej; ikke ham!

Kammerherren

.

Nej, Kandidat Helle; et fortræffeligt Val{d}g. Og min Datter maa De
saamæn ogsaa gratulere.

Madam Rundholmen

.

Frøkenen! Naa, saa havde Lundestad Rett alligevel! Gra-
tulerer, Frøken; gratulerer, Herr Stensgaard! Sagfører!

Fjeldbo

.

Doktor, skal De sige.

Madam Rundholmen

.

Hvad?

Fjeldbo

.

Doktor; det er mig.

Madam Rundholmen

.

Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind!

Kammerherren

.

Men nu ved jeg først baade ud og ind!

Stensgaard

.

Undskyld; en nødvendig Forrettning –

Kammerherren

(sagte.)

Lundestad, hvad var det andet?

Lundestad

.

Hvilket andet?

Kammerherren

.

Ikke Lykkejæger; men det andet –?

Lundestad

.

Rodhugger.

Stensgaard

.

Jeg anbefaler mig!

Kammerherren

.

Et Ord, saa godt som ti, Herr Sagfører Stensgaard! Et Ord, –
et Ord, som længe har ligget mig paa Hjertet –

Stensgaard

.

Undskyld, jeg har Hastværk. Farvel; farvel!

(ud i Baggrunden.)

Kammerherren

(efter ham)

Rodhugger! (kommer nedover igjen) Nu er Luften
ren, mine Venner!

Bastian

.

Og Kammerherren lægger ikke mig till Last hvad der er hændt
hjemme?

Kammerherren

.

Enhver faar feje for sin egen Dør.

Bastian

.

Jeg har heller ingen Del i det.

Selma

.
(som under det foregaaende har lyttet ved den øverste Dør tillhøjre.)

Faksimile

legg: 26, blad: [4]r

Faer! Nu er du glad; – maa han nu komme?

Kammerherren

.

Selma! Du! Du beder for ham? Du, som iforgaars –?

Selma

.

Pytt; det er længe siden iforgaars. Alt er godt. Nu ved jeg, han
kan gjøre gale Streger –

Kammerherren

.

Og det glæder du dig over?

Selma

.

Ja, over at han kan; men han skal ikke faa Lov till
det.

Kammerherren

.

Ind med ham.

Ringdal

(fra forreste Dør tillhøjre)

Herr er Afskedsansøgningen.

Kammerherren

.

Takk; men istykker med den.

Ringdal

.

Istykker?

Kammerherren

.

Ja, Ringdal; – det er ikke paa den Maade. Jeg kan sone allige-
vel; Alvor og Gjerning –

Erik Brattsberg

(med Selma fra Højre.)

Faer, har Du Tillgivelse for en forvildet?

Kammerherren

.
(rækker ham Vexelen)

Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end Skjæbnen.

Erik Brattsberg

.

Faer! Endnu idag skal jeg standse med min min Forrettning,
som er dig saa meget imod.

Kammerherren

.

Nej, Takk; nu blir du staaende. Ingen Fejghed! Ingen Flugt
fra Fristelsen! (højt.) Ja, ved De nyt, mine Men jeg staar hos<...>
(højt) Ja, ved De nyt, mine Herrer? Jeg er gaaet ind i Fir-
maet med min Søn.

Alle

.

Hvad? De, Herr Kammerherre?

Daniel Hejre

.

Du, højstærde?

Kammerherren

.

Ja, det er en hæderlig og en velsignelsesrig Virksomhed. Eller kan
være det. Og nu har jeg ikke længere nogen Grund till at holde
mig udenfor.

Lundestad

.

Ja, ved De hvad, Herr Kammerherre, vil De tage fatt, saa var det
rigtignok baade Spott og Skam om jeg gamle Arbejdstræl skulde
svigte min Værnepligt.

Kammerherren

.

De! Virkelig –?

Lundestad

.

Jeg faar jo. Efter den Elskovssorg, som har rammet ˹Sagfører˺ Stensgaard
idag –; Gud { <...> }bevare mig for at tvinge Mennesket ind i Statssager
nu; han bør friske sig opp; ud og rejse, bør han, og jeg skal se at
hjælpe till. Og derfor, mine Sognemænd, har I Brug for mig
saa tag mig.

Sognemændene

(under Haandtrykk og Bevægelse.)

Faksimile

legg: 27, blad: [1]r

27.

Takk, Lundestad! De er dog den gamle! De svigter ikke!

Kammerherren

.

Se, det er, som det skal være; nu kommer alting i sin rette Gjæn-
ge igjen. Men hvem er igrunden Skyld i alt dette.

Fjeldbo

.

Ja, De, Aslaksen, De maa kunne gjøre Rede for –?

Aslaksen

(forskrækket.)

Jeg, Herr Doktor! Jeg er saa uskyldig som Barn i Moers Liv!

Fjeldbo

.

Men det Brev, som –

Aslaksen

.

Det var ikke mig, sig jeg! Det var Valgmandsvalget, og Ba-
stian Monsen, og Skjæbnen og Madam Rundholmens Punsch; –
der var ikke Citron i den og saa staar jeg just med Pressen
i Næven –

Kammerherren

.

Hvilket? Hvad; hvad?

Aslaksen

.

Pressen, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Pressen! Der har vi det! Er det ikke det jeg altid har sagt at Pres-
sen har en overordentlig Magt i vore Dage.

Aslaksen

.

Nej, men, Herr Kammerherre!

Kammerherren

.

Ingen Beskedenhed, Herr Aslaksen; – jeg har hidindtil ikke
læst Deres Avis; herefter vil jeg læse den. Maa jeg bede om
ti Exemplarer.

Aslaksen

.

De skal gjerne faa tyve, Herr Kammerherre{n}!

Kammerherren

.

Naa ja, Tak, lad mig saa faa tyve; og trænger De forøvrigt till
Penge, saa kom till mig. Jeg vil støtte Pressen; men det siger jeg
Dem paa Forhaand, – jeg vil ikke skrive noget i den.

Ringdal

.

Nej, men hvad hører jeg! Deres Datter forlovet!

Kammerherren

.

Ja, hvad siger De till det?

Ringdal

.

Velsignet, siger jeg! Men naar skede det?

Fjeldbo

.

Aa, det skal jeg siden –

Kammerherren

.

Det skede saamæn sidstleden 17de Maj.

Fjeldbo

.

Hvorledes –?

Kammerherren

.

Samme Dag, som lille Ragna –

Thora

.

Faer; Faer, – har du vidst –!

Kammerherren

.

Ja, mine kjære; jeg har vidst det den hele Tid.

Fjeldbo

.

O, kjære Herr Kammerherre –!

Thora

.

Men hvem har –?

Kammerherren

.

En andengang skal I Smaapiger tale lidt mindre højrøstet,

Faksimile

legg: 27, blad: [2]r

naar jeg sidder og blunder i Karnappet.

Thora ※

Ja, tie kan du; alt dette med
Stensgaard; hvorfor maatte jeg
ikke vide –?

Fjeldbo

.

Naar en Høg kredser over Due-
slaget, saa vogter og værger man
sin lille Due, men man ængster ikke –

Thora

.

O, Gud; sad du indenfor Gardinerne?

Fjeldbo

.

Ja, {s}Saa forstaar jeg Deres Adfærd –

Kammerherren

.

Ja, De, som kunde gaa her og tie.

Fjeldbo

.

Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før idag?

Kammerherren

.

De har Rett, Fjeldbo; det mellemliggende maatte till.

Daniel Hejre

.

Hør, du faar virkelig undskylde; men vi kommer till at oppsætte
vore Proesanliggender paa ubestemt Tid –

Kammerherren

.

Se, se; fornøjer mig.

Daniel Hejre

.

Jeg skal sige Dig, jeg har overtaget en Stilling, som frivillig
Nyhedsreferent i Aslaksens Avis, –

Kammerherren

.

Vel, vel; og forøvrigt blir alt ved det gamle.

Madam Rundholmen

.

Ja, jeg har saamæn grædt mine modige Tarer Taarer for det
slette Menneske. Men nu siger det var bedst for os allesammen
at vi ikke fik ham; for han er falsk som Skum paa Vand,
og saa er han saa svinsk med sin Tobak, og saa ˹vil han saa gjerne˺ er han saa
˹spise lækkert till hverdags˺ svær till at æde ; det er en ren Madhest.

Pigen

(fra Venstre.)

Nu er Middagsbordet ˹er˺ serveret.

Kammerherren

.

Naa, saa tillbords, saamange som vi er. Herr Gaardbruger Lunde-
stad, De sidder hos mig; og De ogsaa, Herr ˹Typograf˺ Redaktør Aslaksen!

Daniel Hejre

.

{ <...> }Jo her vil rigtignok blive Stoff till Skaaler! Jeg fraværen
forb{ o }eholder mig Skaalen for de kjære fraværende.

Lundestad

.

En fraværende kommer igjen, Herr Hejre!

Daniel Hejre

.

Sagføreren!

Lundestad

.

Ja, {P}pass paa, mine Herrer! Om ti–femten Aar sidder Stensgaard
i Folkets eller i Kongens Raad, – kanske i dem begge paa engang.

Fjeldbo

.

Om ti–femten Aar? Ja, men da kan han jo ikke staa i Spid-
sen for de unges Forbund.

Daniel Hejre

.

Hvorfor ikke det?

Fjeldbo

.

Nej, for da vil han være af en temmelig tvivlsom Alder.

Daniel Hejre

.

Men saa kan han jo staa i Spidsen for de tvivlsommes
Forbund, Faer! Det er ogsaa det Lundestad mener. Han si-
ger omtrent som Napoleon: de tvivlsomme, siger han, det
det Stof, hvoraf man gjør Politikere; he-he!

Fjeldbo

.

Ja, hvorom alting er, vor{f}t Forbund skal bestaa baade gjen-
nem unge og tvivlsomme Dage. Og det skal vedblive at
være de unges Pag Forbund. Da Stensgaard stiftede sin For-
ening og løftedes paa Folkets Skuldre under Frihedsdagens

Faksimile

legg: 27, blad: [3]r

Jubel og Rus, da sagde han: med De unge er ˹et Forsyn˺ Gud i Pagt.
For vort Vedkommende tænker jeg selv Theologen der tør lade det
Ord gjælde.

Kammerherren

.

˹Det tænker jeg med˺ Ja, hvorom alting er , mine Venner; ˹thi sandelig, –˺ men gode Engle stod bag.
vi har tumlet og famlet i Daarskab; men gode Engle stod bag.

Lundestad

.

Aa, Gud bedre os; Englene, de har nok været saa middels.

Aslaksen

.

Ja, det ligger i de lokale Forholde, Herr Lundestad!

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: